I denne juletid skal vi for alvor vise, hvem vi er, hvem vi holder af, hvad vi tror og håber på, og vi gør det især gennem de ting, vi køber. I det hele taget omgiver vi os med stadig flere ting, og det er blevet så naturlig en del af vores virkelighed, at vi nærmest har glemt, at det ikke altid har været sådan, mener Inger Sjørslev, lektor i antropologi på Københavns Universitet.
Tingene har fået større magt over os. Uden ting var der ingen jul, siger hun, da vi mødes på hendes lille kontor for enden af en lang, hvid gang fuld af døre (men derudover nærmest tingløs).
På bordet ligger hendes helt nye bog om ting. Den hedder oven i købet bare Ting i nære og fjerne verdener, og det kræver en forklaring. For hvorfor er det nødvendigt og interessant med en bog om begrebet ting? Har hun ikke bedre ting at tage sig til?
LÆS OGSÅ: Julens mirakel sker igen i år
Forklaringen hører til i den lidt længere og ret akademiske afdeling, selvom bogen indgår i bogserien Univers, der netop har til formål at formidle forskning til folk uden specifik, faglig baggrund. For det er svært at forklare simpelt, hvordan antropologer og sociologer analyserer, hvad der skaber os som mennesker.
Men lad os begynde med anledningen til bogen. Der er siden 1990 erne og særligt de seneste 10 år sket et skifte i antropologernes analyseapparat, så ting eller materialitet, som det hedder med fagtermer er blevet et nyt omdrejningspunkt. Vi skal i høj grad beskrives og forstås gennem de ting, vi omgiver os med. I 1980erne var antropologernes fokus på tegn og symboler, når de skulle beskrive verden. En PH-lampe, eksempelvis, var ikke interessant i sig selv, men kun som symbol på den intellektuelle middelklasse, ejeren af lampen formentlig hørte til. Samtidig var det skrevne sprog i fokus. De kulturer, man studerede, blev så at sige skrevet frem i sproget, mente man. Men så blev materialitet og ting altså den nye prisme. Og det var ikke tilfældigt, forklarer Inger Sjørslev.
Disse skift sker løbende, fordi det ligger i vores forskningsfelt at forholde os med en vis kritisk modstand til den eksisterende tænkning. Men skiftet til interessen for det materielle er i høj grad også sket som følge af vores øgede forbrug. Da jeg voksede op i 1950erne, havde vi ikke ret mange penge, så ingenting var en selvfølge. I dag har de fleste det meste, og det gør noget ved os. I min barndom og ungdom var der meget større knaphed på forbrugsting. Det skaber et helt andet udgangspunkt for at beskrive os som mennesker, at vi har fået en selvfølgelig adgang til ting i kraft af globalisering og et stort udbud af ting, vi nu har råd til at købe, forklarer hun.
Der er ikke så meget tale om en kritik af forbrugerismen, sådan som der tidligere har været, understreger Inger Sjørslev. Nu gælder det snarere en analyse af, hvordan der skabes sociale relationer gennem ting. Nære relationer som dem mellem forældre og børn, mellem ægtefæller og mellem søskende, påvirkes og vedligeholdes også gennem gaver. Hvert år hører man eksempelvis, hvordan julen er blevet en ren forbrugsfest, og at man har glemt det egentlige budskab, nemlig fejringen af Jesu fødsel. Men i det antropologiske perspektiv er der ikke nødvendigvis nogen modsætning. Ting som gaver kan ses som rent forbrug, men man kan også se dem som noget af det, der skaber relationer mellem folk.
På den måde kan man ikke sige, at gaverne, den gode mad og julepynten ikke hører med til det egentlige i julen, siger hun.
Det antropologiske blik på tingene ser dog ikke det materielle og det åndelige som modsætninger. Kig bare på religioner som buddhisme og hinduisme, der hylder det immaterielle, det åndelige og det asketiske liv, men samtidig bygger store flotte templer. Åndeligheden skal komme til udtryk i noget fysisk, før vi rigtigt kan forholde os til den, forklarer Inger Sjørslev.
Og så er vi på en måde tilbage ved julen, for det er også en højtid, der fejrer noget åndeligt gennem noget materielt ikke mindst gaverne. For en generation siden begyndte julen først juleaften, og gaverne var faktisk udtryk for, hvad man lige gik og manglede (i dag siger vi det mest bare af høflighed). Forbruget var dengang præget af knaphed, mens det i dag handler meget om tingenes æstetik, siger antropologen. Vi pynter tidligt, vi bruger ekstra meget energi på maden, og vi tænder ekstra mange lys. Det er egentlig ikke, fordi tingene betyder mere, men vi er blevet klogere på, hvad tingene gør ved os, og hvad vi gør ved tingene.
Du skriver i din bog, at på baggrund af hele denne udvikling er det vigtigt, at vi tænker mere over tingene. Hvorfor?
Vores liv er blevet så fuld af ting, at vi er ved at mistet blikket for, hvordan det vil være at leve uden dem. Det er værd at tænke over. Lige som det er værd at tænke over, hvilken værdi tingene faktisk har for os. Så at tænke mere over tingene er også en måde at tænke mere over, hvad der skaber os som mennesker, og hvem vi er. Husk på det, når du skriver din ønskeliste.
Inger Sjørslev