Når politikere lovgiver om uddannelse, er det afgørende, at de ikke kun tænker på at forbedre Danmarks score i matematik eller læsning i den næste PISA-test. Dannelsen, som sætter elever i stand til at reflektere bredt over lærdommen og livet og til at deltage som borgere i demokratiet, er mindst lige så vigtig.
Det er budskabet i udspillet Dannelsen i uddannelse, som organisationen Danske Underviserorganisationers Samråd i dag offentliggør i forbindelse med Folkemødet på Bornholm.
Danske Underviserorganisationers Samråd er en paraplyorganisation, som forener pædagogerne i BUPL, grundskolelærerne i Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening, undervisere på ungdomsuddannelserne i Gymnasieskolernes Lærerforening og Handelsskolernes Lærerforening og på de videregående uddannelser i Dansk Magisterforening og Uddannelsesforbundet.
Det er således noget nær samtlige undervisere i Danmark, der i dag går på barrikaderne for dannelsen med et udspil, hvis akademiske tekst er forfattet af dannelsesforskeren Lars Geer Hammershøj fra DPU Aarhus Universitet.
I øvrigt er det kun en måneds tid efter, at landets biskopper holdt en konference i Nyborg med nogenlunde samme tema: Pas på, at den stolte danske tradition for dannelse ikke går tabt.
De internationale PISA-test har fyldt kolossalt meget på dagsordenen de senere år. Organisationen OECD, som står bag testene, har offentliggjort en undersøgelse, som viser, at Danmark er det land, hvor man politisk har taget de største konsekvenser af testene. Vi er enige i, at det er vigtigt at styrke fagligheden, men advarer om, at samfundet ikke helt taber fokus på betydningen af at skabe livsduelige borgere, siger Anders Bondo Christensen, der både er formand for Danmarks Lærerforening og Danske Underviserorganisationers Samråd.
LÆS OGSÅ: Bornholm: Danmarks største møde om alt og ingenting
I den netop indgåede politiske aftale om en folkeskolereform peger han på, at der er lagt op til at gennemføre flere elektroniske test af eleverne. På den baggrund frygter han, at elevmåleriet fortsat vil dominere debatten om skolen og måske mange læreres praksis. Til gengæld erkender han, at reformens intention om styrket samarbejde med kultur og foreningsliv og arbejde med nye prøveformer trækker i retning af demokrati og dannelse. Men det er ikke dannelsesaspektet, der fylder i debatten.
Vi har en god dansk tradition for dannelse i skolen, som går tilbage til Grundtvig og H.C. Ørsted. Jeg mener, det er vigtigt, vi tager diskussionen om, hvordan vi bevarer denne styrke, for vi er blevet for dårlige til at italesætte den, siger Anders Bondo Christensen.
Alexander von Oettingen er udviklingsdirektør ved professionshøjskolen UC Syd og har forsket i dannelse. Han er ikke enig i den kritik, som lægger afstand til PISA-testene. Men han ser meget gerne, at skoledebatten flytter sig fra timetælleri til, hvordan undervisning konkret bidrager til børn og unges dannelse.
Det er meget vigtigt, at man ikke ser en modsætning mellem PISA-kompetencer og almen dannelse. Men vi kan med fordel skærpe vores fokus på, hvor vigtigt det er for elevernes samlede dannelse at møde kvalificeret undervisning, siger Alexander von Oettingen.
Han tilføjer, at det i forhold til dannelsesopgaven er livsvigtigt at holde fast i at tale om undervisning frem for læring, der flytter fokus væk fra underviseren og over på eleven:
Læring er uinteressant, for det sker af sig selv. Det afgørende er, at der er dygtige undervisere, som har gjort sig klart, hvordan de vil give deres elever viden, kompetencer og dannelse.