Venstrefløjen vender det blinde øje til bagsiden af indvandringen

Lektor i samfundsvidenskab Torben Bech Dyrberg fra Roskilde Universitet er en af de 15 akademikere, som i en ny bog gør op med, hvad de betegner som multikulturalismen og venstrefløjens tendens til ukritisk at acceptere etniske minoriteters kultur og særrettigheder

”For nogle år siden konkluderede dagbladet Politiken i en leder, at Hizb ut-Tahrirs vanvid skulle frem i lyset. Altså et solidt forsvar for ytringsfriheden. Samtidig forsvarede Politiken den racismedom, som den nu afdøde politiker Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti fik i 2010. Man kan spørge, om Jesper Langballes ytringer var værre end det, Hizb ut-Tahrir sagde,” lyer det fra Torben Bech Dyrberg, der er en af forfatterne til en ny bog om multikulturalisme. Her ses repræsentanter for Hizb ut-Tahrir under en protestmarch på Nørrebro sidste år. –
”For nogle år siden konkluderede dagbladet Politiken i en leder, at Hizb ut-Tahrirs vanvid skulle frem i lyset. Altså et solidt forsvar for ytringsfriheden. Samtidig forsvarede Politiken den racismedom, som den nu afdøde politiker Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti fik i 2010. Man kan spørge, om Jesper Langballes ytringer var værre end det, Hizb ut-Tahrir sagde,” lyer det fra Torben Bech Dyrberg, der er en af forfatterne til en ny bog om multikulturalisme. Her ses repræsentanter for Hizb ut-Tahrir under en protestmarch på Nørrebro sidste år. – . Foto: Scanpix.

Du har sammen med 14 akademikere fra Danmark og Sverige skrevet den ny bog ”Multikulturalismens Fælder”, der kritiserer venstrefløjens manglende debat om de negative konsekvenser af indvandring. Hvorfor har I udgivet bogen?

Jeg betegner mig selv som venstreorienteret. Vi synes, der er behov for en bredere venstreorienteret og liberal kritik af de negative konsekvenser af indvandring. En af multikulturalismens fælder er, at man for at fremstå tolerant og ikke racistisk begynder at acceptere ting, som er i direkte modstrid med de ting, man ellers kæmper for. Man accepterer for eksempel selvcensur og undertrykkelse af kvinder.

De samme mennesker, som er meget stolte af det frie, demokratiske samfund, vi har opbygget, er tilhængere af multikulturalismen og støtter eller undlader at tage afstand fra kræfter såsom radikale imamer, der undergraver de selvsamme værdier.

Vi, der har skrevet bogen, er positive over for forskelligheden i samfundet, men vi synes, at der er en række problemer forbundet med indvandring, som venstrefløjen har berøringsangst over for at diskutere.

Hvordan definerer du ordet multikulturalisme?

Den positive definition er, at borgerne kommer fra forskellige kulturer. Men multikulturalisme bliver et problem og en begrænsning af ytringsfriheden, når man lægger bånd på, hvad man må sige om islam og indvandring.

Multikulturalismen bliver også skadelig, når man i for eksempel Storbritannien opretter særlige shariadomstole for muslimer og på den måde tildeler etniske minoriteter særrettigheder.

Hvor ser du konkret de negative konsekvenser af det multikulturelle samfund?

I forbindelse med begivenhederne i Köln nytårsnat kom det frem, at svensk politi havde tilbageholdt oplysninger om sexchikane af kvinder, fordi man var bange for, at det skulle opildne racisme. Når vi kommer derhen, at vi oplever forstillelse eller egentlig censur, så bliver multikulturalisme ekstremt problematisk.

Der er også en udbredt tendens til, at alt, hvad der vedrører kritik af muslimer, betegnes som islamofobi. Hvis man ikke kan kritisere de stærkt patriarkalske familieværdier, der kendetegner nogle muslimske miljøer, så er det et problem.

I din bog kritiserer du venstrefløjen for selektiv tolerance. Hvad dækker det begreb over?

Der er masser af eksempler. For nogle år siden havde dagbladet Politiken en leder om Hizb ut-Tahrir, der i skarpe vendinger kritiserede bevægelsen for at være antisemitisk og antidemokratisk. Politiken konkluderede, at deres vanvid skulle frem i lyset. Altså et solidt forsvar for ytringsfriheden.

Samtidig forsvarede Politiken den racismedom, som den nu afdøde folketingspolitiker Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti fik i 2010 og kaldte dommen et bolværk, der kunne garantere en åben diskussion. Man kan spørge, om Jesper Langballes ytringer var værre end det, Hizb ut-Tahrir sagde.

I 2011 inviterede ungdomsafdelingen i Islamisk Trossamfund den canadiske islamist Bilal Philips til København. Han er fortaler for, at homoseksuelle bør henrettes. En række borgerlige politikere deltog i en demonstration mod imamen, men Socialistisk Folkepartis Trine Pertou Mach skrev dengang i en blog, at demonstrationen var et borgerligt og højreorienteret ”sammenrend”.

Men er der ikke netop på venstrefløjen en voksende erkendelse af, at det er vigtigt med kritisk debat om indvandring. SF har længe talt om integrationsproblemerne, og SF’s daværende formand Villy Søvndal opfordrede Hizb ut-Tahrir til at forsvinde i 2008?

Jo, der sker bestemt ændringer i venstrefløjens holdning til indvandring i disse år. Spørgsmålet er så, hvor dybt kritikken stikker. Villy Søvndals udmelding dengang var en engangsforteelse.

Hvordan synes du, vi skal forholde os til, at Danmark ikke længere er et etnisk homogent land?

Det afgørende er, at vi er i stand til at integrere indvandrere og flygtninge. Derfor skal vi heller ikke modtage flere flygtninge, end vi kan integrere. Det er ikke et problem, at Danmark har flere forskellige etniske grupper. Problemet opstår, hvis indvandrernes værdier kolliderer med en demokratisk kultur, og de ikke er på arbejdsmarkedet. Vi har i for lang tid haft en alt for indifferent holdning til, at indvandrere er blevet parkeret på overførselsindkomst.

Det er heller ikke et problem, at indvandrere har en anden religion, blot de deltager i samfundet. Hvad angår de ekstreme imamer, der prædiker undertrykkelse af kvinder eller er imod homoseksualitet, så tror jeg ikke, vi kan forbyde den slags holdninger. De skal åbent frem i lyset, så vi kan diskutere dem.