Grøn vækst er kommet på den globale dagsorden

Ikke kun i den hjemlige valgkamp diskuteres der vækst. Klimatruslen, ressource-udtømninger og finanskrise har skabt øget momentum for forskning i alternativer til økonomisk vækst.

Bæredygtig forskning med fokus på alternativer til økonomisk vækst vinder frem. De grønne tanker møder dog fortsat skepsis i etablerede økonomiske forskningsmiljøer.
Bæredygtig forskning med fokus på alternativer til økonomisk vækst vinder frem. De grønne tanker møder dog fortsat skepsis i etablerede økonomiske forskningsmiljøer. . Foto: Bax Lindhardt.

Både i USA og Europa skyder tænketanke og forskningsinitiativer op med kritik af den etablerede økonomiske tænkning og dens fokusering på vækst. Nulvækst, modvækst eller post-vækst, betegnelserne varierer, men fællesnævneren er en udfordring af den antagelse, at økonomisk vækst er nødvendig for at sikre en stabil økonomi og stabile samfund.

Både gældskrisen siden 2008 og klimakrisen har skærpet interessen for alternativer til vækst. I USA har Georges Soros været med til at finansiere Institute for New Economic Thinking, og i Storbritannien har tænketanken New Economics Foun-dation sat kritisk fokus på vækst.

Og miljøøkonomer som Peter Victor fra York Universitetet i Canada eller Herman Daly fra universitetet i Maryland i USA er skeptiske over for hele konceptet om grøn vækst og løftet om, at vi kan fortsætte med vækst, bare væksten bliver grøn.

”Vi er i en situation, hvor økonomisk vækst er begyndt at koste mere, end den indbringer,” har Herman Daly forklaret til dagbladet The European.

Også den britiske professor i økonomi ved universitetet i Surrey, Tim Jackson, tvivler på, at det er muligt i tilstrækkelig grad at kappe sammenhængen mellem økonomisk vækst og CO2-udledninger, den skaldte afkobling

”I en verden med ni milliarder mennesker, der stræber efter samme levestandard som OECD-landene, skal CO2-indholdet i produktionen falde med 11 procent om året for at stabilisere klimaet, eller 16 gange mere end det fald, vi hidtil har oplevet. CO2-intensiteten pr. dollar produceret værdi skal være seks gram i 2050, næsten 130 gange mindre ind i dag. Og mens verdensøkonomien i dag er fem gange større end for 100 år siden, vil den være 15 gange større i 2050 og 40 gange større i 2100, med en årlig vækst på to procent. Hvordan ser sådan en økonomi ud?”, spørger Tim Jackson i rapporten ”Velstand uden vækst” fra den britiske regerings rådgivende kommission for bæredygtig udvikling.

Tim Jackson har netop fået bevilget forskningsmidler fra det britiske råd for økonomisk og social forskning til at etablere et forskningscenter i bæredygtig velstand.

”Lignende forskningsprojekter er ved at starte op i USA og Europa, for eksempel ved universitetet i Jena i Tyskland. Der er steder, hvor teorierne om post-vækst er ved at blive taget alvorligt, men det er for meget sagt, at vækstkritikken har vundet indpas i den dominerende økonomiske tænkning,” siger Tim Jackson.

Også i Danmark er denne gren repræsenteret, blandt andet med udnævnelsen af landets første professor i økologisk økonomi ved Aalborg Universitet, Inge Røpke. Og på handeshøjskolen i København, Copenhagen Business School, interesserer lektor Ole Bjerg sig for gældskrisen, som ifølge denne fløj har afsløret vækstens bagside.

”Forestillingen om, at vi har en fast mængde penge i verden, er forkert. I virkeligheden producerer vi penge ved, at bankerne låner penge ud. De lån skal forrentes, og det skaber et konstant behov for vækst, som igen kræver nye lån og ny vækst til at betale renterne,” siger Ole Bjerg.

”Det er bestemt ikke flertallet af økonomerne på CBS, der interesserer sig for det spørgsmål. Men der er højt til loftet på CBS,” siger Ole Bjerg.