Undervisning har lav status på danske universiteter

Når danske studerende distraherer sig selv med Facebook under forelæsninger, skyldes det ifølge nyt speciale, at undervisere og studerende tillægger undervisningen mindre værdi end i USA

Kristeligt Dagblad omtalte i sidste uge en undersøgelse fra Djøf Studerende, som viste, at knap halvdelen af de studerende på samfundsvidenskaberne i høj grad eller i nogen grad distraherer sig selv ved at surfe på nettet under forelæsninger. Amerikanerne har slet ikke en computer med.
Kristeligt Dagblad omtalte i sidste uge en undersøgelse fra Djøf Studerende, som viste, at knap halvdelen af de studerende på samfundsvidenskaberne i høj grad eller i nogen grad distraherer sig selv ved at surfe på nettet under forelæsninger. Amerikanerne har slet ikke en computer med. . Foto: Kasper Palsnov.

I Danmark regner mange universitetsstuderende med, at de kan få noget ud af forelæsningen, selvom de undervejs går på Facebook på computeren. Amerikanerne har slet ikke en computer med.

Og mens de amerikanske universitetslærere gør sig store anstrengelser for, at undervisningen trænger ind og ikke bliver ensformig, ser danske forelæsere det mere som de studerendes eget ansvar at følge med. Resultatet er, at danske studerende ofte får mindre ud af undervisningen.

”Der er en stor forskel imellem studerende i de to lande. Det ser ud til, at de danske studerende ikke kender konsekvenserne ved at multitaske,” siger Celia Arnesen, cand.soc. i uddannelsesvidenskab og forfatter til et speciale ved Aarhus Universitet, der bygger på dybtgående interview med studerende og undervisere i sociologi på henholdsvis Københavns Universitet og et universitet i Jacksonville i staten Florida i USA.

At multitaske er en populær betegnelse for evnen til at gøre flere ting samtidig. Undersøgelser fra USA og Canada har i de senere år dokumenteret, at multitasking i læringssammenhænge er en umulighed. Der er ganske enkelt ingen, der kan høre efter en forelæsning og samtidig kommunikere på Facebook. Hjernen sørger for at lukke af for det ene.

Kristeligt Dagblad omtalte i sidste uge en undersøgelse fra Djøf Studerende, som viste, at knap halvdelen af de studerende på samfundsvidenskaberne i høj grad eller i nogen grad distraherer sig selv ved at surfe på nettet under forelæsninger. Celia Arnesen vurderer, at det ikke kun er mangelfuld viden om, hvordan vi lærer, men også en anden studiekultur, som ligger bag.

”Jeg tror, den forskellige tilgang til studierne skyldes, at vi har to forskellige velfærdsmodeller. Studerende i USA har betalt studierne selv eller har modtaget et privat stipendium, mens vi i Danmark får dem betalt af det offentlige. Det skaber i USA en opfattelse af, at undervisningstiden er kostbar og ikke må gå til spilde,” siger Celia Arnesen.

Men det er ikke kun de studerende, som ikke altid skønner på den kostbare undervisningstid. Celia Arnesen konstaterer, at der også på undervisersiden er store forskelle.

”På danske universiteter regnes forskning for det vigtige og prestigefyldte, mens undervisning har lavere status. I USA er det omvendt. Der er meget fokus på undervisning, også hvordan man udvikler pædagogikken. For eksempel er man bevidste om, at de fleste begynder at tabe koncentrationen, når de har hørt på en forelæsning i cirka 20 minutter, og derfor skal der ske noget andet,” siger hun.

Lars Ulriksen er professor i naturfagenes didaktik ved Københavns Universitet og forfatter til bogen ”God undervisning på videregående uddannelser”.

Han konstaterer, at der skal mere end en enkelt selvrapportering fra 1260 Djøf-studerende og et enkelt speciale i uddannelsesvidenskab til at fælde den endelige dom over universiteternes samlede undervisning, men han mener, der er god grund til at overveje, om studerende og undervisere bruger deres tid så hensigtsmæssigt, som de kan.

”Spørgsmålet er, om vi overhovedet skal have forelæsninger. Jeg har kolleger, der siger: 'Afskaf skidtet', fordi de studerende lærer meget mere af at arbejde med stoffet selv. Når undervisningen tilrettelægges som forelæsning, går vi ud fra, at de studerende er i stand til at kede sig. Det er en form, som fordrer tålmodighed, passivitet og underdanighed frem for at fremme de selvstændige, aktive og udfordrende studerende, vi gerne vil have,” siger han.

Man kan godt modvirke nogle af ulemperne ved forelæsninger, men grundlæggende er det ikke en form, som støtter de studerendes læring særligt godt:

”Når vi spørger i undersøgelser, hvorfor de studerende overhovedet kommer til forelæsninger, svarer de ofte, at det er for ikke at gå glip af det, hvis der bliver sagt noget spændende. De forventer det ikke, men vil være sikre. Det er et meget passivt beredskab. Måske har de studerende så svært ved at gå til forelæsninger, fordi den meget passive form efterhånden er erstattet af en mere selwvstændig i grundskolen og gymnasiet.”