Vi har intet lært af de åndssvages historie

Indtil for 35 år siden blev landets åndssvage gemt for omverdenen og behandlet som ikke-mennesker uden rettigheder. Desværre har vores syn på de unormale ikke forbedret sig væsentligt siden, mener skaberen af en ny tv-serie om emnet

Arne blev som barn erklæret åndssvag og anbragt på en af statens anstalter for åndssvage. Her måtte hans forældre kæmpe for at bevare kontakten til ham. Imens voksede han op med hyppig fastspænding, isolation, tvangsmedicinering og hårdt fysisk arbejde, som skulle få ham på ret kurs. I dag lever han et normalt liv.
Arne blev som barn erklæret åndssvag og anbragt på en af statens anstalter for åndssvage. Her måtte hans forældre kæmpe for at bevare kontakten til ham. Imens voksede han op med hyppig fastspænding, isolation, tvangsmedicinering og hårdt fysisk arbejde, som skulle få ham på ret kurs. I dag lever han et normalt liv. . Foto: Hansen&Pedersen Film og Fjernsyn.

Arne, Karoline og Lone blev som børn fjernet fra deres familier og spærret inde på en af statens anstalter for åndssvage. Her voksede de op adskilt fra alt, hvad de havde kendt, og levede ofte spændt fast til deres seng, de blev tvangsmedicineret, og Karoline tvangssteriliseret, de blev straffet med eksempelvis isolation, og de voksede op uden adspredelse eller omsorg.

I dag lever de helt normale liv, men det er ikke engang det mest bemærkelsesværdige. Det er i stedet, at det blot er 35 år siden, at åndssvageanstalterne blev nedlagt, og den dybt inhumane behandling af tusindvis af danskere officielt stoppede, siger Malene Flindt Pedersen.

Sammen med Anders Riis-Hansen har hun produceret den tv-serie i tre afsnit om de åndssvages gemte og glemte historie, der i aften har premiere på DR K.

”Det er skræmmende kort tid siden, man stadig ikke betragtede udviklingshæmmede som rigtige mennesker, men blot nogen, man kunne fratage alle rettigheder, stuve sammen og skrive helt ud af vores fælles historie. Det har virkelig været en øjenåbner for mig, og jeg håber, at det også bliver det for andre,” siger hun.

Det er egentlig TV-Glad - verdens første og eneste tv-station for og med udviklingshæmmede - som er tankekraften bag historien. Stationen havde gennem længere tid researchet på emnet, ikke mindst gennem Kristeligt Dagblads mange artikler om samme emne, men havde brug for hjælp til at forløse det til tv-udsendelser.

Og det hastede, for mange af de sidste fra æraen med åndssvageanstalter, både indsatte og ansatte, var ved at blive gamle. Skulle denne sorte og glemte del af Danmarks historie fortælles, måtte det være nu.

Det sker ikke blot gennem Arnes, Karolines og Lones beretninger, også en ansat og en embedsmand fortæller om et system og menneskesyn, der i mange tilfælde var formet af den tilgængelige viden og gode intentioner, men som også førte til oprør fra både ansatte og samfundet udenfor.

I dag har de udviklingshæmmede fået rettigheder og behandles generelt godt, men vores syn på dem og alle andre, der skiller sig ud, har ikke ændret sig det store, mener Malene Flindt Pedersen. Og det gør tv-serien topaktuel.

”Da man omsider begyndte at sluse de åndssvage ud i samfundet, gik diskussionen meget på, at ingen ville bo ved siden af dem, fordi de fik huspriserne til at falde. Præcis samme holdning præger debatten i dag om udviklingshæmmede, flygtninge, stofmisbrugere eller andre udsatte grupper. I det hele taget har vi en stadig mere snæver opfattelse af, hvad der er normalt og acceptabelt. Eksempelvis får stadig flere børn en diagnose, og tilsammen stiller det jo spørgsmål ved, om vi overhovedet har lært noget af de åndssvages historie? Er vi det særligt tolerante og frisindede folkefærd, vi ind imellem hylder os selv for at være? Den diskussion har vi åbenbart stadig brug for at tage,” siger hun.

For Arne, Karoline og Lone er historien dog endt nogenlunde lykkeligt. De er i dag en del af samfundet, de er genforenet med deres familier og lever et liv som mange andre.

Arne og Lone bor endda side om side med noget af personalet fra dengang på anstalten. De er nu så gamle, at Arne og Lone må hjælpe dem, blandt andet med at komme rundt i kørestol. Den lille krølle vil forhåbentlig også gøre det tydeligt, at samfundets ”unormale” skal behandles med lige så meget værdighed og have samme rettigheder som alle andre, siger Malene Flindt Pedersen:

”Vi bliver et fattigere samfund af ikke at omfavne dem, der falder udenfor. Det må være moralen.”

De tre udsendelser bliver sendt første gang i aften på DR K fra klokken 21.30.