I dag er det 30 år siden, at den første danske udlændingelov blev vedtaget den 8. juni 1983. Lovens vigtigste nyskabelse var en stærkt forbedret retsstilling for asylsøgere. Udlændingeloven af 1983 er ofte blevet nævnt som en af de mest liberale udlændingelove i Europa, og loven blev rost af FN. Siden 1983 er udlændingeloven blevet ændret ikke mindre end 63 gange, og Danmark har i dag en af de strammeste udlændingelove i Europa.
Blandt de vigtigste tiltag i 1983-loven var:
Udlændinge var sikret spontan indrejse, og der blev ikke stillet krav om hverken pas eller visum i forbindelse med en asylansøgning i Danmark.
Såkaldte de facto-flygtninge fik ret til asyl.De facto dækker over flygtninge, som ikke er medregnet i Geneve-konventionen fra 1951, men som af tungtvejende grunde ikke kan sendes tilbage til hjemlandet.
LÆS OGSÅ: Forskere overdriver indvandreres religiøsitet
Familiesammenføring blev et retskrav for de personer, der var tilkendt asyl.
Afviste asylsøgere kunne anke deres sag til det dengang nyoprettede Flygtningenævn.
Kristeligt Dagblad har spurgt Søren Krarup, tidligere medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, historiker Lars Hovbakke Sørensen og den 32-årige cand.med. og ph.d.-studerende Ali Asmar, hvad den omdiskuterede lovændring i 1983 har betydet.