En af dansk arkæologis absolutte superstjerner er Egtvedpigen, som blev fundet i Storehøj i Egtved nær Vejle i 1921. I 2015 opnåede den cirka 18-årige pige, der blev begravet for over 3300 år siden, at komme på den internationale top-10 over årets vigtigste arkæologiske fund.
Ikke fordi fundet er nyt, men fordi nye strontium-analyser har påvist, at pigen ikke var jyde, men stammede fra Schwartzwald i Tyskland og fortæller en historie om, hvor stor mobilitet over lange afstande der allerede dengang var.
Men uanset at hun ikke var født i området, er der en betydelig lokal stolthed over bronzealderpigen, som lokale politikere og museumsfolk håber at kunne gøre endnu mere berømt ved i løbet af to-tre år at etablere et nyt formidlings- og oplevelsescenter på det sted, hvor hun blev fundet.
Vejle Kommune har bevilget en halv million kroner til at få projektet sat i gang, og forhåbningerne er, at man ved hjælp af fonde kan rejse 15-20 millioner kroner. Pengene skal bruges til at omdanne det eksisterende besøgscenter - et lille ubemandet træhus fra de tidlige 1980'ere - til et moderne anlæg i stil med Kongernes Jelling ikke så langt derfra.
”Min forhåbning er, at vi kan lave noget, der svarer til Kongernes Jelling i halv størrelse. Hvis man skal lave noget, turister og andre gider besøge, skal man være ambitiøs. Og jeg synes, Egtvedpigen er en god historie, både arkæologisk, nationalt og internationalt,” siger Dan Arnløv Jørgensen (K), formand for Kultur- og idrætsudvalget i Vejle Kommune.
Imidlertid er det langtfra sikkert, at Egtvedpigen selv vil besøge sit besøgscenter, idet hun siden 1921 har været københavner - bosat på Nationalmuseet. Ifølge Ove Sørensen, museumschef ved VejleMuseerne, som Egtvedpigens grav hører under, er håbet, at det originale fund eller dele heraf kan blive udlånt.
”Jeg forventer ikke, at vi kan få overdraget noget permanent. I forhold til et udlån er det et spørgsmål, hvor meget vi vil kunne få. Der er mange forhold, som først skal være i orden, først og fremmest tyverisikring og klimasikkerhed. Men det ville være spændende, hvis det kunne lade sig gøre,” siger han.
Nationalmuseets direktør, Per Kristian Madsen, siger hertil, at det er for tidligt at tage stilling til et udlån, idet dette altid besluttes ud fra en konkret vurdering. Men han udelukker, at fundet kan deles op, så enkelte dele kan udlånes til Egtved.
”Fundet blev udgravet af Nationalmuseets folk og bragt hertil i sin helhed. Noget af det, som gør det til et helt enestående fund, er, at egekisten med pigen og hendes udstyr er bevaret samlet og uforstyrret i mere end 3000 år,” siger han.
Ret beset er de eneste levn af selve pigen lidt hår, tænder, hjerne, negle og hud. Derudover fandt man knoglerne af et barn samt pigens tøj og smykker i egekisten.
Dan Arnløv Jørgensen og Ove Sørensen understreger, at de har et godt samarbejde med Nationalmuseet og ikke er uforstående over for direktørens omsorg for et af sine største klenodier. En værdiløs kopi af Egtvedpigens skørt blev i øvrigt stjålet fra besøgscentret i Egtved i 2012.
”Men alligevel håber jeg, at det kan lykkes at skabe så gode rammer på stedet, at vi kan sige: 'Hit med Egtvedpigen, Per Kristian!',” siger Dan Arnløv Jørgensen.