Efter grundloven i 1849 skulle der gå yderligere 76 år, før det danske demokrati var klar til også at rumme kvindernes indflydelse ved folketingsvalg.
Modstanden kom fra det dengang Højredominerede Landsting, der gang på gang afviste forslaget om kvinders stemmeret.
LÆS OGSÅ: Valganekdote: Første kvindelige minister
Det lod kvinderne sig dog ikke slå ud af, og op gennem de sidste årtier i 1800-tallet fortsatte de kampen med offentlige møder og diskussionsaftener.
I 1908 kom det første gennembrud, da kvinderne fik lov til at stemme og stille op til kommunalvalget, hvor 127 kvinder blev valgt ind.
Og i 1915 lykkedes det så. En grundlovsændring gav kvinderne lov til at deltage i folketingsvalgene på lige fod med mændene, og det blev blandt andet fejret med stort demonstrationsoptog på Amalienborg Slotsplads.
Ved det første valg var 41 ud af de 402 opstillede folketingskandidater kvinder, hvoraf fire blev valgt til Folketinget og fem til Landstinget. Heriblandt Nina Bang, som i 1924 blev Danmarks første kvindelige minister.
Først 1970'erne begyndte antallet af kvinder i Folketinget for alvor at stige, og i dag er knap 40 procent af folketingspolitikerne kvinder.