”Vi kan jo ikke hjælpe mennesker, der ikke vil”

Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti mener, at det er useriøst, når integrationsminister Manu Sareen (R) vil have danskerne til at tage medansvar for integrationen i hverdagen. Indvandrere må tage ansvar for deres egen integration, siger Martin Henriksen

Der findes jo andre udsatte grupper. Omsorgssvigtede børn, ensomme ældre, mennesker med misbrug. Skal danskerne så også lukke øjnene for dem, spørger Dansk Folkepartis Martin Henriksen
Der findes jo andre udsatte grupper. Omsorgssvigtede børn, ensomme ældre, mennesker med misbrug. Skal danskerne så også lukke øjnene for dem, spørger Dansk Folkepartis Martin Henriksen. Foto: Casper Christoffersen/ Denmark.

Hvorfor er det en dårlig idé at bede danskerne om at tage medansvar for integrationen?

Det kan da være meget fint at bede danskerne prikke indvandrerforældre på skulderen for at minde dem om et forældremøde, men der er jo ikke nogen, der for alvor tror, at det vil løse de massive integrationsproblemer, vi står over for. Det er simpelthen useriøst at opstille det som en reel løsningsmodel. Det er for letkøbt, og det er ganske enkelt ikke danskernes ansvar og opgave at integrere indvandrere.

Hvis integrationen ikke er danskernes opgave, hvis opgave er det så?

Det er da indvandrernes egen opgave. Det er jo dem, der har valgt at komme hertil og slå sig ned, så må det da også være deres opgave at finde ud af, hvordan tingene fungerer her i landet og tilpasse sig. Men de vil jo ikke. Det her handler først og fremmest om vilje. Der er jo ingen hindringer for, at de skal integrere sig og tage del i det danske samfund. De vil bare ikke. Det er alene deres beslutning om ikke at tage aktiv del, der er hindringen. Den beslutning kan danskerne jo ikke tage for dem.

LÆS OGSÅ: Dansk Folkepartis paradoksale magt over EU-politikken

Men er det ikke meget rimeligt, at danskerne støtter dem, der kommer hertil, i at finde bedre fodfæste i samfundet?

Altså, nu er de her mennesker jo ikke faldet ned fra månen, vel. Det er altså ikke raketvidenskab at finde sig til rette i det danske samfund. De skal jo bare åbne øjnene for at se, hvordan tingene fungerer. Problemet er, at de ikke vil. Hvis de virkelig ønskede at rykke ind i det danske samfund, ville de jo holde op med at flytte sammen i ghettoområder, gifte sig med deres egne og isolere sig.

Der findes jo andre udsatte grupper. Omsorgssvigtede børn, ensomme ældre, mennesker med misbrug. Skal danskerne så også lukke øjnene for dem?

Det er sociale problemer, det er noget helt andet. Det her handler om kultur, og det er en helt anden problematik. Der er ikke ønske om at tage del i samfundet. Og der er min pointe bare den, at så kan det ikke nytte noget at lægge ansvaret over på danskerne. Vi kan hjælpe mennesker, der har det svært, men vi kan jo ikke hjælpe mennesker, der ikke vil.

Hvis man har brug for en håndsrækning, er det vel lige meget, om man er dansk eller har indvandrerbaggrund?

Vi har ikke lavet andet end at give den her gruppe håndsrækninger de sidste mange, mange år. Der er postet, jeg ved ikke hvor mange millioner i det her projekt, der er etableret et utal af statslige og kommunale tiltag, og der er vokset en hel skov af frivillige projekter op, der har forsøgt sig med det her i årevis. Det er jo ikke, fordi Danmark eller danskerne har ligget på den lade side, når det gælder integration, og der er jo stadig masser af danske frivillige, der arbejder for det her. Jeg tror, det er på tide, at integrationsministeren beder indvandrerne, ikke danskerne, tage ansvar for integrationen.

I Hvad er meningen? vil Kristeligt Dagblad hver tirsdag interviewe en aktuel og væsentlig person om en konkret sag eller markant udtalelse.