Vi har aldrig haft det mere fredeligt end for 100 år siden

Poster design for Theatrophone, showing a fashionable woman in a yellow dress listening through earpieces. ...

Tiden før Første Verdenskrig var exceptionelt fredelig, blandt andet på grund af kulturelt og socialt integrerede nationalstater. Scanpix

Cambridge-professor har dokumenteret, at risikoen for at blive dræbt af et andet menneske i Europa er faldet markant og stabilt gennem 800 år. Set i historisk perspektiv var Skandinavien i tiden op til Første Verdenskrig i særklasse

I danmarkshistorien bruger man betegnelsen ”forfatningskampen” om årene 1866-1901. Dels var der i de år parlamentariske kampe mellem Højre og Venstre, dels konfrontationer mellem politi og den fremvoksende arbejderklasse som i ”Slaget på Fælleden” i maj 1872. Men ikke desto mindre var Danmark - og de Skandinaviske broderlande Norge og Sverige - i 1800-tallets sidste årtier og et stykke ind i 1900-tallet nogle af de fredeligste samfund, verden overhovedet har kendt til.

Sådan lyder vurderingen fra Manuel Eisner, schweiziskfødt professor i sammenlignende kriminologi ved universitetet i Cambridge, Storbritannien, som gennem mere end 25 år har forsket i den historiske udvikling i antallet af drab.

”De højt integrerede samfund i Norge, Danmark og Sverige i anden halvdel af det 19. århundrede og det tidlige 20. århundrede opnåede formodentlig nogle af de laveste drabsrater, der nogensinde er registreret i menneskehedens historie. De havde udviklet en model for livsførelse baseret på selvkontrol og respekt, de var kulturelt og socialt integrerede som nationalstater, og der var i befolkningen tillid til, at staten baserede sig på retfærdige retsregler og fordelte goderne på en acceptabel måde,” forklarer Manuel Eisner.

Det skal understreges, at det er drabsstatistikken, han baserer sin vurdering på. Og pointen er ikke, at risikoen for at blive dræbt er særlig meget større i dag end dengang. Hverken i Danmark eller i det øvrige Europa. Tværtimod har Eisner i værket ”Long-Term Historical Trends in Violent Crime” (Langsigtede historiske tendenser i voldskriminalitet) beskrevet, hvordan faren for at dø for et andet menneskes hånd har været markant og stabilt faldende gennem de seneste 800 år.

På linje med flere andre forskere vurderer han således, at i hvert fald mennesker i Europa er blevet stadig mere sikre i forhold til at blive dræbt af andre mennesker. Selv ikke det 20. århundredes katastrofale verdenskrige og folkedrab ændrer på denne grundlæggende tendens. For USA's vedkommende har drabsraten været faldende igennem fem århundreder, påpeger Eisner:

”Men i andre dele af verden kan tingene se lidt anderledes ud. Især i dele af Latinamerika er der i dag ekstremt højre drabsrater, selv efter historiske standarder.”

Gunner Lind er professor, dr.phil. i historie ved Københavns Universitet og forsker i våben og våbenbrug fra 1500-tallet frem til vor tid. Han er enig med Manuel Eisner i, at faren for at blive offer for vold og drab har været jævnt faldende i vores ende af verden - og at tiden op til Første Verdenskrig hvad angår drab var særligt fredelig - ikke kun i Skandinavien, men også i de fleste andre europæiske lande.

”Der var ganske mange spændinger i de europæiske samfund dengang med store forskelle mellem rig og fattig. Derfor har vi ikke nogen superskarpe forklaringer på, hvorfor folk opførte sig så civiliseret, at det kun meget sjældent førte til drab,” siger Gunner Lind.

Han påpeger, at den fremherskende forklaring blandt historikere er den særlige etniske, sproglige og religiøse homogenitet, som kendetegnede den danske stat fra nederlaget i 1864 og frem til Første Verdenskrig, kombineret med den lutherske ”hyrdestat”, hvor stat og kirke var vævet tæt sammen og den enkeltes personlige ansvar var i højsædet.

”Samtidig må vi gøre os klart, at datidens Danmark var et meget mere voldeligt samfund end det, vi har i dag. Spanskrøret var en del af skolens hverdag, og der var masser af voksne mænd, der bankede hinanden, deres koner og deres børn. Men mord og meget grov kriminalitet var der forholdsvis lidt af,” siger Gunner Lind, som tilføjer, at strenge straffe, herunder dødsstraf, også bidrog.

Her tilføjer Manual Eisner, at kurver over befolkningens alkoholforbrug og drabsrate ofte følger samme mønster. I en videnskabelig artikel sidste år opstillede han kurver over dette for en række lande, herunder Danmark:

”Fra 1880 til 1920 kan vi se, at danskernes alkoholforbrug faldt dramatisk, og i samme periode faldt drabsraten tilsvarende.”