Unge mangler digital dannelse

Jo bedre børn og unge bliver til at bruge de sociale medier, jo grovere bliver den digitale mobning. Der er behov for digitale retningslinjer, siger psykolog

En analyse fra Børnerådets børne- og ungepanel viser, at hver femte teenager ufrivilligt har fået offentliggjort grove beskeder eller billeder på internettet og de sociale medier.
En analyse fra Børnerådets børne- og ungepanel viser, at hver femte teenager ufrivilligt har fået offentliggjort grove beskeder eller billeder på internettet og de sociale medier. Foto: Bax Lindhardt.

Dødstrusler og grove tilsvininger er blevet virkeligheden for mange unge på sociale medier.

I denne uge trådte en 12-årig pige frem og fortalte, hvordan anonyme mobbere på mediet Instagram havde lagt billeder op af hende og skrevet hadefulde beskeder som ”du er klam, indse det nu”, ”ingen vil have sådan en som dig” og ”dø med dig”.

Mobningen er endnu et eksempel på det stigende behov for digitale retningslinjer til unge, når de bruger de sociale medier, siger psykolog Anna Bjerre, der er leder af hjemmesiden GirlTalk, en anonym rådgivningslinje for unge piger.

”De sociale medier er stadig en forholdsvis ny ting, og i takt med at de bliver mere tilgængelige for unge, bliver de unge også bedre til at navigere rundt på dem og bruge dem. Problemet er, at de unge mangler en form for trafikregler. Tonen er generelt blevet grovere blandt unge, men på de sociale medier er det let at komme ud med noget uden at føle, at det får konsekvenser. For man står ikke fysisk over for den, man mobber.”

I denne uge viste en analyse fra Børnerådets børne- og ungepanel lavet blandt knap 2000 unge, at hver femte teenager har fået grove beskeder eller offentliggjort billeder ufrivilligt på internettet. Formand for Børnerådet Per Larsen oplever, at tonen blandt unge er blevet hårdere på de sociale medier.

”Jeg mener, at der er et massivt behov for oplysning om problemerne ved de digitale platforme, for mange unge rammes hårdt. Derfor er det en opgave for skolerne at få udviklet det, der hedder digital dannelse.”

At den digitale mobning skulle være blevet grovere kan skyldes, at de mest populære sociale medier blandt børn og unge i dag giver mobberne mulighed for at være anonyme, siger Jonas Ravn, der arbejder med børns brug af digitale medier og netetik på Center for Digital Pædagogik.

”Før de sociale medier blev børn ofte udsat for digital mobning via sms. Her kendte man afsenderen, hvilket kan have holdt mobberen tilbage. Men på eksempelvis Instagram, hvor den 12-årige pige blev mobbet, kan man oprette en anonym side, hvilket fremmer en hårdere tone.”

Jonas Ravn oplever samtidig, at lærere i stigende grad efterspørger hjælp til at håndtere den digitale mobning.

”Det er blevet en levevej for mig at hjælpe skoler med mobning på sociale medier, og antallet af henvendelser og beretninger om mobbe-sager stiger fortsat. Det bunder alt sammen i, at børn skal have en bedre forståelse af sig selv i samværet med andre digitalt.”