En onsdag eftermiddag i slutningen af november fik Peter Bertil Hellén en overraskelse, da han tilså den fåreflok, han passer i Idom lidt uden for Holstebro.
I udkanten af marken lå et dødt får med halsen og bugen sprættet op, og da han gik længere ind på marken, fandt han endnu et og endnu et. Peter Bertil Hellén mistede fem får fra besætningen den dag. Det fik ham til at ringe til områdets lokale ulvekonsulent, der rykker ud, når et husdyr er under mistanke for at være blevet dræbt af en ulv. Prøver fra de døde får er netop blev sendt til et laboratorium i Tyskland, der gennem en dna-test skal fastslå rovdyret bag.
Det er ikke første gang, Peter Bertil Hellén oplever drab på sin fåreflok. I oktober mistede han fire får på samme måde, og selv føler han sig sikker på gerningsdyret:
”Jeg er ikke i tvivl om, at det var en ulv. Den måde, fåret var bidt i halsen og helt ind til lungerne på, det kunne en ræv ikke have gjort,” siger Peter Bertil Hellén.
Siden man i 2012 i Thy Nationalpark fandt en død ulv med tysk afstamning har Naturstyrelsen fået stadigt flere henvendelser fra borgere i Midt- og Vestjylland, der har fundet dræbte landbrugsdyr. Mens styrelsen i 2013 rykkede ud 20 gange, blev antallet af udrykninger fordoblet i 2015. Det stigende antal udrykninger kom, samtidig med at en gruppe forskere på Aarhus Universitet på baggrund af dna-analyser og afføringsprøver konkluderede, at flere end 40 ulve havde opholdt sig i Danmark.
Men i begyndelsen af 2016 måtte forskerne trække resultatet tilbage, efter at to kolleger fra Statens Naturhistoriske Museum beviste, at prøverne var upræcise. Efterfølgende halverede forskergruppen på Aarhus Universitet ulvebestanden for siden at justere tallet ned fra 40 til 4 ulve.
Og antallet af henvendelser om ulve er gået i samme retning. I de første 11 måneder af 2016 har ulvekonsulenterne i Naturstyrelsen fået 23 henvendelser om ulve mod 41 i hele 2015, oplyser naturplanlægger Lasse Jensen, der koordinerer indsatsen.
Samme mønster gjaldt for Ulvetracking Danmark, et frivilligt netværk, der ved hjælp af jagtkameraer og borgerhenvendelser vil dokumentere ulvens færden i den danske natur.
”Vi oplevede et markant fald i antallet af henvendelser i starten af året, da historien kom frem om, at der var en del fejl i prøverne,” siger medstifter Paw Rasmussen, der tilføjer, at det dog ikke er ensbetydende med, at de er stoppet med at gøre opdagelser af ulve. I oktober tog et af foreningens jagtkameraer billeder af, hvad de formoder er en ulv i en skov nær Ulfborg i Vestjylland.
Men på Aarhus Universitet understreger seniorforsker Peter Sunde, at videooptagelser og billeder ikke er tilstrækkeligt bevis for at kunne tale om ulve i Danmark, da der kræves dna-prøver.
”Jeg har fået underretninger om ulve på både video og billeder, og jeg har også godt hørt om drabet på de fem får i Idom, og jeg må indrømme, at det da umiskendeligt ligner en ulvs værk, men så længe vi ikke har dna-baseret dokumentation for det, kan vi ikke opjustere antallet. For der er forskel på, hvad der er sandsynligt, og hvad vi har dokumentation for.”
Selvom antallet af ulve er nedjusteret, siden den døde ulv blev opdaget i 2012, er det ikke ensbetydende med, at den danske ulv er på tilbagetog, fortæller Peter Sunde. I disse år vokser ulvebestanden i Tyskland med 25 procent om året, en langt større vækst end i Sverige og Norge, og den danske natur er nem at finde sig til rette i:
”Danmark flyder med mælk og honning for en ulv. Med den tætte bestand af rådyr og krondyr, vi har i landet, er der masser at leve af. Desuden har ulven et historisk tilhørsforhold til vores natur, da den har været her, længe før der var mennesker. Så for mit vedkommende vil jeg skyde på, at ulven har slået sig fast ned i landet inden for fem år.”