Danmark har ikke imponeret i de såkaldte Pisa-undersøgelser, som siden 2000 har sammenlignet elevernes skolemæssige evner i en lang række lande.
Særligt i matematik, hvor der er blevet færre toppræsterende elever, samtidig med at gruppen af elever, som klarer sig dårligt i matematik, er vokset ifølge Pisa-undersøgelserne.
Professor Niels Egelund har en god idé om hvorfor: Vi er gået væk fra den måde, vi husker bedst.
”Gennem de 40 år, jeg har arbejdet med uddannelsesforskning, har man vendt sig stadig mere væk fra at lære udenad i folkeskolen, på gymnasiet og sågar på universitetet. Tabeller og den slags er gået i glemmebogen, og i stedet tager man udgangspunkt i den enkelte elevs virkelighed og behov. Og dermed kortslutter man jo hukommelsen,” siger den 69-årige leder af Center for Strategisk Uddannelsesforskning på Aarhus Universitet.
”Jeg ser det hos min egen søn. Skal han regne syv gange syv ud, så tæller han til syv syv gange, for han ved ikke, at svaret er 49. Det er ikke en del af hans hukommelse, for det er ikke blevet terpet derind.”
At udviklingen er gået i den retning, skyldes ifølge Niels Egelund en alt for blind tro på, at indre motivation er afgørende for evnen til at lære. Men al læring kan ikke være lige relevant, og nogle gange er det bare hårdt og kedeligt. Det store problem er, at når man gør ansvaret for læring til et spørgsmål om motivation, så taber man især de svageste elever, som typisk er dem, der netop har sværest ved at finde entusiasmen og relevansen.
”Vi kan se i målingerne, at der sker en stadig større spredning i faglig kunnen i disse år. Og i forhold til eksempelvis Kina falder vi bare generelt mere bagud, og det er min overbevisning, at det ikke mindst skyldes deres evne til at huske bedre ved at gentage tingene igen og igen. Når man ikke gør det, opnår man kun overfladisk viden, der er så spredt, at det bliver sværere at hæfte ny viden på. Man lærer måske noget om den franske revolution og lidt om den amerikanske borgerkrig, men man husker ikke, hvad der kom først og ind imellem,” siger Niels Egelund.
Han ser samme udvikling på landets universiteter, hvor han mener, at de studerende i højere grad end tidligere skøjter rundt på overfladen. Egelund siger:
”Det er rigtigt, at i stadig flere job er udenadslære ikke nødvendig. Men at repetere er stadig en krumtap i vores måde at huske på, og derfor oplever jeg, at vores hukommelse er under pres. Og vi gør alle en bjørnetjeneste, hvis vi bilder vores børn og hinanden ind, at en god hukommelse ikke er mindst lige så vigtig for at fungere godt i samfundet, som den altid har været.”