Uledsagede flygtningebørn har stærk vilje til integration

Udover sin skolegang passer den 17-årige Najeeb (th.) et fritidsjob 10 timer om ugen, går til fodbold tre gange om ugen, og så bruger han også sine gode danskkundskaber til at oversætte. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Vi driver i øjeblikket syv bosteder, og langt hoved-parten af vores drenge er i uddannelse eller på anden måde selvforsørgende efter et år hos os.
Jesper Budde, Integrationsnet

Flygtningebørn, der kommer alene til Danmark, har en langt bedre ballast end udsatte danske unge, lyder meldingen fra kommuner og fagfolk

17-årige Najeeb Jawad, der bor på en institution for uledsagede flygtningebørn i Roskilde, har travlt. Udover sin skolegang passer den unge afghaner fritidsjob 10 timer om ugen, går til fodbold tre gange om ugen, og så bruger han også sine gode danskkundskaber til at oversætte.

Og Najeeb er ikke alene. Generelt er de mange unge uledsagede flygtningebørn, der kommer til Danmark, topmotiverede for at uddanne sig og blive selvforsørgende, og de har på mange områder en langt bedre ballast end udsatte danske unge.

Sådan lyder meldingen fra tre kommuner, der i øjeblikket hjælper uledsagede flygtningebørn. Danmark modtager i øjeblikket det højeste antal uledsagede flygtningebørn i mange år. De første 11 måneder af 2015 flygtede 1700 unge under 18 år alene til Danmark uden deres forældre. De mange teenagere, der fortrinsvis kommer fra Afghanistan, Syrien og Eritrea, er en stor udfordring for kommunerne. Men hvis opgaven gribes rigtigt an, kan de unge blive en gevinst for det danske samfund, mener fagfolk, der hjælper de unge.

Specialkonsulent Bent Hansen fra Roskilde Kommune fortæller, at de 79 uledsagede unge, som kommunen følger, i dag er i arbejde eller under uddannelse. I Roskilde har pædagoger, der normalt arbejder med udsatte danske unge, været overraskede over de uledsagede unges stærke motivation.

”Som udgangspunkt er de alle ramt af traumer i en eller anden grad på grund af krig, flugt og adskillelse fra familien. Men mange klarer sig alligevel forbavsende godt. I modsætning til mange udsatte danske unge har de ofte en grundlæggende basis, og de har fået omsorg i deres første leveår,” siger Bent Hansen.

Roskilde har ligesom Aarhus og Hedensted Kommuner ikke oplevet kriminalitet blandt de uledsagede flygtninge.

Aarhus Kommune modtog sidste år 25 uledsagede unge mellem 16 og 18 år fra Syrien og Eritrea. Ifølge afdelings-leder Nina Særkjær Olsen fra Afdeling for Familierådgivning og Integration er det ”imponerende”, så hurtigt de unge lærer sproget.

”De lever generelt et meget aktivt ungdomsliv med skolegang, fritidsinteresser og i nogle tilfælde også fritidsjob,” siger Nina Særkjær Olsen.

I Integrationsnet under Dansk Flygtningehjælp, der har drevet bosteder for uledsagede flygtningebørn de seneste syv år, er erfaringen, at det lykkes en stor del af de uledsagede unge at komme i uddannelse eller få et job.

”Vi driver i øjeblikket syv bosteder, og langt hoved-parten af vores drenge er i uddannelse eller på anden måde selvforsørgende efter et år hos os. I Holbæk Kommune har vi de seneste fire år hjulpet 10 drenge, og heraf er de ni i dag i arbejde eller under uddannelse. De unge har ofte et betydeligt drive i forhold til at blive gode udlændinge i Danmark. Selvom de har traumer, så har de som børn og unge også en høj grad af modstandsdygtighed. Derfor er det vigtigt fra starten at opmuntre de unge til at fokusere på deres fremtidsdrømme,” siger Jesper Budde, der leder indsatsen for uledsagede mindreårige i Integrationsnet.

I Hedensted, der i øjeblikket hjælper 40 uledsagede unge, bekræfter lederen af kommunens ungeintegration Heidi Aasborg, at de unge klarer sig godt.

”Men der er forskel på grupperne. Eritreerne er pligtopfyldende, men de er ikke vant til den danske måde at undervise på. Blandt syrerne er der forskel på, om de unge kommer med gymnasiebaggrund eller ikke har ret meget uddannelse,” siger Heidi Aasborg.

Der findes ingen danske undersøgelser af, hvordan de uledsagede flygtningebørn klarer sig på længere sigt. Men antropolog Jonas Høgholm har for Jysk Børneforsorg undersøgt, hvordan det er gået 22 afghanske drenge på et bosted i Viborg Kommune, et år efter at de unge flyttede ud på egen hånd. I dag er 17 under uddannelse, to er i arbejde, to er i aktivering og en er arbejdsløs.

”De brænder alle for at blive selvforsørgende, men den store barriere er sproget. Flere har gået på sprogskole sammen med andre flygtninge, og de efterlyser at være sammen med danskere. De har både behov for flere frivillige kontaktfamilier og flere tilbud om mesterlære og praktik inden for håndværksfagene,” siger Jonas Høgholm.