Vi har behov for at se de døde

Hvert år bliver en række forsvundne danskere erklæret døde ved retten. I denne uge var det 22-årige Joey Ravn, som holdt op med at eksistere

For Joey Ravns forældre, Per og Yvonne, er uvisheden om, hvad der er sket med deres søn, det sværeste at bære.
For Joey Ravns forældre, Per og Yvonne, er uvisheden om, hvad der er sket med deres søn, det sværeste at bære. . Foto: Uffe Weng.

Der var tyst i retssal 8 i Retten i Roskilde, da der i torsdags blev afsagt en såkaldt dødsformodningsdom over 22-årige Joey Ravn fra Kirke Såby. For tre et halvt år siden forsvandt den unge mand sporløst på en vandretur i Nordsverige. Siden et retsmøde i sommer har han været efterlyst i Statstidende og i landsdækkende dagblade, men det har ikke ført nye oplysninger med sig.

”Joey Ravn skal anses for at være død,” fastslog dommer Anne Schultz-Nielsen.

Med i retten var Joeys forældre Yvonne og Per Ravn. For dem er uvisheden om, hvad der er hændt sønnen, det værste:

”Vi har inderst inde accepteret, at han ikke kommer hjem. Vi ville bare ønske, man kunne finde et eller andet fra ham, så vi kunne få en lille forklaring på, hvor han havde været den sidste tid. Der er før folk, der er blevet væk i området, men man har altid fundet noget fra dem. Efter Joey har man intet fundet. Det er næsten, som om han aldrig har været der.”

Joey Ravn er en af de 27 personer, der i løbet af de seneste fem år er blevet efterlyst i Statstidende. 16 af dem er forsvundet i udlandet. 24 af dem er mænd. Flest er blevet væk i Norge og Thailand. Hvor mange, der siden er erklæret døde, er uvist, men flere kilder siger til Kristeligt Dagblad, at det er sandsynligt, at tallet svarer til antallet af efterlysninger. At 27 personer er erklæret døde, selvom man aldrig har fundet deres jordiske rester.

Den form for død er den mest uhåndtérbare. Det påpeger chefpsykolog ved Krisepsykologisk Klinik på Rigshospitalet Anders Korsgaard Christensen. Han var en del af det kriseterapeutiske arbejde i forbindelse med tsunamien i 2004.

”Vi er som mennesker sådan indrettet, at vi tror mere på det, vi kan se. Derfor betyder det så meget i vores kultur at få bragt den døde hjem. Når det er en person, vi har kær, vil vi have meget håndfaste beviser for, at hun eller han ikke er her længere. Ellers begynder fantasien at tage over, og vi tænker, at han eller hun går hvileløst omkring på en øde ø og venter på at blive fundet.”

Efter dommen var afsagt i Roskilde, var der begravelse i Kirke Såby Kirke. Sognepræst Poul Joachim Stender, der både har døbt og konfirmeret Joey Ravn, ledte højtideligheden.

”Det er det mest forfærdelige, jeg har været ude for som præst. Det er altid slemt at miste, men det her er en tand værre, fordi man ikke har det fysiske legeme at forholde sig til. Det er enormt vanskeligt, fordi vi præster jo ved, at den fysiske afsked er vigtig. At se den døde, røre den døde, lægge ting ned i kisten. Ved trafikuheld opfordrer vi folk til at tage ind på hospitalet og sige farvel til legemet, selvom de måske ikke er så glade for det. Derfor er det så utroligt vanskeligt, når man ikke har legemet at sige farvel til.”

Han håber, at kirkens ritualer kan hjælpe familien i den svære tid.

”Det vigtige er at forkynde evangeliet forstået på den måde, at Jesus går ud og leder efter det fortabte får og finder det. Jeg håber, det kan være en trøst for dem, at vel fandt de ikke Joey, men Gud har fundet ham, og han er hos Gud. Det håber jeg, de kan hvile i. Selvom de også håber på det mirakel, at han lige pludselig er der igen.”