To sikkerhedsfolk i sorte jakkesæt og hvide skjorter fejer de sidste rester af murstøv og mørtel væk fra fortovet. Klokken er ni om morgenen på Vibevej på ydre Nørrebro i København, og der er en time til indvielsen af Danmarks første store shiamuslimske moské.
Shiamuslimerne menes at udgøre mellem 10 og 20 procent af de skønsmæssigt 260.000 muslimer i Danmark. Mellem tidligere fabrikker i Københavns nordvestkvarter ligger det imponerende 2100 kvadratmeter gule murstensbyggeri beklædt med iranske kakler.
Fra taget troner en blågrøn kuppel og to 32 meter høje minareter.
Moskéens unge pressetalsmand, Murtaza Al Shawi, byder den lille gruppe pressefolk indenfor i den store bedesal med skinnende lyse marmorgulve, højloftet kuppel og en kæmpe prismelysekrone i midten af rummet.
Som den første moské herhjemme, har Imam Ali Moskéen indgraveret skriftsteder fra koranen på dansk. Moskéen har kostet omkring 80 millioner kroner, og byggeriet begyndte for fire år siden.
Dansk Folkeparti og De Konservative i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation mente fra begyndelsen, at moskéen ville fungere som det iranske præstestyres forlængede arm, og kritikken fik yderligere næring, da artikler i Kristeligt Dagblad og Weekendavisen kunne påvise, at penge fra Iran indgik i planerne for byggeriet.
Men de seneste år har der været stille om moskéen på Vibevej.
I moskéens splinternye konferencesal er der stillet et par hundrede stole op foran en talerstol. Her sidder den 36-årige skoleder Line Mansour sammen med den 34-årige Zahra Hussein Majid.
Line Mansour, der i dag er skoleleder på en muslimsk friskole, blev omvendt til islam som 22-årig. Zahra Hussein Majid konverterede som 15-årig.
De to kvinder er begge iført sorte lange kjoler og et blåt tørklæde. De fortæller, at det har stor betydning, at de ikke længere er henvist til at udøve deres religion i et tidligere fabrikslokale.
Moskéens imam, Mohammed Mehdi Khademi, kommer ind.
Han er en smilende ældre herre og bærer en beige og skinnende shiitisk dragt samt en sort turban som tegn på, at han er efterkommer af profeten Muhammed.
”Guds hus skal være åbent for alle. Vi skal modvirke ekstremisme og arbejde for integration,” lyder budskabet på iransk fra imamen.
Ifølge moskéens arkitekt, Bijan Eskandari, er den nye moské i høj grad Khademis fortjeneste. Han har rejst Mellemøsten tyndt for at rejse penge til byggeriet, der i lange perioder har ligget stille, når økonomiske donationer tørrede ud.
Murtaza Al Shawi uddyber imamens synspunkter:
”Vores moské har ikke været god nok til at åbne sig for omverdenen. Det skal vi blive bedre til,” forklarer Murtaza Al Shawi.
Direkte adspurgt, om moskéen også er villig til at tolerere homoseksuelle, svarer han:
”Vi skal i moskéen have åbenhed om den slags spørgsmål. I Danmark har mennesker ret til at leve, som de vil. Selvfølgelig må homoseksuelle komme i moskéen. Men de må ikke promovere deres homoseksualitet i moskéen, og vi håber, at de vil tage vores teologi til sig. Teologisk mener vi ikke, at mennesker af samme køn kan gifte sig.”
Klokken 10 begynder et par hundrede gæsterne at komme ind i bedesalen. Sammenlignet med den overdådige åbning af den store sunnimuslimske moské i Rovsingsgade i 2014, er arrangementet mere beskedent. Line Mansour indleder seancen med at konstatere, at de tæpper, der skal dække gulvet i moskéen endnu ikke er kommet.
Blandt gæsterne er en række shiamuslimske imamer fra Iran, Irak og flere golflande. Som repræsentant for Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, klipper pensioneret præst Leif Munksgaard den røde snor over, og dermed er moskéen erklæret åben.
Leif Munksgaard, der som missionær har kæmpet for kristnes rettigheder i Kuwait og Bahrain, mener, at den nye moské er et fremskridt.
”Jeg har været med til at åbne kirker i Mellemøsten. Hvis vi mener, at kristne i Mellemøsten skal have rettigheder, så må muslimer her også have retten til at opføre moskéer,” siger Leif Munksgaard.
