I 2012 lancerede regeringen en såkaldt offerpakke, der skulle give ofre for voldsforbrydelser øget hjælp og bedre behandling i retssystemet. Initiativet var en direkte udløber af sagen om tidligere fotomodel Marlene Duus, der blev maltrakteret og næsten slået ihjel af sin ekskæreste. Mens hun som offer var lemlæstet på krop og sjæl og måtte kæmpe for erstatning, oplevede hun, at gerningsmanden tre år efter forbrydelsen fik udgang fra fængslet og en attraktiv læreplads hos kokken Claus Meyer.
Men indtil videre er den politiske indsats for at hjælpe ofrene mest til pynt. Daværende justitsminister Morten Bødskovs (S) intention om at give offeret en mere central rolle i retssalen har her knap tre år efter stadig ikke udmøntet sig i lovgivning.
Sådan lyder kritikken fra en af landets førende strafferetseksperter, professor Gorm Toftegaard Nielsen fra Aarhus Universitet. Samtidig fortæller foreningen Hjælp Voldsofre samt Offerrådgivningen, at voldsramte stadig ikke modtager en sammenhængende hjælp.
”I en årrække var Danmark førende i forhold til at støtte ofre. Men efterhånden er vi det land i Norden, der tager sig dårligst af ofrene. Et af de grundlæggende spørgsmål er at sikre, at ofre får en mere central rolle i retssagen. Et voldtægtsoffer får et chok, når hun finder ud af, at hun alene er et vidne på linje med andre vidner. I Norge begynder en voldtægtssag med, at man hører offeret. I Danmark møder et voldtægtsoffer bare op,” siger Gorm Toftegaard Nielsen.
Før jul udsendte Justitsministeriet en betænkning fra Strafferetsplejeudvalget om en mere central inddragelse af voldsramte i deres egen retssag. Betænkningen, der nu er sendt i høring, var til dels kritisk over for idéen om, at et voldsoffer skal afhøres før gerningsmanden.
”Der er ingen tvivl om, at der politisk er stor vilje til at give ofrene bedre forhold. Men både blandt forsvarsadvokater og anklagere er der modstand mod at give offeret bedre rettigheder, fordi man er bange for, at det vil stille den anklagede ringere. Den frygt er efter min mening ubegrundet. Det handler ikke om at give gerningsmanden en strengere straf, men om at tage et større hensyn til offeret,” siger Gorm Toftegaard Nielsen.
Advokat Helle Hald fra foreningen Hjælp Voldsofre mener heller ikke, at voldsofrenes situation er afgørende forbedret de seneste år.
”Vi har fået en offerfond, der støtter forskellige organisationer omkring ofrene. Det er superfint. Men det er ikke noget, ofrene kan mærke i deres hverdag. Der er brug for en langt mere sammenhængende hjælp, så der sikres økonomiske ressourcer til blandt andet psykologer, socialrådgivere og andre fagpersoner. Som advokat for voldsofre oplever jeg gang på gang, at ofrene ikke får de mest basale beskeder om udfaldet af en retssag. Samtidig oplever mange voldsofre, at der er et misforhold mellem den hjælp, de bliver tilbudt, og den støtte, deres gerningsmand modtager,” siger Helle Hald.
Og hendes udsagn bekræftes af formanden for Offerrådgivningen, Steen Knudsen, der efterlyser mere specialiseret hjælp til ofre for vold.
Forsvarsadvokat Henrik Stagetorn mener, at ofrene generelt har fået en bedre retsstilling de senere år, men han finder det naturligt, at forsvarsadvokater er skeptiske over for idéen om, at ofre skal afhøres først i en retssag.
”Forsvarerens rolle er at varetage tiltaltes interesser, og derfor kan der godt være en pointe i, at forsvarsadvokater ikke ønsker, at offeret skal afhøres først. Men som de politiske vinde blæser, så tyder alt på, at ofrene vil få forbedret deres retsstilling,” siger Henrik Stagetorn.
Socialdemokraternes retspolitiske ordfører, Trine Bramsen, mener, at regeringen har gjort en stor indsats ved at oprette Offerfonden, der skal fordele godt 28 millioner kroner om året til voldsofrenes organisationer og til forskning.
”Jeg kan ikke genkende, at der ikke er sket et løft. Men jeg medgiver gerne, at vi kan gøre mere. Det indgår centralt i regeringens overvejelser at se på, hvordan offeret kan få en mere central rolle i retssagen. Samtidig glæder jeg mig over, at antallet af voldssager rasler ned,” siger Trine Bramsen.
Hun henviser til, at der i 2014 blev afsagt 5750 voldsdomme, mens der i 2010 blev afsagt over 8000 domme.