Voksende konflikt mellem skoler og forældre

Stadig flere forældre er utilfredse med skolens faglighed, og stadig flere tager på ferie med børnene i skoletiden. Både hos skoler og forældre er der en voksende skuffelse over uindfriede høje forventninger

Både skoler og forældre har så høje forventninger til hinanden, at de næsten ikke kan undgå at blive skuffede. Tegning: Rasmus Juul
Både skoler og forældre har så høje forventninger til hinanden, at de næsten ikke kan undgå at blive skuffede. Tegning: Rasmus Juul.

I løbet af de seneste år er forholdet mellem skoler og forældre spidset til. På begge sider stilles der nemlig langt højere krav til den anden part end nogensinde før, og derfor er de skyhøje forventninger dømt til ikke at blive indfriet.

En undersøgelse foretaget af forældreorganisationen Skole og Forældres blad Skolebørn peger på, at mange forældre er skuffede over, hvad skolen fagligt tilbyder deres børn.

Ud af de 600 forældre, der har besvaret spørgsmålene i undersøgelsen, mener 31 procent af forældrene, at skolen kun i ringe eller i meget ringe grad motiverer deres børn fagligt.

Og 22 procent oplever i ringe eller meget ringe grad, at deres barn bliver tilstrækkeligt udfordret i skolen.

De faglige krav kan sættes i kontrast til, at mange skoler føler, at forældrene ikke tager undervisningen alvorligt nok, hvilket de blandt andet signalerer ved ikke at tage på ferie i skoleferierne, men i stedet tage børnene ud af skolen for at tage på ferie i skoletiden. Ifølge en undersøgelse fra Kommunernes Landsforenings blad Momentum har hele to tredjedele af de danske forældre gjort dette.

At forældre kombinerer høje faglige forventninger med en egen praksis, der signalerer ligegyldighed over for skolen er en af de ”selvmodsigelser”, som ifølge dagbladet Politikens uddannelses-redaktør Jakob Fuglsang præger skolen i dag. Han har netop udgivet debatbogen ”Den store løgn om uddannelse”, som hudfletter den dobbeltmoral, som efter redaktørens opfattelse findes hos alle skolens interessentgrupper.

”På ét plan tager forældrene skolen alvorligt og på et andet alligevel ikke eller i hvert fald på en skæv måde. Der er mange selvmodsigelser i forældres tilgang til skolen. På den ene side siger man, at skolen er vigtig, på den anden side prioriterer man ikke altid, at børnene er der eller respekterer læreren som skolens autoritet og som fagperson,” siger Jakob Fuglsang.

Kritikken preller dog delvis af på formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, som er enig i, at det er uhensigtsmæssigt for skolen, at så mange børn tages ud fra skoletiden for at komme på ferie.

”Men jeg vil ikke give ham ret i, at forældre som helhed undergraver skolens autoritet. Man skal gøre sig klart, at ingen forældre tager fri til barnet, fordi de tænker, at skolen er ligegyldig. Der er nogle, der pr. refleks tager barnet ud hvert år i uge 4, fordi de kan komme billigt på skiferie. Men ofte kan årsagen jo være noget konkret som bedsteforældrenes guldbryllup,” siger Mette With Hagensen, som grundlæggende mener, at det er skolens ansvar at formulere nogle forventninger og spilleregler, som skolebestyrelsen så kan hjælpe med at få forældrene til at følge.

Men ifølge skoleforskeren Hanne Knudsen, lektor ved DPU Aarhus Universitet, er konflikten udtryk for, at både skolens og forældrenes forventninger nærmest er grænseløse, og at det derfor er svært at omsætte dem til konkrete spilleregler.

”Tidligere kunne skolen formulere sine forventninger til forældrene meget præcist. Det handlede om at sørge for, at børnene mødte præcist og veludhvilede, og at de havde fået lavet lektier. I dag er forventningen, at forældrene selv kan reflektere over, hvordan de bedst kan bidrage til den faglige udvikling og til trivslen i klassen. Forældrene skal selv definere hvordan, men paradokset er, at hvis forældrenes definition så afviger for meget fra skolens forventning, er der alligevel grænser for forældrenes indflydelse,” forklarer Hanne Knudsen.

Hun mener, at en del forældre på tilsvarende vis har nærmest ubegrænsede forventninger til, hvad skolen skal give videre til deres børn. Men hun er uenig med Jakob Fuglsang i, at der nødvendigvis er en selvmodsigelse i at stille høje faglige forventninger og at tage barnet ud af skolen uden for skole-ferien:

”Det er ikke sikkert, de ting modarbejder hinanden. Jeg tror, der hos mange forældre er en forståelse af, at det ikke er skolen som sådan, men viden der er vigtig, og at læring kan foregå alle mulige steder. Derfor kan man også sagtens argumentere for, at det styrker barnet at bruge en ekstra uge på at komme længere ud i verden.”