Unge klarer sig langt bedre end voksne tror

Demonstration, Folkemængde på Christiansborg

Demonstration, Folkemængde på Christiansborg Slotsplads. Foto: Nana Reimers/ Denmark / Scanpix

Fordommene om en ufokuseret, ansvarsløs og lad ungdom trives, viser ny undersøgelse, selvom virkeligheden går i modsat retning. For det er stadig 1968erne, der definerer, hvordan rigtigt samfundssind tager sig ud

Unge mænd drikker alt for meget. Faktisk drikker flere end halvdelen af dem mere end højrisikogrænsen på 21 genstande om ugen. Det tror 51 procent af befolkningen i hvert fald ifølge en ny meningsmåling, YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad. Men virkeligheden er, at kun 14,4 procent af unge mænd mellem 16 og 24 år gør det.

Og det er langt fra det eneste område, hvor danskernes fordomme om nutidens unge skyder helt ved siden af. Undersøgelsen viser nemlig, at også på uddannelsesområdet, i fritidslivet og i deres seksuelle adfærd er den almindelige tiltro til de unges evner, ansvarlighed og stræbsomhed markant lavere, end den burde være. Der er eksempelvis flere unge, end vi går og tror, der gennemfører en ungdomsuddannelse, flere har erhvervsarbejde ved siden af studierne, og færre bliver teenagemødre.

I det hele taget klarer ungdommen sig bedre, end resten af samfundet forestiller sig, og sådan har det faktisk altid været, påpeger ungdomsforsker og lektor Jens Christian Nielsen fra Aarhus Universitet.

For det er altid ekstremerne, der bliver fremhævet, men det giver et særlig skævt billede netop i disse år, hvor en del unge gør ekstra meget for at skille sig ud.

LÆS OGSÅ: Den forbandede ungdom

Faktisk er nutidens unge i høj grad kendetegnet ved at have styr på deres liv. De har et klart fokus, fordi de lever i en præstationskultur, hvor det handler om at optimere og kvalificere sig selv, og de tager meget ansvar, fordi de ved, at de ellers falder igennem, siger han.

Det hænger sammen med, at der bliver krævet mere af de unge, og at der samtidig er opstået et nyt samfundsfokus på de dygtigste.

Det er blevet sejt at være dygtig, men medier og politikere fokuserer alligevel mest på dem, der ikke har formået at hoppe på den tidsånd og derfor skiller sig negativt ud, forklarer han.

Også samfundsforsker på Aalborg Universitet, lektor Johannes Andersen, mener, at nutidens unge får for lidt kredit for faktisk at være en generation med særlig stor foretagsomhed og engagement.

De viser det bare på en anden måde end 1960erne og 1970ernes ungdomsgenerationer, som nu er dem, der ofte er kritiske.

De dyrkede de forpligtende relationer og fællesskaber og lærte at tænke på sig selv som en integreret del af en større bevægelse politisk, miljøaktivistisk eller ideologisk. Selvom det viste sig vanskeligt i det lange løb, står det fortsat som den rigtige måde at vise samfundssind på, og det får de yngre generationer til at fremstå mindre seriøse og dedikerede, siger Johannes Andersen.

At det forholder sådan, kan få ganske alvorlige konsekvenser, mener man i interesseorganisationen Yngresagen. Får når store dele af en hel generation ikke føler sig taget alvorligt, kan den dårlige omtale blive en selv-opfyldende profeti, mener formand Anders Vildsø Andreasen:

Vi har ikke set ungdomsarbejdsløshed, som den vi står overfor nu, siden 1980erne, men det bliver i alt for høj grad udlagt som et ungdomsproblem, der skyldes dovenskab og ringe kompetencer. I det hele taget sker der en stigmatisering af ungdommen, som slet ikke stemmer overens med fakta, og det mindsker helt naturligt unges lyst til at engagere sig i samfundet.