Livet er ved at forandre sig for 36-årige Henrik Blach og 32-årige Linette Maesen. I marts blev de forældre til deres første barn, og om mindre end et år flytter de væk fra lejligheden på Frederiksberg og ud til et nybygget rækkehuskvarter i Ørestad i København. Huset er allerede købt, og kontrakten er skrevet under. Nu venter de bare på, at det nye område står færdigt, så de og deres kommende naboer kan flytte ind.
For Henrik Blach og Linette Maesen har ikke bare købt rækkehuset. De har også købt det naboskab, der gerne skulle følge med. Det er de ikke alene om. Flere nye børnefamilier vil gerne dyrke naboskabet og har det med i deres overvejelser, når de går på jagt efter drømmeboligen.
”Det er ikke bare huset, vi køber, men hele kvarteret og tankegangen om, at man vil hinanden,” siger Linette Maesen om huskøbet og projektbyggeriet Skovkvarteret i Ørestad i København.
I løbet af året vil de første af i alt 74 rækkehuse i området åbne dørene for deres nye beboere. Det er primært børneforældre mellem 30 og 40 år, der flytter ind i rækkehusene, og hele kvarteret vil stå færdigt i maj 2018. For Linette Maesen og hendes kæreste, Henrik Blach, har de fællesarealer, der følger med huset, været med til at afgøre, at Skovkvarteret skal sætte rammerne for deres nye liv som familie.
”Hvis man vil komme hinanden ved, så kan man det, og der er sat rammer for det ved at indtænke fælleshus, fællesarealer og fællesaktiviteter. Der er for eksempel også yogamåtter og symaskiner i fælleshuset, som er tænkt som noget, alle kan bruge. Jeg har ikke en symaskine, og jeg synes bare, det er fedt, hvis der er en symaskine, og vi kan hjælpe hinanden med den slags. Det lugter jo af at være et helt lille samfund og et lille samfund, som jeg tror, vi sammen kan få på benene, hvis vi vil det,” siger Linette Maesen.
For de nybagte forældre handler det om den tryghed, det giver at være en del af et naboskab. En tryghed, som Linette Maesen selv oplevede i sin barndom i Silkeborg, hvor hun legede på gaden med nabobørnene.
”Vi kommer begge fra provinsbyer og er vant til, at alle kender alle. Lige nu bor vi i en egoistlejlighed på Frederiksberg. I vores opgang er der mange, der ikke anede, at jeg var gravid, og det siger noget om, hvor lidt vi kommer hinanden ved. Vi kunne godt tænke os at få et naboskab, hvor vores børn kan lege med naboens børn, hvor vi kommer hinanden ved og hjælper hinanden med børnepasning og den slags,” siger Linette Maesen.
Byggeriet i den københavnske bydel er ikke det eneste, hvor det gode naboskab fysisk er tænkt ind. Også i Aarhus forventes et nyt kvarter på vej til at se dagens lys i sommeren 2017.
I Nye, som området i Aarhus hedder, er der også planlagt fællesarealer, og naboskab nævnes som en af bydelens centrale værdier. Og for mange danskere har naboskab fået en større værdi, mener Jesper Bo Jensen, der er fremtidsforsker og har forsket i, hvordan vi bosætter os.
”De seneste otte år har naboskab været nedvurderet, og nu er det så kommet på mode igen. De seneste otte år har al fokus været på at flytte ind til de store byer, og man ville blive boende her og ikke flytte væk fra byen igen. Nu er det så igen kommet på mode at flytte lidt ud af byen og i parcelhus, hvis man har råd til det. Mange vil gerne have boligform, hvor der opstår mere naboskab, modsat i lejlighedsbyggerierne i byen, hvor man ikke har meget med hinanden at gøre.”
Han vurderer, at projektbyggerier som Nye i Aarhus og Skovkvarteret i København er godt for naboskabet, da man flytter ind nogenlunde samtidig og dermed fra starten deler en fælles oplevelse, som skaber et bånd mellem naboerne.
”Det, jeg ser, er, at naboskab dyrkes, når man flytter til et nyt område, hvor alle er i samme alder, og så deler man naboskabet og dyrker det. Der var også ekstrem høj grad af naboskab i 1960’erne, hvor alle flyttede ud i parcelhuse og havde børn i samme alder. Men i parcelhusområder i dag, hvor folk flytter ud og nye flytter ind, så man ikke længere har den samme alder, er der ikke så meget naboskab længere,” siger Jesper Bo Jensen.
Sociolog Anja Jørgensen har forsket i naboskab. Hun mener, at naboskabet har ændret sig i tidens løb, da vi i dag ikke i lige så høj grad bosætter os i det område, vi kommer fra, og som vores familie har stærke relationer til. Hun påpeger samtidig, at naboskabet bliver vægtet højere, når unge får børn.
”Når man når en alder mellem 30 og 40 år, som er den alder, hvor folk begynder at stifte familie, følger der tit investeringer på boligsiden med. Der ser man, at det med naboskab kommer til at betyde noget for folk. Når man er ung, er det måske vigtigt, hvor man bor, fordi man er afhængig af at bo i fornuftig afstand til en uddannelsesinstitution eller arbejde, men det er ikke vigtigt, hvem man bor ved siden af, så længe de ikke generer en eller har helt vildt mærkelige vaner. Når folk investerer i boliger i andre områder, typisk mere i periferien af byen, kommer det pludselig til at betyde rigtig meget, hvem man bor ved siden af, og de sociale sammenhænge der er i området,” siger Anja Jørgensen.
Blandt unge mellem 25 og 29 år mener 65 procent, at et godt naboskab er vigtigt, viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for forsikringsselskabet Gjensidige.
Anderledes ser det ud i aldersgrupperne 30-39 år og 40-49 år, hvor der typisk er tale om børnefamilier. Her er det i begge grupper 81 procent, der synes, det er vigtigt at have et godt naboskab.
Anja Jørgensen mener, at de unge, der vælger boligområder med stærkt naboskab, ofte søger tryghed og ønsker gensidig hjælp i hverdagen. Samtidig kan det tætte forhold til naboerne lette overgangen fra ung til familie, påpeger hun.
”Der kan også være, der er nogen, der er bekymrede for springet ud i livet som en kernefamilie. Det kan for nogen være en stor overgang. Som ung voksen uden børn er man vant til at bruge meget tid med venner og i sociale sammenhænge. Pludselig er det en lille tæt kreds af to-tre mennesker, som man hele tiden skal være sammen med, når man får familie. Der kan det for nogen opleves som en mild overgang, en mild version af livet i en kernefamilie, hvis man er relateret til andre, der hvor man bor, og man har aktiviteter sammen og udveksler hjælp i hverdagen”, siger hun.
Anja Jørgensen påpeger også, at når de unge børnefamilier vælger at bo i et område, hvor naboskabet er centralt, kommer de til at blive en del af et nabo-fællesskab, der består af mennesker, der ligner dem selv utroligt meget. Det kan på længere sigt give et samfundsmæssigt problem i forhold til inklusionen af skæve eksistenser, mener hun
