Vi tager, hvad vi kan få fra samfundets kasse

Samtidig vil vi også gerne være gode samfundsborgere. Derfor mener økonomer, at moralen er på vej tilbage

Journalisten, Dorthe Remar, anbefaler en række bøger til sommerlæsningen
Journalisten, Dorthe Remar, anbefaler en række bøger til sommerlæsningen. Foto: Christoffer Askman Denmark.

Et klart flertal af befolkningen erklærer sig enig i, at man har pligt til ikke at medvirke til sort arbejde og har pligt til at belaste de offentlige kasser mindst muligt.

Samtidig svarer 65 procent af de adspurgte, at de har ret til at skaffe sig alle økonomiske fordele inden for lovens rammer. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad.

Det kan synes modstridende, at vi ikke vil suge flere penge ud af statskassen end højst nødvendigt, men samtidig vil have alt det, vi kan tilkomme. Men tidligere overvismand og formand for regeringens velfærdskommission, økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, ser resultatet af undersøgelsen som et udtryk for, at befolkningen forstår, at ressourcerne i velfærdssamfundet er begrænsede, og at der løbende vil være en prioriteringsdiskussion.

Jeg tror, der i befolkningen er en ganske god forståelse for, at der må være en sammenhæng mellem rettigheder og pligter samt at velfærdsordningerne skal finansieres. For eksempel er reformerne af efterlønsordningen trods denne ordnings popularitet gået igennem uden de store protester og demonstrationer. Velfærdssamfundets ordninger er ikke givet en gang for alle, men må løbende tilpasses og justeres i forhold til behov og muligheder, siger han.

Vi befinder os lige nu i en brydningstid omkring velfærdssamfundet, mener Nina Smith, der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand og medlem af Velfærdskommissionen.

LÆS OGSÅ:Danskerne drukner i ansvar

Skal vi fortsat have den skandinaviske velfærdsmodel, kan man ikke kræve sin skat 100 procent tilbage og lidt til og samtidig få lavet mest muligt sort arbejde. Vi kan ikke alle tjene på samfundet, og det er ved at gå op for folk, blandt andet fordi politikerne italesætter det. Jeg mener, at vi moralsk er begyndt at forholde os til velfærdssamfundet mere, end vi har gjort i en periode. Men måske er det mest i forhold til de andre, at vi har moralen. For når man så tænker på, om man selv har ret til folkepensionen, eller om man må få sit medicintilskud, så tager man det selvfølgelig uanset om man har behovet eller ej. Når det kommer til en selv, så tager man det, man kan få, og det synes jeg heller ikke er så underligt, for det er en ny diskussion, der er begyndt at komme. Og det tager nogle år, før vi kommer igennem med den debat med os selv, mener Nina Smith.

I organisationen Danske Seniorer med 150.000 medlemmer kæmper næstformand og tidligere sundhedsminister Arne Rolighed for bedre vilkår for de økonomisk dårligst stillede pensionister. Han foreslår, at de 20 procent rigeste pensionister via politiske reformer skal afgive folkepensionen til de 20 procent fattigste. Personligt vil han gerne gå forrest og tror også på, at mange rige pensionister vil være villige til at følge efter.

Vi skal være lidt mere tilbageholdende med at bede staten og kommunen om at levere alt, hvad vi har krav på. Og jeg synes, jeg mærker en tendens i tiden til, at de stærke skuldre skal bære lidt mere og har ansvaret for at bære velfærdsstaten videre. De økonomisk og fysisk stærke klarer sig selv i højere grad, så der bliver plads i nationalbudgettet til at hjælpe de svageste. Det er svært bare at blive ved med at udvide statsbudgettet. En gang imellem må man gå ind og lave nogle omfordelinger, mener Arne Rolighed.

Asbjørn Sonne Nørgaard, der er professor i statskundskab på Syddansk Universitet, er enig i , at det i krisetider som nu kan være lettere at komme igennem med svære politiske beslutninger, fordi befolkningen har forståelse for, at riget fattes penge. Men det betyder ikke nødvendigvis, at den enkelte borger opfører sig mere moralsk og ligefrem takker nej til økonomiske fordele, påpeger han.

Selvom man siger, at man ikke vil medvirke til sort arbejde eller vil belaste de offentlige kasser, så er det ikke ensbetydende med, at man lever op til det i praksis. Men ud fra en medborgerskabs-tankegang vil mange svare, at det er sådan, man bør opføre sig. Når det kommer til danskernes syn på normerne, er de stærke, men om vi lever op til dem i praksis, er svært at forholde sig til. Jeg modtager også selv børnepenge til mine to børn, selvom jeg reelt ikke har noget stort behov for pengene. Og selvom det er muligt at indbetale frivilligt til skat, er det de færreste, der gør det, siger han.