”Hold da op, hvor er du heldig.”
”Så starter ferien.”
”Nu skal du bare rejse og nyde livet.”
Sådan lyder det ofte fra kollegerne, når en ældre ansat nærmer sig pensionen og den sidste dag på arbejdsmarkedet. Gennem tiden har vi udviklet en jargon, hvor pensionen bliver forbundet med at holde fri, og dette kan få konsekvenser for mange, den dag overgangen til pensionistlivet endelig kommer.
Det siger Poul-Erik Tindbæk, der er ph.d. i folkeoplysning fra Aarhus Universitet, foredragsholder og forfatter til bogen ”En tredje karriere – find din egen vej i en ny livsfase.”
Gennem flere år har han arbejdet med omstillingen fra arbejdsliv til pension, som ifølge ham er en af de mest afgørende overgange i livet.
”I de første 20 år af vores liv forbereder vi os på arbejdslivet, de næste årtier uddanner vi os og arbejder, og undervejs får vi måske partner og børn. Når vi så passerer de 60 år, kan vi sætte flueben ved alle vores mål. Men så opdager vi, at vi stadig har 20-25 år tilbage af livet, og hvad er vores mål med dem? Det overvejer meget få før pensionen,” siger han.
Som Kristeligt Dagblad tidligere har belyst, er mange danskere ifølge en ny undersøgelse glade for overgangen til pensionisttilværelsen, som de primært bruger på familie og fritidsinteresser. Men udenlandske undersøgelser viser, hvordan mange også finder overgangen udfordrende, siger Poul-Erik Tindbæk.
Han henviser til en amerikansk undersøgelse fra 2008, hvor 41 procent af de adspurgte pensionister så det at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som den sværeste forandring i livet i forhold til for eksempel at blive skilt eller se børnene flytte hjemmefra.
Derudover viste en engelsk undersøgelse i 2013, at det at gå pension uden nogen helbredsmæssige årsager øgede risikoen for depression med 40 procent og risikoen for at blive diagnosticeret med en psykisk lidelse med 60 procent.
”Problemet er, at vi fokuserer for meget på, hvad man får som pensionist, og for lidt på, hvad man mister. Overgangen kan for mange betyde et tab af identitet, prestige og socialt samvær, men når vi bliver ved med at forbinde pensionen med feriebegreber og oplevelser, vil de fleste tænke, at de jo umiddelbart er gode til at holde ferie. Så forbereder de sig ikke. Men ingen af dem har prøvet at skulle holde fri i 25 år.”
Overgangen fra arbejdslivet til pension kan også ofte blive sværere at håndtere, hvis man har haft det svært i slutningen af sit arbejdsliv, siger Vilhelm Borg, som er psykolog og seniorforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
”Vores erfaring er, at mange i første omgang får det bedre, når de holder op med at arbejde, hvilket kan pege på, at de har haft lavere trivsel og større belastning sidst i deres arbejdstid. Vi ved, at flere ældre eksempelvis lider af stress og andre sygdomme de sidste år på arbejdsmarkedet, og derfor vil pensionen være et pusterum,” siger Vilhelm Borg.
”Men når så hvedebrødsdagene er ovre, skal man finde ud af, hvordan man organiserer en ny hverdag, hvor man ikke skifter mellem arbejde og fritid. Døgnrytmen bliver anderledes, og hvis man ikke allerede har mange interesser, så bliver dagens struktur mere udflydende. Der bliver meget ledig tid, man selv skal gøre noget ved og skabe indhold i,” siger han og tilføjer, at mange dermed bliver fanget i en fælde, hvor de putter alt deres energi i at være gode bedsteforældre.
”Men det er en illusion, at man kan få tiden til at gå med børnebørn og hobbyer, og at det kan blive meningsfuldt nok for en. For nogle kan det selvfølgelig være nok at gå en tur i parken, men mange vil opleve, at de mister noget, de har svært ved at bygge op på ny. Mennesker har brug for at lave noget, der er meningsfuldt for dem selv og andre.”
Netop spørgsmålet om, hvad der for den enkelte giver mening, er helt afgørende for, hvordan man håndterer omstillingen til pensionisttilværelsen, siger Bo Jacobsen, der er professor emeritus ved Københavns universitet og har beskæftiget sig med eksistentiel terapi af overgangskriser.
”Der optræder altid tab af mening i forbindelse med overgange, og det gælder også, når vi forlader arbejdsmarkedet. Det, der karakteriserer samfundet, er, at man bidrager ved at arbejde. Hvis man ikke længere kan det, opstår der en krise, hvor man spørger sig selv, hvor der er brug for en, og måske om man overhovedet er noget værd. Jo mere man lever for sit arbejde, jo større bliver tabet, og jo vanskeligere bliver overgangen.”
Ifølge Bo Jacobsen er det næsten umuligt at forberede sig på overgangsfaser, men skulle man gøre noget, ville hans bedste bud være at lave samtalegrupper, hvor kommende pensionister kan udveksle tanker og følelser om livet før og efter arbejdslivet på et dybt og personligt niveau.
”De skal sætte ord på, hvad de er kede af at give slip på, og hvordan de vil videreføre de ting, de er glade for i deres liv, til den nye fase. Og så skal man minde de kommende pensionister om, at det kendetegnende ved overgangskriser er, at livet igen kan blive meningsfuldt på den anden side. På et tidspunkt dukker livskraften op igen, og man finder nye muligheder og måder at bidrage til samfundet på,” siger Bo Jacobsen.
