Velgørenhed rykker fra det fjerne til det nære

Indsamling til fordel for Kræftens Bekæmpelse søndag 7. april 2013. Her i Viborg (Foto: Preben ...

Identifikation og nærhed spiller en stor rolle, når folk skal beslutte om de vil støtte en sag. Folk støtter det, de kan identificere sig med, og det nyder de sygdomsbekæmpende organisationer godt af. Arkivfoto. Foto: Preben Madsen / Scanpix Denmark

Kræft er blevet en folkesag, og pengene går ofte i den retning, hvor organisationerne lykkes med at gøre deres mål til en fælles sag.
Lars Skov Henriksen, ISOBRO

Velgørende organisationer indsamler flere penge end nogensinde, viser ny opgørelse. Danskerne flytter i stigende grad donationerne fra internationalt til hjemligt hjælpearbejde

13 milliarder kroner. Så meget indsamlede velgørende organisationer i Danmark i 2014, viser ny repræsentativ opgørelse fra indsamlingsorganisationernes brancheorganisation Isobro.

Heraf er 4,8 milliarder kroner privat indsamlede midler, svarende til at hver dansker over 18 år giver 1058 kroner til velgørenhed årligt. Men selvom verden er præget af flygtningekrise og humanitære katastrofer, er det hjælpeorganisationer med nationalt fokus og de sygdomsbekæmpende organisationer, der oplever den mest markante stigning.

”Donationer til de internationale hjælpeorganisationer ligger på et højt, men stabilt niveau. Men tendensen i den aktuelle undersøgelse, hvor private midler i stigende grad går til den nationale sociale indsats og det sygdomsbekæmpende arbejde, fik vi et forvarsel om i en tidligere undersøgelse, hvor et bredt udsnit af danskere tilkendegav større villighed til at støtte disse områder. Det forstærkes muligvis af den polarisering, der findes aktuelt i debatten om u-landsbistand og hjælp til flygtninge,” siger generalsekretær for Isobro Robert Hinnerskov.

De rekordhøje samlede indtægter for indsamlingsorganisationere, der afspejler en stigning på 19 procent over fem år, skyldes især, at organisationerne er blevet dygtigere til at fundraise, understreger han.

”Men det hænger også sammen med ændrede forbrugsmønstre, hvor fokus på bæredygtighed og genbrug kommer de velgørende organisationer til gavn,” siger Robert Hinnerskov.

Når danskerne år efter år giver mere til velgørenhed, skal det også ses i lyset af, at vi har fået flere penge mellem hænderne de seneste år, påpeger professor ved institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet, Lars Skov Henriksen.

”Som samfund er vi blevet rigere, og skattelettelser har haft en betydning for folks privatøkonomi. Og vi ved, at der er en tæt sammenhæng mellem disponibel indkomst og størrelsen på donationer. Samtidig er det blevet lettere at give ved hjælp af forskellige teknologier som sms, mobilepay og så videre,” siger Lars Skov Henriksen.

Teksten fortsætter under grafikken 

Når de private donationer forskyder sig fra det internationale til det nationale, kan det ifølge ham hænge sammen med, at de sygdomsbekæmpende organisationer som Kræftens Bekæmpelse er blevet meget dygtige til at ramme deres målgrupper.

”Kræft er blevet en folkesag, og pengene går ofte i den retning, hvor organisationerne lykkes med at gøre deres mål til en fælles sag. Vi ved også, at identifikation og nærhed spiller en stor rolle. Folk støtter det, de kan identificere sig med,” siger Lars Skov Henriksen.

Men også flere års politisk nedprioritering af u-landsbistanden og Danmarks humanitære engagement kan spille en rolle, påpeger forfatter Tor Nørretranders, som i bogen ”Det generøse menneske” har undersøgt de menneskelige motiver for at give.

”Et afgørende motiv for at give er, at man fremstår som godgørende. Man ønsker ikke at være part i et politiseret felt, der anses som kontroversielt eller splittende. Når politikernes vilje til at gå forrest i det internationale humanitære arbejde er vigende, så bliver det derfor også sværere for folk at gå ind i,” siger Tor Nørretranders.