Vi er ved at ødelægge det magiske ved gaver

Fokus på bytteregler og udsalgsstart. Udsalget starter allerede 27. december, men hvordan er reglerne så ...

For at gaven kan fungere som gave, må der være et usikkerhedsaspekt, et element af overraskelse og mystik. Hvis vi glemmer det, risikerer vi som samfund simpelthen at tage magien ud af gaven,” siger Henrik Mahncke, der forsker i gavegivning og filantropi. Foto: Chistian Als / Scanpix Denmark

Når man laver aftaler om prisniveau eller bryllupslister, hvor giverne kan krydse af, så bliver gaven til en simpel byttehandel. På den måde styrker man gavens transaktionselement, men gør samtidig også gaven fattig.
Henrik Mahncke, forsker i filantropi

Ved at lave prisaftaler og koordinerede ønskelister risikerer vi at ødelægge gavens evne til at etablere og styrke menneskelige relationer, siger forsker

Black Friday kaldes på nudansk dagen i dag, hvor butikkerne med kampagner og lange åbningstider indvarsler julegaveræset. Og med stor sandsynlighed vil danskernes dankort i dag og de kommende uger atter blive rødglødende på vej mod nye forbrugsrekorder i opfyldelsen af vor tids største fællesritual, udvekslingen af julegaver.

Men den stigende optagethed af gavernes pengeværdi, som hurtigt kan googles på mobilen, og vores trang til at styre gavegivningen med detaljerede ønskelister eller professionelle gavekoordinatorer i Imerco eller Illums Bolighus risikerer at ødelægge gavens særlige værdi, påpeger research fellow ved CBS og projektleder i Realdania Henrik Mahncke, som forsker i gavegivning og filantropi.

”Når man laver aftaler om prisniveau eller bryllupslister, hvor giverne kan krydse af, så bliver gaven til en simpel byttehandel. På den måde styrker man gavens transaktionselement, men gør samtidig også gaven fattig. For at gaven kan fungere som gave, må der være et usikkerhedsaspekt, et element af overraskelse og mystik. Hvis vi glemmer det, risikerer vi som samfund simpelthen at tage magien ud af gaven,” siger Henrik Mahncke.

Han peger på to afgørende forudsætninger for at fastholde forestillingen om gavens merværdi.

”Dels skal gavens værdi maskeres. Det er derfor, vi har byttemærket. Dels er der en tidsmæssig forskydning, som er tydelig ved bryllups- og fødselsdagsgaver, men mindre tydelig ved julegaver. Vi giver en gave uden med det samme at forvente en gave af samme værdi igen. Der er dog knyttet en forventning om, at gaven gengældes, og vi ved alle, hvor galt det kan gå, når den forventning skuffes. Men sløringen af prisen og af gavens karakter af byttehandel, dens cirkularitet, er vigtige for at opretholde illusionen om gaven som noget særligt,” fortæller Henrik Mahncke.

For at forstå, hvad gaven egentlig er for noget, og hvorfor vi år efter år kaster os ud i halsbrækkende og ruinerende gaveræs, er det nødvendigt at træde et skridt tilbage fra juletravlheden. Gaver giver vi grundlæggende for at ”have noget på hinanden”, fortæller Henrik Mahncke.

”Gaven er med til at konstituere en relation. Med gaver etablerer og fastholder vi venskaber og familiebånd. Hvis der er splid i en familie, så er noget af det første, man stopper med, netop at give hinanden gaver. Så det at give hinanden gaver understreger, at relationen ikke er afsluttet. Det viser, at man har et ønske om at bevare en relation.”

På den måde spejler nutidens gensidige julegaverier også gavens fundamentale rolle i etableringen af vores civilisation, fortæller Henrik Mahncke.

”Allerede i primitive, arkaiske samfund har man medbragt gaver på rejser for at vise sine fredelige hensigter. Når du først er i gang med at udveksle gaver, kan våbnene lægges til side. På den måde afløser gaverne en krigstilstand og skaber i stedet en relation.”

Når selv de tidligste samfund forstod, hvad gaver kan udrette, kan det også hænge sammen med den naturlige glæde, der er forbundet med at give gaver. Moderne hjerneforskning har således påvist, hvordan gavegivning skaber en neurologisk forandring i hjernen, fortæller Henrik Mahncke.

”Man bliver simpelthen glad i låget af at give gaver. Forskerne taler om 'en varm følelse', som kan måles bestemte steder i hjernen hos den, der giver. Jeg tror også de fleste, som har givet julegaver til børn og set deres reaktioner, kender den følelse.”

Evnen til at vække folks varme følelser er i nyere tid blevet stadigt mere professionaliseret hos fundraisere og indsamlingsorganisationer, som netop i denne tid intensiverer jagten på private penge til velgørende formål. De ved godt, at mange mennesker får det bedre af at give, og at den følelse ikke er mindre i juletiden. De moderne indsamlingsformer har deres rødder i USA i tiden efter Anden Verdenskrig, fortæller Henrik Mahncke.

”Det er her, man begynder med systematiske dør til dør-indsamlinger til alt fra humanitære formål til bekæmpelse af bestemte sygdomme. Siden er gadeindsamlinger, sponsorater, medlemskaber, tv-shows, charity balls (velgørenhedsfester) og talrige andre metoder kommet til. Næsten alle er opstået i USA og langsomt vandret til Europa og Danmark. I dag bliver vi eksponeret for mange kilder til velgørenhed, hvor der engang kun var kirkebøssen.”

Velgørenhed har nemlig religiøse rødder, påpeger Henrik Mahncke. Det er især kristne samfund og organisationer, der har systematiseret pligten til at give noget tilbage til samfundet, fortæller han.

”Kvækerne i England og USA har rendyrket fordringen om at give noget tilbage til det samfund, man selv er rundet af. Ligesom også den katolske aflad, eller andre kristne retningers tiende rummer en pligt til at give. Men de færreste danskere i dag forbinder det at give med noget religiøst.”

Uanset om motivet til at give gaver eller penge til velgørenhed er religiøst eller kulturelt, er effekten hos giveren den samme, understreger Henrik Mahncke. Det samme gælder pligten til at modtage, som man ikke må glemme, når alle julegaverne er købt og betalt.

”En ting er de gode gaver, som skal besvares med taknemmelighed. Men alle har prøvet at få en gave, de ikke brød sig om. Selv hadegaver rummer imidlertid en form for ånd, som gør, at vi ikke uden videre kan skille os af med dem. Derfor ryger vasen fra svigermor først ind i et skab for så at blive taget frem, når der er besøg. Siden rykker den ned i kælderen, indtil den en skønne dag måske kan ryge med i storskrald. Så gavens ånd manipulerer med dig, indtil den en dag damper af. Men det tager lang tid.”