Jesper Niemann Pedersen er udviklingshæmmet, men han er også far til sønnen Kenneth. Og selvom de to aldrig har boet sammen, og Kenneth har været anbragt i pleje, siden han var spæd, så ser de to jævnligt hinanden.
”Vi spiller bold og computer. Jeg er helt oppe på dupperne, når vi er sammen, for han er nu engang min dreng,” siger Jesper Niemann Pedersen.
Nu frygter han, at det samvær måske vil stoppe.
Landsrettens stadfæstelse af en historisk dom, der betyder, at et barn af en hjerneskadet kvinde nu bortadopteres mod moderens vilje, har skabt bekymring blandt udviklingshæmmede og hjerneskadede forældre. Det fortæller flere organisationer, der oplever uro og ængstelse blandt deres medlemmer.
”De er bange for, at de også risikerer at miste deres børn,” siger Sytter Kristensen, formand i Landsforeningen LEV.
Det er et fåtal blandt de udviklingshæmmede i Danmark, der bliver forældre. Men de udviklingshæmmede, der får børn, er typisk forældre på stort set samme betingelser som den hjerneskadede kvinde, der nu har mistet sin datter. Og det betyder, at de identificerer sig stærkt med den aktuelle sag.
”Præcis som med den hjerneskadede kvindes barn vokser langt hovedparten af de udviklingshæmmedes børn op hos plejefamilier, der kan sikre dem en stabil opvækst. De udviklingshæmmede har samværsret og ret til indsigt i barnets liv, men de rettigheder falder bort i tilfælde af en bortadoption. Derfor skaber dommen ængstelse for, at den sidste kontakt til barnet kan forsvinde,” siger Sytter Kristensen.
Samme besked kommer fra de udviklingshæmmedes egen organisation ULF, der understreger, at regeringens planer om yderligere lempelser af reglerne for tvungen bortadoption er med til at øge bekymringen. Også i Hjerneskadeforeningen oplever man uro blandt medlemmerne, der mener, at deres forældrerettigheder bliver sat yderligere under pres.
”Vores medlemmer står typisk i en anden situation, fordi der ofte er en velfungerende ægtefælle, der kan tage vare på de fælles børn. Men i tilfælde af skilsmisse oplever de allerede nu svære vanskeligheder ved at opnå samvær med deres børn. Det her føjer yderligere brænde til det bål. De er ængstelige for, at det også vil få konsekvenser for dem,” siger foreningens kommunikationsansvarlige Susan Søgaard.
Formand for Folketingets socialudvalg Orla Hav (S) er ked af, at landsretsdommen og de bebudede lempelser af adoptionsreglerne har skabt bekymring blandt udviklingshæmmede og hjerneskadede forældre og siger, det aldrig har været hensigten at ramme forældre med handicap.
”Det er et rent tilfælde, at den aktuelle sag handler om en hjerneskadet mor. Tvangsbortadoption er ikke et værktøj, vi tager i brug på baggrund af fornemmelser, eller fordi folk er lidt 'anderledes'. Processen er underlagt streng jura og forbeholdt sager, hvor det er klart dokumenteret, at det ikke er i barnets tarv at fortsætte relationenen til de biologiske forældre,” siger Orla Hav.
Den udlægning er man ikke enig i ved Institut for Menneskerettigheder. Instituttet har udtrykt bekymring for landsretsdommen, der ifølge jurist og ligebehandlingschef Maria Ventegodt Liisberg ikke i tilstrækkelig grad begrunder, hvilke særlige omstændigheder der har ligget til grund for at gennemføre en tvangsbortadoption fremfor at fortsætte den frivillige anbringelsesordning og samværet med den hjerneskadede mor.
”Vi er meget bekymrede, ikke mindst fordi den ny lovgivning fremover vil gøre det endnu nemmere at bortadoptere børn mod deres forældres vilje. Set i det lys skaber afgørelsen fra landsretten stor usikkerhed om de handicappede forældres retssikkerhed,” sagde Maria Ventegodt Liisberg i sidste uge til Kristeligt Dagblad.
