Verdenshistoriens værste beslutninger

Fra Eva plukkede æblet til fatale krigsfadæser. Verdenshistorien byder på adskillige skæbnesvangre og til tider tragikomiske beslutninger

Eva, der tager en bid af æblet fra Kundskabens Træ, regner forfatteren for verdenshistoriens første forkerte beslutning.
Eva, der tager en bid af æblet fra Kundskabens Træ, regner forfatteren for verdenshistoriens første forkerte beslutning. Foto: Arkivfoto.

"De, som ikke kender historien, er dømt til at gentage den", sådan lyder filosoffen George Santayanas berømte talemåde.

Den engelske forfatter Stephen Weir tager os i bogen "History's Worst Decisions and the People Who Made Them" (Historiens værste beslutninger og de mennesker, som traf dem, red.) med på en veldokumenteret rejse gennem 50 af verdenshistoriens mest fatale og til tider nærmest tragikomiske beslutninger. En rejse, der måske kan være med til at forebygge, at de samme fatale fejltagelser gentages.

Ikke overraskende lægger Stephen Weir ud med Eva, der tager en bid af æblet fra Kundskabens Træ og derfor bliver smidt ud af Paradisets Have. Han definerer Adam og Eva som menneskehedens første to idioter og gør dem ansvarlige for alt den idioti, der kom efter dem. For lige siden de to begik den fatale fejltagelse det var at tage en bid af æblet, har mennesket måtte trækkes med synd og smerte.

Mennesket har mange gange i løbet af historien truffet tåbelige og fejlagtige beslutninger, simpelthen fordi det ikke havde fantasi til at forestille sig, at det kunne ende galt. For eksempel Thomas Austin, der var bosat i Australien, og som i 1859 fik den storartede idé at få sin bror til at sende 24 kaniner ned til ham i Australien, så han kunne gå på jagt på sin ejendom.

Hvad Thomas Austin ikke havde taget højde for var, at kaniner formerer sig som rotter, og at de ingen naturlige fjender har i Australien, der kan holde bestanden nede. Resultatet blev, at kaninerne spredte sig til det meste af landet, og i tidens løb har ødelagt enorme landområder. I 1940 var de 24 kaniner blevet til 800 millioner. Selvom en epidemi gjorde det af med mange af kaninerne, er de den dag i dag stadig et stort problem.

I den mere seriøse ende af skalaen er historierne om, hvordan fatale beslutninger eller mangel på handlekraft kan få uanede konsekvenser og sætte menneskeliv på spil. Her nævner Stephen Weir blandt andet de asiatiske regeringers manglende vilje til at etablere et ordentligt tsunami-varslingssystem. Det resulterede i den store katastrofe anden juledag 2004, hvor 230.000 mennesker omkom.

I samme åndedrag fortæller Stephen Weir om Titanic. Et skib, der ikke kunne synke, men som alligevel sank natten mellem den 14. og 15. april 1912.

Dårlig dømmekraft og dermed dårlige beslutninger er åbenbart særligt udbredt i krig. Stephen Weir giver flere eksempler på, hvordan hærføreres uigennemtænkte beslutninger resulterede i store tab. Napoleon Bonaparte valgte i 1812 at marchere dybere ind i Rusland. Tsar Aleksandr I var en reel trussel mod Frankrig, og derfor var beslutningen ikke helt ved siden af. Det var fremgangsmåden dog. Forsyningslinjerne var ikke gode nok, og 60.000 ud af de 450.000 soldater, Bonaparte rådede over, døde af sult og sygdom, inden der var affyret et eneste skud. På trods af at Bonaparte mistede 6000 soldater om dagen, forsatte han alligevel frem. Sølle 10.000 mand vendte efterfølgende tilbage til Frankrig.

Beslutninger, der syntes rigtige og fornuftige, da de blev truffet, men som senere hen viste sig at være helt håbløse, har Stephen Weir også flere eksempler på. Som i 1667, hvor hollænderne og englænderne byttede øer. Holland fik den lille ø Pulau Run i Indonesien, hvor der groede muskatnød. Et krydderi, som hollænderne holdt meget af, fordi det dengang blev brugt mod pest og var et anerkendt elskovsmiddel. Englænderne afstod Pulau Run, men fik i stedet Manhattan, hvor store dele af New York i dag ligger. En beslutning, der siden må have skabt ærgrelse i Amsterdam.

I rækken af særligt dårlige og uheldige beslutninger slutter Stephen Weir af med historien om energikoncernen Enron, hvor ledelsens regnskabsfusk førte til den største konkurs i USA's historie. Desværre for Enron, og ironisk nok, gik koncernen ned kun kort før energiprisernes himmelflugt efter den 11. september 2001.

skovhoej@kristeligt-dagblad.dk