Valget afgør folkekirkens skæbne

Folkekirken skal indstille sig på store forandringer i forholdet mellem stat og kirke, hvis det politiske flertal tipper over mod venstre efter valget

Folkekirkens fremtid afhænger af det politiske flertal. –
Folkekirkens fremtid afhænger af det politiske flertal. –. Foto: Leif Tuxen.

Skilsmisse eller mere selvstændighed? Ligegyldigt hvad, kommer der til at ske store forandringer i forholdet mellem stat og kirke, hvis regeringen ser anderledes ud efter valget. En samlet opposition, inklusive Ny Alliance, der ses som en joker i valgkampen, ønsker enten langt mere selvstændighed til folkekirken eller en decideret adskillelse af kirke og stat med grundlovsændring til følge. Folketinget skal under alle omstændigheder ikke længere være kirkens øverste myndighed, lyder oppositionens udmelding.

Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Johanne Klint, forestiller sig, at den fremtidige folkekirke og de øvrige religionspolitiske forhold bliver en del af et regeringsgrundlag, hvis Socialdemokraterne og De Radikale danner regering.

Der skal arbejdes for en øget lighed mellem religionerne, og både vi og De Radikale er enige om, at folkekirkens lovgrundlag skal moderniseres. Folkekirken trænger til en decentralisering, siger hun.

De Radikale har længe efterlyst en kommission, som skal udrede forholdet mellem stat og kirke. Formålet er netop en selvstændig forfatningslov for folkekirken. SF og Ny Alliance går skridtet videre og foreslår en total adskillelse af kirke og stat.

Vi er sådan set enige om, at man bør adskille stat og kirke, det er jo ikke kun muslimer, der mener det. Det har jeg også altid selv ment, siger Leif Mikkelsen, folketingskandidat for Ny Alliance.

Han fastslår dog, en grundlovsændring har lange udsigter, men han vil gerne erstatte kirkeskatten med et kontingent, som det enkelte medlem selv skal betale.

Men på trods af at et regeringsskifte kan få afgørende betydning for folkekirkens fremtid, kommer kirkepolitikken ikke til at fylde meget i valgkampen, spår en række valgforskere og kirkeeksperter. Kirkepolitik sælger simpelthen ikke billetter, lyder det blandt andet.

Kirkepolitik og trossamfundenes retsstilling handler blandt andet om etik og moral, og det kræver overvejelse og stillingtagen fra vælgernes side. Men i en valgkamp er der behov for det modsatte. Her ønsker politikerne at bekræfte vælgerne i de holdninger, de allerede har i forvejen. Der skal ikke tænkes. Der skal stemmes, siger Kasper Møller Hansen, lektor og valgforsker ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Heller ikke dr.jur. Henning Koch tror på, at folkekirken eller de øvrige trossamfund bliver en varm politisk kartoffel i valgkampen. Han peger på, at en kirkepolitisk diskussion om forholdet mellem stat og kirke vil åbne for spændingerne inden for folkekirken, og den har der hidtil været lagt låg på.

duus@kristeligt-dagblad.dk