Vi må påvirke hele ungdomskulturen

Selvmordsforsøg er blevet en integreret del af ungdomskulturen. Skal det mønster brydes, kræver det en langt større og mere synlig indsats, mener en af landets førende selvmordsforskere, overlæge Merete Nordentoft

-- Kun halvdelen af landets amter har forebyggelsescentre, hvor man kan søge hjælp. I København er selv dén hjælp skåret helt væk, siger overlæge Merete Nordentoft. -- Foto: Scanpix.
-- Kun halvdelen af landets amter har forebyggelsescentre, hvor man kan søge hjælp. I København er selv dén hjælp skåret helt væk, siger overlæge Merete Nordentoft. -- Foto: Scanpix.

Antallet af selvmordsforsøg blandt teenagepiger bliver ved med at stige og ligger nu på sit højeste nogensinde. Som noget nyt er tallene for de 20-29-årige kvinder også steget kraftigt. Samtidig falder antallet af gennemførte selvmord lige så drastisk. Kristeligt Dagblad har spurgt overlæge på Bispebjerg Hospitals psykiatriske afdeling Merete Nordentoft, hvordan det kan være?

– En del af forklaringen på de faldende tal er, at de farligste selvmordsmetoder er blevet mindre tilgængelige. Altså forskellige gifttyper. Hertil kommer, at den psykiatriske behandling er blevet mere fintmasket. Der er simpelthen færre psykisk syge, der tager livet af sig selv.

– Sværere er det at give en ordentlig forklaring på de stigende antal selvmordsforsøg. Vi kan kun registrere, at hver gang, der åbner en brevkasse eller andre fora, hvor unge kan give udtryk for, at de har det dårligt, så fyldes de med det samme af folk med tanker om selvmord.

Ved man, hvorfor det særligt er teenagepigerne, der forsøger selvmordet?

– Det er jo en gruppe, der er præget af meget lavt og ustabilt selvværd. De undersøgelser af folkeskolebørn, der foreligger, fortæller alle om et stigende omfang af mobning og mistrivsel. Men jeg tror også, det i høj grad handler om, at selvmordsforsøg blandt teenagepiger er blevet så almindeligt, at det er blevet en accepteret del af teenagelivet. Eller i hvert fald en så kendt handlingsmodel, at det får en selvforstærkende effekt. Alle teenagepiger kender jo i dag én, der har forsøgt selvmord – eller som i hvert fald har snakket om at gøre det. Og så bliver det jo til sidst opfattet bare som endnu en måde at reagere på. På linje med spiseforstyrrelse eller at skære i sig selv, som også er voksende tendenser.

Hvad kan den nye stigning blandt de 20-29-årige være udtryk for?

– Det er meget komplekst. På nogle områder stilles der flere krav til dem. På den anden side bliver de senere færdige med studierne og stifter senere familie, fordi de vil realisere sig selv, så tendenserne peger i flere retninger. Men under alle omstændigheder må man sige, at der foregår noget i vores samfund, som disse kvinder reagerer på. Og noget der gør, at flere reagerer voldsommere end tidligere. Vi må huske på, at de fleste af disse piger formentlig ikke er svært psykisk syge, men almindelige piger, der midlertidigt fungerer dårligt, og som har fundet et nyt udtryk, som er meget uhensigtmæssigt.

Hvad bliver konsekvenserne, hvis denne udvikling fortsætter?

– Allerede nu er det nødvendigt at opruste indsatsen over for de selvmordstruede og tydeliggøre mulighederne for at få hjælp. For det hænger jo sammen med andre tendenser, som vi allerede kender, blandt andet flere spiseforstyrrerede og unge med depressioner. Dem har vi endnu ikke evnet at imødegå, og den kamp vil blive endnu sværere.

Hvordan får vi brudt denne udvikling?

– Det er jo påfaldende, at så mange piger vælger noget så drastisk som at forsøge et selvmord fremfor at opsøge hjælp. En del af løsningen er derfor – selvfølgelig – at gøre det mere tydeligt, hvor de unge kan søge hjælp, hvis de har det dårligt. Men det kræver jo, at hjælpen faktisk eksisterer. Og det gør de ikke nødvendigvis. Kun halvdelen af landets amter har forebyggelsescentre, hvor man kan søge hjælp. I København er selv dén hjælp skåret helt væk.

Derudover kan man sige, at netop fordi selvmordsforsøg er blevet en integreret del af ungdomskulturen, er det så vigtigt, at vi i højere grad sætter ind med kampagner og tilbud – fordi de unge er så letpåvirkelige. På samme måde som man prøver at påvirke de unges alkoholforbrug og stofmisbrug, burde man opfordre de unge til at søge hjælp, hvis de har det dårligt, fremfor at forsøge selvmord. Det kræver som sagt bare, at det ikke er så svært at få hjælp. Og at vi i det hele taget skaber os et bedre overblik over problemet. I dag har vi jo ikke engang en landsdækkende registrering af selvmord og selvmordsforsøg.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk