Kritik: Det er umoralsk at modtage de bedst kvalificerede flygtninge

Tre gange så mange mænd som kvinder får asyl i Danmark. Hvad betyder det for genopbygning og stabilitet i deres hjemlande på længere sigt? Asyl til de unge mænd skaber debat om ansvar for de efterladte i krigszoner

Det er først og fremmest unge, ofte veluddannede, mænd, der søger videre fra flygtningelejrene med retning mod Europa. Her ankommer syriske flygtninge til den græske ø Lesbos. -
Det er først og fremmest unge, ofte veluddannede, mænd, der søger videre fra flygtningelejrene med retning mod Europa. Her ankommer syriske flygtninge til den græske ø Lesbos. - . Foto: Scanpix.

Flere end fire millioner mennesker er i de senere år flygtet fra krigen i Syrien, og familie efter familie har måttet finde nye levesteder i nabolandene.

Ser man på de mennesker, der ender med at søge videre fra lejrene og de midlertidige boliger i regionen til Europa, er det dog først og fremmest unge, ofte veluddannede, mænd.

Det er også det billede, der tegner sig i Danmark. Analyser fra Udlændingestyrelsen viser, at mændene ofte flygter alene. Ifølge tal fra Danmarks Statistik fik næsten tre gange så mange mænd som kvinder ophold i Danmark i 2014, og det kan vise sig at blive et problem på længere sigt, mener Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.

”Hvis udgangspunktet er, at vi vil hjælpe disse mænds hjemlande på fode igen, er det dobbeltmoralsk, at vi tager de bedst uddannede og de mest kvalificerede og fjerner dem fra deres hjemlande. Dermed bliver det blot endnu sværere for dem, der er tilbage. Det bliver egoistisk i den forstand, at man tager dem, der kan få Danmark til at fungere, mens det så betyder, at der overhovedet ikke er noget, der fungerer i deres hjemlande,” siger Peter Viggo Jakobsen.

Poul Christian Matthiesen, professor emeritus og demograf med speciale i indvandring, er enig.

”Jeg synes, at det er umoralsk over for de mennesker, der må blive i krigszonerne. Det, man gør ved at tage imod flygtninge, ser ud som den store menneskekærlighed, men det er det i virkeligheden ikke. I stedet burde man bruge pengene på integrationen til at indrette det sådan, at der er lejre i nærområderne, hvor de udsatte flygtninge kan være i sikkerhed. De lejre lider frygteligt under mangel på penge,” siger han.

Der er dog hverken tale om dobbeltmoral eller umoral, når Danmark og andre vestlige lande giver asyl til unge mænd fra krigsområder, siger professor Matthew J. Gibney, professor ved Oxford Universitet med speciale i de politiske og etiske spørgsmål, som flygtninge og migration rejser.

”Det kan være beundringsværdigt, hvis en person bliver i sit land eller vender tilbage til det for at kæmpe mod årsagerne til forfølgelse, konflikt eller undertrykkelse, men der er næppe nogen moralteoretiker, uanset retning, der vil anse det for at være en moralsk pligt. Flygtningetilværelsen udspringer af et lands manglende evne til at opfylde sin pligt til at beskytte sine borgere og kan under mange omstændigheder afslutte de forpligtelser, den enkelte måtte have over for sit hjemland,” siger Matthew J. Gibney.

Når det er sagt, er det klart, at det som regel vil være et problem, hvis der er en stor flugt af højtuddannede borgere, siger Nauja Kleist, seniorforsker i migration ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

”Det kan betyde, at landet kommer til at mangle personale inden for nøgleområder som sundhed, uddannelse og administration,” siger hun.

Dermed ikke sagt, at man kan løse problemet ved at sende de mest ressourcestærke flygtninge tilbage, mener hun. Mennesker, der flygter fra krig og konflikt, giver det ingen mening at sende tilbage.

”Det er at blande et individuelt beskyttelsesbehov sammen med et udviklingsbehov, som vedkommendes hjemland måtte få i fremtiden. Men man kan ikke give asyl efter, hvad et land kan få brug for i fremtiden,” siger Nauja Kleist.

Hendes kollega Kristoffer Tarp, der forsker i genopbygning og stabilisering af skrøbelige og konfliktramte lande ved DIIS, peger på, at det kan være en fordel, at flygtninge når frem til lande, hvor de kan vedligeholde og måske udbygge deres uddannelse.

I Syrien risikerer mange mennesker at blive slået ihjel, hvis de bliver - det gavner ikke landet på længere sigt - og mange vil ikke være i stand til at bruge deres uddannelse, hvis de lever i områder kontrolleret af Islamisk Stat. Det gælder især inden for sundhed og uddannelse.

”Spørgsmålet er, hvordan man bedst hjælper flygtningene med at holde deres kvalifikationer skarpe. Jo skarpere de er, jo større er chancen for, at de kan hjælpe deres hjemlande, når krigen slutter. Genopbygningen af Liberia ville for eksempel have været umulig uden de mange flygtninge, der kom til USA og blev uddannet og holdt deres kvalifikationer i gang,” siger Kristoffer Tarp.