Den unge muslimske kvinde skriver, at hun er bange. Hun har været i et forhold i tre år uden at fortælle det til sine forældre. Kæresten er dansk, de elsker hinanden, passer på hinanden og går også i seng med hinanden. Det har været besværligt og pinefuldt at føre et dobbeltliv, men hun er sluppet afsted med det. Indtil nu. Hendes forældre er begyndt at tale om ægteskab, og for at sikre deres datter det bedst mulige parti og en god og tryg fremtid vil de indhente bevis for, at hun endnu er uberørt.
”Vores tradition er ikke, at man undersøger lagnet. Det foregår sådan, at inden man overhovedet bliver gift, bliver kvinden tjekket. Er hun jomfru kan en forlovelse finde sted. De skal have papir på, at pigen er jomfru, inden noget kan ske. Sådan er traditionen, og det er vildt skræmmende,” skriver den unge kvinde.
Mailen, der dukker op i indboksen hos rådgivningssiden nymødom.dk, er en blandt mange mails fra piger og unge kvinder, der søger hjælp til at skjule, at de har haft sex før ægteskabet, eller er bekymrede for, at jomfruhinden er bristet under leg eller sport. De fortæller, at de er rædselsslagne for at blive opdaget og frygter, at den manglende mødom vil føre til udstødelse fra familien, fysisk afstraffelse eller måske ligefrem trusler mod deres liv.
Problematikken med mødomstjek er langtfra kun et dansk fænomen. Unge kvinder presses til at undergå gynækologiske undersøgelser, som skal fastslå deres uskyld, i alle dele af verden. Ikke mindst i muslimske lande og blandt visse muslimske grupperinger i Vesten.
Derfor diskuteres det i øjeblikket bredt i medicinske kredse, hvorvidt mødomstjek bør kategoriseres som et såkaldt uetisk indgreb, en betegnelse der kan give lægerne en legitim grund til at nægte at foretage undersøgelsen og kvinderne mulighed for at slippe. En sådan kategorisering af mødomstjek er allerede blevet en realitet på medicinstudiet i Québec i Canada, og flere universiteter overvejer at gå samme vej.
En af de varmeste fortalere for et forbud er den sydafrikanske læge Kevin Gary Behrens, der i den seneste udgave af tidsskriftet Journal of Medical Ethics skriver, hvordan efterspørgslen på mødomstest sætter Sydafrikas læger i et umuligt dilemma. Hvis de skriver under på, at en pige ikke er jomfru, risikerer hun en hård afstraffelse. Skriver de omvendt under på, at hun er uberørt, er hun i overhængende fare for at blive voldtaget, da det er en udbredt myte, at sex med en jomfru kan kurere aids. Problematikken er ekstrem i Sydafrika, skriver Kevin Gary Behrens, men understreger samtidig, at krav om jomfruelighed og truslen om mødomstjek er med til at fastholde unge kvinder i alle dele af verden i undertrykkende social kontrol.
Danske forskere er nået frem til samme konklusion. Sidste år udgav Social- og Integrationsministeriet rapporten ”Kønsroller og social kontrol blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund”. Rapporten fastlår, at mødomstjek er en af mange måder, hvorpå unge kvinder med udlændingebaggrund fastholdes i bestemte sociale mønstre.
”Den sociale kontrol kan komme til udtryk på en lang række områder blandt andet i forbud mod deltagelse i aktiviteter som lejrskoler, studieture og sport - men afgjort også i form af trusler om og tvungne mødomstjek. Det er en væsentlig belastning for den gruppe af piger og unge kvinder, der bliver udsat for et voldsomt pres for at bevise deres uskyld. Nogle kvinder søger mødomstjek, fordi de konkret presses til det af deres forældre, mens andre faktisk gør det af egen drift, fordi de sociale forventninger til ærbarhed er så betydelige, at det kan være klogt at have noget på skrift,” siger konsulent i ALS Research Bjarke Følner, der er en af forfatterne bag rapporten.
I Lægeforeningens etiske udvalg er man imidlertid ikke sikker på, at et forbud - eller en kategorisering af mødomstjek som uetisk - er den rigtige løsning.
”Vi bruger slet ikke en kategorisering som 'uetisk indgreb' i Danmark, ligesom vi heller ikke har tradition for at forbyde undersøgelser, procedurer eller indgreb alene af moralske eller etiske grunde. Der skal være en lægefaglig årsag. Det er blandt andet debatten om omskæring af drengebørn et eksempel på. Desuden er det ikke mit indtryk, at der er så mange eksempler på denne praksis, at det er noget, der kalder på særlige tiltag,” siger formand for udvalget, Lise Møller.
Heller ikke gynækolog og ledende overlæge ved Hvidovre Hospital, Charlotte Wilken-Jensen, der selv foretager omkring to mødomstjek om året og bekræfter, at det er en velkendt problematik blandt gynækologer, tror på, at et forbud mod mødomstjek ville ændre betydeligt på praksissen.
”Det er mig bekendt ikke særlig mange kvinder, det drejer sig om, og det er mit indtryk - og i hvert fald mit håb - at det i fremtiden vil dreje sig om endnu færre. Jeg tror på, at traditionen vil dø ud, i takt med at integrationen skrider frem og generationskløften i miljøerne bliver mindre. Indtil da synes jeg faktisk, at det er vores pligt som læger at hjælpe kvinderne, fordi deres fremtid og velbefindende afhænger af det,” siger Charlotte Wilken-Jensen.
Der er dog ikke sikkert, at efterspørgslen på mødomstjek nødvendigvis bliver markant mindre i den nærmeste fremtid, lyder det fra Bjarke Følner, der understreger, at den sociale kontrol - heriblandt krav om jomfruelighed - bestemt ikke kun udøves af den ældre generation, men også af søskende og jævnaldrende.
”Vores undersøgelser viser, at den sociale kontrol, som unge kvinder i visse miljøer er underlagt, bestemt ikke kun udøves af forældre, men også af jævnaldrende og søskende. Der kan være et stort fokus på ære - ikke mindst på pigers og kvinders ærbarhed - også blandt helt unge mænd og kvinder, og det kan derfor ikke tages for givet, at den sociale kontrol er på vej til at blive markant mindre i disse miljøer eller er ved at ændre sig radikalt. Her må der yderligere forskning på området til,” siger Bjarke Følner.
På rådgivningssiden nymødom.dk sender man et svar retur til den unge muslimske kvinde. I svarmailen får hun at vide, at hendes reaktioner er helt normale, at hun intet har at skamme sig over, og at der er mange andre unge kvinder i hendes situation. Hun får også at vide, at jomfruhinden slet ikke er en hinde, der kan sprænges bort, men en lille elastisk slimhindefold, der intet kan afsløre om kvindens jomfruelighed. Endelig får hun en række adresser og kontaktoplysninger, hvor hun kan søge hjælp, hvis hun synes, at situationen kommer ud af kontrol.
Den unge kvinde vendte aldrig tilbage med et svar.