Undervisningskanon ændret uden debat

Klaus Rifbjerg i sin lejlighed ved vandet i Skodsborg. Han har lige udgivet digtsamlingen "Fut Fut ...

Klaus Rifbjerg er en af de danske forfatter, der ryger ud af den nye kanon. Arkivfoto. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh / Scanpix Denmark

Martin A. Hansen og Klaus Rifbjerg ryger ud af litteraturkanon for folkeskole og gymnasiet. Uigennemtænkt og alvorligt dannelsestab, lyder kritik

Han har skrevet en af dansk litteraturs mest læste romaner, ”Løgneren” fra 1950. Men fra den 1. august 2015 er Martin A. Hansen ikke længere en del af den obligatoriske fælleskanon for folkeskolen og gymnasiet, som ved lov fastlægger, hvilke forfatterskaber danske skoleelever som minimum skal læse.

Med fravalget af Martin A. Hansen, der sammen med Klaus Rifbjerg erstattes af Tove Ditlevsen og Henrik Ibsen, er den eneste repræsentant for en kristent forankret, antimaterialistisk modernisme i fare for at forsvinde ud af danskundervisningen, vurderer formand for Dansklærerforeningen Jens Raahauge.

”Det er samtidig et forfatterskab, som oplever en bred, folkelig interesse i disse år, men som nu ryger ud, uden at der har været nogen som helst offentlig debat,” siger han.

Han kritiserer desuden de manglende saglige begrundelser for den reviderede undervisningskanon, hvor Tove Ditlevsen efter Raahauges oplysninger er taget med, alene fordi der manglede kvindelige forfattere på listen.

Han kalder ændringerne et ”sindbillede på en topstyret og ufolkelig undervisningsreform, som svigter dannelsen”.

”Ændringerne er lusket igennem og virker besynderligt uigennemtænkte. En kanon vil altid være baseret på valg og fravalg, men det er afgørende, at de finder sted på et oplyst og reflekteret grundlag. Det er slet ikke tilfældet her,” siger Jens Raahauge.

For litteraten og Martin A. Hansen-forskeren Anders Thyrring Andersen er beslutningen intet mindre end en katastrofe.

”Der er tale om en kolossal disrespekt for den læsende del af den danske befolkning, hvor Martin A. Hansens forfatterskab står helt centralt. Man kan kun se det som udtryk for et ideologisk motiveret opgør af kulturradikale kræfter i litteraturmiljøet, som i årevis har ønsket Martin A. Hansen ud af danskundervisningen,” siger Anders Thyrring Andersen.

Men nårMartin A. Hansen-selskabet på få år er blevet landets tredjestørste litterære selskab, er det blot et af mange eksempler på en stigende interesse for den kunst og litteratur, som har rødder i kristendommen og dansk historie, og som gør den aktuelle beslutning besynderlig, påpeger Thyrring Andersen. Han understreger, at der er en lang række vægtige litteraturhistoriske argumenter for at inkludere Martin A. Hansen i undervisningskanonen.

”Som den vigtigste repræsentant for kristen modernisme, som tidlig eksponent for autofiktion, for forfatterskabets tværfaglige perspektiv, som en af få forfattere direkte involveret i modstandskampen, sammen med St. St. Blicher som vigtigste eksempel på den upålidelige fortæller, som inspirationskilde for moderne forfattere som Ida Jessen og Merete Pryds Helle. Listen er meget lang - og det er i enhver henseende decideret usagligt at erstatte ham med Tove Ditlevsen,” siger Anders Thyrring Andersen

Lise Vogt, formand for arbejdsgruppen Nye Fælles Mål i dansk, som står bag de aktuelle ændringer, der er endeligt vedtaget af Folketinget, forsvarer ændringerne med, at udvalget har ønsket at bringe Tove Ditlevsen ind som en ”væsentlig kvindelig forfatter” og Henrik Ibsen som en ”betydningsfuld nordisk forfatter”. Hun understreger samtidig, at kanonlisten var i offentlig høring i maj/juni 2014.

”Kanonlisten må gerne være en dynamisk liste, som man ind imellem tager stilling til og fornyr. At der sker ændringer betyder jo ikke, at nogle forfattere lige pludselig mister deres betydning,” siger Lise Vogt.