Ved et af bordene foran den spraglede væg i Venligboernes café i et tidligere fitnesslokale på et torv i Hjørring sidder en ung mand, der netop har fået afslag på asyl. En af de danske frivillige kommer hen til Merete Bonde Pilgaard og spørger, om hun kan hjælpe manden med hans sag.
”Det har jeg ikke forstand på. Men prøv at spørge manden derovre. Han kommer fra Dansk Flygtningehjælp,” svarer den 45-årige sygeplejerske og stifter af Venligboerne.
Merete Bonde Pilgaard insisterer på, at bevægelsen ikke er en platform for assistance i asylsager eller for diskussion af politik.
”Venligboerne er en måde at leve på. Det handler om den måde, som folk møder hinanden på og om at vise venlighed og interesse for hinanden. At assistere i en asylsag kræver en viden, som jeg slet ikke har. Men jeg vil gerne henvise til dem, der kan hjælpe,” siger Merete Bonde Pilgaard.
Hun fortæller, at en del af baggrunden for idéen om Venligboerne har været hendes opvækst i et grundtvigsk friskolemiljø. Hendes forældre drev Hørby Ungdomsskole i Sæby i 32 år.
Venligboerne begyndte som en lille lokalforening i Hjørring, men halvandet år efter oprettelsen af Venligboerne flygtningehjælp er initiativet blevet en folkebevægelse med godt 100 lokalgrupper og 150.000 medlemmer i forskellige Venligbo-facebookgrupper.
Venligboerne har ikke noget præcist overblik over antallet af aktive, men vurderer, at det drejer sig om flere tusind.
Overalt i landet hjælper Venligbo-grupper flygtninge med blandt andet sprogundervisning, legeaftaler for børn, flytninger, udflugter og boligsøgning. I Hjørring er et af de seneste initiativer venligbiler, hvor flygtninge tilbydes kørelejlighed til indkøb, strandture eller andre udflugter.
Ved bardisken i caféen med klynger af genbrugsmøbler, lamper i mange farver og tøjstativer med billigt genbrugstøj står den 40-årige Kaseem Ismail Almethyeb fra Damaskus og langer kaffe og te over disken sammen med den 53-årige sygeplejerske og frivillig i Venligboerne Vibeke Hood.
Stemningen er munter, og der udveksles mange hilsner, håndtryk og kram blandt de mindst 40 cafégæster. Ved et af bordene sidder et par syriske kvinder sammen med deres børn. Ved et andet en gruppe eritreiske mænd.
Kaseem Ismail Almethyeb har været aktiv i Venligboerne Hjørring, siden caféen blev oprettet i oktober sidste år, og den tidligere bibliotekar fra Damaskus lyser op i et stort smil, da han bliver spurgt, hvad Venligboerne har betydet.
”Alt. Venligboerne er mine venner i Danmark. Jeg har mødt en ven, der har hjulpet mig med at læse dansk litteratur. En anden har hjulpet mig med at oversætte papirer. Jeg har også fået hjælp til at installere fjernsyn i min lejlighed,” fortæller Kaseem Ismail Almethyeb på overraskende godt dansk.
Han skal nu begynde i 9. klasse på VUC og venter i øjeblikket på at blive familiesammenført med sin kone og to børn.
Venligboerne begyndte som et sundhedsprojekt. Som sygeplejerske var Merete Bonde Pilgaard ansat til at løfte sundheden blandt borgere i den socialt belastede bydel Hjørring Vest ved at tilbyde gåture, motion og rygestopkurser.
Hun fandt hurtigt ud af, at deltagerne på det gåhold, hun organiserede, ikke var voldsomt motiverede for at dyrke motion, men i stedet var mere optaget af indbyrdes konflikter.
Hun begyndte at tale med beboerne om venlighed og høflighed, og om hvor stor betydning det har at møde andre mennesker med respekt. Og deltagerne viste sig at være meget interesserede i den måde at tænke på. Gamle stridigheder blev lagt på hylden, og mange gjorde sig umage for at udvise høflighed og interesse for hinanden.
Merete Bonde Pilgaard blev så optaget af effekten, at hun fik lyst til at udbrede idéerne til hele Hjørring Kommune. Sammen med en gruppe veninder besluttede hun at arbejde for at gøre Hjørring til en mere venlig by at bo i. I juni 2013 dannede de den første facebookgruppe, Venligboerne.
Godt et år efter sundhedsprojektet kom omkring 500 flygtninge fra Eritrea og Syrien til Hjørring. Merete Bonde Pilgaard besluttede, at hun ville forsøge at byde den nye gruppe borgere velkommen i byen, og Venligboernes flygtningehjælp blev dannet. Efterhånden som flere flygtninge kom til Danmark i løbet af 2015, bredte initiativet sig, og der blev dannet Facebook-grupper i hele landet.
