Vores hukommelse er under stigende pres

hukommelse, minder, breve, postkort,

Der kommer hvert år cirka 1000 nye tilfælde af danskere med hukommelsesproblemer til. Forventninger til, hvad vi skal kunne huske øger presset på vores hukommelse. Iris

Forskningen er stadig meget ny på området, men det ser ud til, at en langvarig periode med et forhøjet antal stresshormoner i blodet fysisk skader de dele af hjernen, som styrer hukommelsen.
Poul Videbech

Voksende informationsstrømme og et generelt mere komplekst liv har øget presset på og forventningerne til vores evne til at huske. Det gør det endnu sværere for dem, der har vanskeligt ved at huske

De har nok at lave på Rigshospitalets hukommelsesklinik.

På mindre end 10 år er antallet af patienter næsten fordoblet til 7000. Og der kommer hvert år cirka 1000 nye tilfælde af danskere med hukommelsesproblemer til.

Det skyldes ikke mindst, at stadig flere bliver demente, at behandlingsmulighederne er blevet bedre, og at den generelle opmærksomhed omkring hukommelse er steget, forklarer neuropsykolog Asmus Vogel.

Men det er også udtryk for, at der i disse år er et voldsomt stigende pres på vores hukommelse.

”Vores hjerne er slet ikke indrettet til at skulle orientere sig i en så kompleks verden. Den er dybest set bygget til at sikre, at vi overlever og forplanter os, men i dag er vi tvunget til at håndtere langt mere viden, end vi har brug for. Vores hukommelse kan ikke lagre det hele, og for nogle skaber det problemer,” siger han.

Det er således flere end halvdelen af patienterne på hukommelsesklinikken, som ikke har en demensdiagnose.

Cirka 20 procent har skadet deres hukommelse gennem en depression eller en anden psykisk lidelse.

For yderligere 20 procent gælder, at ingen rigtigt ved, hvad de fejler, ud over at de husker dårligt.

Professor i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup Poul Videbech fornemmer også en stigning i antallet af danskere, der husker dårligt, og kobler det til den velkendte stigning i antallet af patienter med depression og stress.

”Forskningen er stadig meget ny på området, men det ser ud til, at en langvarig periode med et forhøjet antal stresshormoner i blodet fysisk skader de dele af hjernen, som styrer hukommelsen. Og det er jo dybt alvorligt, for hukommelsen er med til at danne grundlaget for vores identitet. Uden den har vi ikke den kontinuitet, som er så vigtig for os,” forklarer han.

Hvor dybt afhængige vi er af vores hukommelse, oplevede viceskoleleder i København Daniel Majholm, da han mistede store dele af hukommelsen efter en stressrelateret depression.

Han måtte sige sit job op og har også isoleret sig fra venner og det meste af sin familie.

Han har svært ved at huske sine relationer til andre og kan heller ikke følge ordentligt med i samtaler.

”Jeg er historielærer og har bygget meget af min identitet op omkring min gode hukommelse. Nu, hvor meget af den er væk, er det påfaldende, hvor anderledes livet er. Og hvor meget det påvirker den, jeg er,” siger han.

Og vi er kun blevet mere afhængige af hukommelsen med tiden, mener hjerneforsker Kjeld Fredens, adjungeret professor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.

For der ligger i vores kultur i dag en stærk forventning om, at vi husker godt:

”Det er stærkt stigmatiserende at huske dårligt. Det mærker ikke bare de demente, men også alle dem, der har svært ved at kapere det stigende antal informationer, vi udsættes for. For hukommelse ses i dag i høj grad som udtryk for viden og kunnen.”