Venstre slider stadig med Løkke-effekten

Regeringen har fået meget igennem på fem måneder, uden at vælgerne er vendt tilbage

Forud for Venstres landsmøde i weekenden holdt partitoppen pressemøde. Her deltog bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister og næstformand i Venstre Kristian Jensen og Venstres partisekretær Claus Richter.
Forud for Venstres landsmøde i weekenden holdt partitoppen pressemøde. Her deltog bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister og næstformand i Venstre Kristian Jensen og Venstres partisekretær Claus Richter. . Foto: Simon Skipper.

Når statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin egenskab af partiformand her til formiddag holder sin tale til 16oo deltagere på Venstres landsmøde i Herning, mangler en ellers trofast deltager gennem mange år.

Det er finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der på samme tid holder møder i ministeriet om regeringens forslag til asylstramninger. 13 af de 34 forslag blev hastebehandlet gennem Folketinget denne uge for at kunne være beredt på en mulig massiv asylstrøm til Danmark, men også de resterende 21 forslag vil regeringen gerne have forhandlet hurtigt på plads.

Venstre lægger ikke skjul på, at man er godt tilfreds med sin egen indsats de første fem måneder i regeringskontorerne. Med finanslovsforliget og en justering af fremdriftsreformen for de videregående uddannelser er det blevet til 21 forlig og aftaler, flere henover midten.

Det er lykkedes at stoppe tilløbet til fløjkrige og kaffeklubber, omend der også har været kritiske sager, siden regeringen trådte til. Det gælder blandt andet anklagerne mod Carl Holst om magtmisbrug, som førte til, at han måtte træde tilbage som forsvarsminister.

Partiledelsen glæder sig til gengæld over, at det på nogle punkter er lettere at være en etparti-regering end en flerparti-regering som i 2000'erne.

Den interne analyse er, at under VK-regeringen havde de to regeringspartier først besværet med at blive enige internt, og derefter skulle man så alligevel ændre på det, man var blevet enige om i forhandlinger med et eller flere andre partier.

I dag er det lettere, fordi Venstre bare skal være enig med sig selv og kan derefter give køb til de partier, man vil indgå forlig med.

Selvom det er lykkedes at få aftaler om et nyt kontanthjælpsloft, stramninger af asylpolitikken, en politi-reform, en dagpengereform, en erhvervsuddannelses-reform og en del mere, har det indtil videre ikke fået Venstres vælgere til at vende tilbage.

I de fleste målinger ligger partiet nogenlunde som ved valget eller lidt dårligere. Og styrkeforholdet mellem blokkene er uforandret.

Professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet hæfter sig alligevel ved, at Venstre-regeringen er kommet bedre fra start end SRSF-regeringen gjorde i 2011.

”Den led et massivt vælgertab, umiddelbart efter at den kom til magten. Det var meget voldsomt, også i forhold til, hvad man tidligere har set,” siger Rune Stubager.

De foreløbige analyser af vælgervandringerne ved det seneste folketingsvalg viser, at Venstre tabte mange vælgere direkte til Dansk Folkeparti, og selvom forskerne endnu ikke har gjort deres analyser af valget færdige, er der ikke tvivl om, at den såkaldte ”Lars Løkke-effekt” medvirkede til Venstres tilbagegang. Effekten kom i kraft af, at mange af Venstres vælgere ikke brød sig om historien om, at formanden blev udstyret med 15 jakkesæt på partiets regning, balladen om vækstorganisationen GGGI og så videre.

Det svære for forskerne er at finde ud af, i hvor høj grad vælgerne fravalgte Venstre på grund af Lars Løkke Rasmussen, og i hvor høj grad det skyldtes andre faktorer, som for eksempel at de ikke var enige i partiets nye mål om et offentligt udgiftsstop.

”Problemet er, at det er meget svært at afgøre vælgerudsving, der har at gøre med politikernes personlige forhold. I nogle tilfælde kan man dog registrere udsving i meningsmålingerne, når der opstår personsager. For eksempel fik Venstre et klart dyk i tilslutningen, da sagen om Carl Holst kom op.

Det generelle billede er, at man normalt ikke registrerer et stort fald, umiddelbart efter at en regering er trådt til, men derimod at regeringer bliver slidt ned med tiden,” siger Rune Stubager.

En del af Dansk Folkepartis vælgere har kritiseret partiet stærkt på de sociale medier, fordi det er gået med til en finanslovsaftale, der ikke sikrer de lavere indkomstgrupper så godt, som det blev lovet i valgkampen.

Ifølge Rune Stubager kan den konflikt blive endnu tydeligere til foråret, når der skal forhandles om en skattereform, hvor også en reduktion af topskatten er i spil. Det interessante bliver at følge, om utilfredse DF-vælgere så vil gå til Social-demokraterne eller tilbage til Venstre, hvor mange af dem kom fra, lyder det fra valgforskeren.