Denne eftermiddag sidder den 64-årige efterlønner og tidligere bankassistent Doris Knudsen i caféen og taler med den 21-årige Sohrab Latif, der er flygtning fra Afghanistan. De to mødte hinanden i et supermarked for en måneds tid siden. Sohrab Latif genkendte Doris Knudsen fra Venligboernes Facebook-side og standsede hende med ordene ”Er du venligbo?”
Doris Knudsen sagde ja, og de faldt i snak. Siden er Sohrab begyndt at komme i caféen, hvor han nu skal begynde som frivillig.
”Det giver mig så mange oplevelser og energi at være med. Jeg bliver venner med flygtninge og møder nye mennesker. For mig har arbejdet ikke noget med politik at gøre,” siger Doris Knudsen og henviser til de tre ledetråde for Venligboernes arbejde.
”Vær nysgerrig, når du møder mennesker, der er forskellige fra dig”, ”Vær venlig i mødet med andre”, ”Mød forskellighed med respekt”.
Doris Knudsen har ingen børn, og sammen med sin mand har hun taget en ung eritreisk mand ind i familien. Han har nøglen til deres hjem og et værelse hos ægteparret.
I dag er spørgsmålet , i hvilken retning Venligboerne skal bevæge sig. Mens københavner-gruppen, der tæller 40.000 medlemmer på Facebook, for eksempel jævnligt debatterer asylsystemet, så fastholder stifteren af Venligboerne, at alle debatter, der har karakter af politik eller kritik af myndigheder, holdes ude af de Facebookgrupper, som hun administrerer.
”Det er lidt ærgerligt, at andre grupper debatterer politik. Der kommer ofte aggressioner op, lige så snart tingene bliver politiske. Venligboerne har fokus på almenmenneskelighed. Vi leder efter fællesnævneren og tager udgangspunkt i det, mennesker har til fælles på trods af religion og politisk overbevisning. Vi vil gerne undersøge, hvor meget man kan forandre i verden ved bare at have fokus på venlighed. Men vi er ikke der endnu, hvor vi siger, at så laver vi en forening, hvor der afstikkes en bestemt kurs, for vi ser mange fordele ved den frihed, vores løse struktur kan give folk. Vi har beskrevet nogle værdier, som vi håber, folk følger. Men jeg kan selvfølgelig ikke bestemme, hvad folk skal gøre,” siger Merete Bonde Pilgaard, der konsekvent ikke deltager i politiske debatter på nettet eller i medierne:
”Jeg har ikke set, at der er kommet noget konstruktivt ud af det. Jeg vil gerne snakke med folk, jeg er uenig med, men ikke på nettet. Jeg synes tit, der sker nogle negative fordrejninger, når debatterne foregår på skrift. Når folk taler ansigt til ansigt, så synes jeg, at vi opnår en gensidig forståelse.”
Hverken Merete Bonde Pilgaard eller de øvrige medlemmer i Hjørring har oplevet trusler og chikane i modsætning til, hvad der ifølge netmediet Føljeton er tilfældet for venligboer i flere andre byer.
På spørgsmålet, om der ikke nogle gange opstår konflikter i caféen, svarer Merete Bonde Pilgaard:
”Mange flygtninge er megapressede, men vi oplever faktisk ikke konflikter. Caféen er et frirum, hvor de afledes. Vi taler sjældent med flygtninge om deres traumer eller om deres sager med mindre, vi kender dem rigtig godt. Men i de tilfælde, hvor en af vores nye venner virker meget presset, så forsøger vi at finde hjælp til vedkommende. Vi kan give flygtninge et socialt netværk. Vi taler dansk her, og der dannes venskaber. Det er ikke et mål for os at være et integrationsprojekt, men hvis det er resultatet, så er det godt.”
Stifteren af Venligboerne understreger samtidig, at caféen ikke har oplevet gnidninger med flygtninge på grund af kulturelle eller religiøse spørgsmål.
Da lukketid nærmer sig i caféen, kommer den 35-årige syriske flygtning Fawaz Alzatto på besøg. Han kender caféen fra sin tid som asylansøger. Da han fik asyl, blev han boligplaceret i Hobro. Sidste år tog han initiativ til at danne en ny afdeling af Venligboerne i Hobro, og de frivillige i byen har åbnet en genbrugsbutik.
”Jeg følte mig som en lille dreng, der skulle begynde helt forfra, da jeg kom til Danmark. Venligboerne var med til opbygge noget positivt i det kaos, det var at være flygtning. På grund af Venligboerne har jeg i dag et større netværk i Danmark, end jeg havde i Syrien,” siger Fawaz Alzatto.