Dygtigere og bedre. Ja, sågar verdens bedste. Det er målet for den danske folkeskole og dens elever, pointerede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) forleden i sin tale, som tog hul på et nyt år i Folketinget. Et klart signal om, at værdifokus i samfundet har rykket sig, mener psykolog og tidligere formand for Børns Vilkår John Aasted Halse. Nu skal vi ikke blot føle selvværd vi skal også have noget at have det i.
LÆS OGSÅ:Leg er vigtigere end konkurrence for børn
Jeg tror ikke, der er nogen, der kan være uenig i, at det er positivt at blive dygtigere, men samtidig rammer det en tone, som lyder, at hvis ikke du er den bedste, ja, så er du ingenting. Hvis det syn bider sig fast, så bliver selvværd hængt op på at kunne noget, fremfor bare at have det godt med sig selv, siger han og påpeger, at det allerede er ved at ske.
Der er mange af eleverne på for eksempel de tekniske skoler, der har en taber-identitet, fordi de ikke føler, at deres skole er lige så meget værd som det almene gymnasium, og så er de det måske heller ikke.
Danske børn scorer ellers generelt højt i selvtillidsundersøgelser, men samtidig viser internationale undersøgelser, at de er langt bagud i læse- og regnefærdigheder i forhold til andre lande.
Men spørgsmålet er, om vi er klar til at indtage førstepladsen i et land som Danmark, hvor den såkaldte anerkendende pædagogik er blevet opmuntret af eksperter i årevis. Hvor vi elsker og sætter pris på børn for det, de er, og ikke det, de gør. Det handler ikke om at være nummer et, men derimod om at give børnene tilstrækkeligt med selvværd, så de kan klare at tabe eller blive valgt sidst, når holdene skal fordeles før rundboldkampen.
For hvad sker der så nu med det højt prioriterede selvværd, når vi stiller krav til børnene om at være blandt de bedste?
For professor i udviklingspsykologi på Roskilde Universitet Arne Poulsen kan det blve en trussel mod børnenes selvværd.
For selvom selvværd muligvis ikke finder sin værdi i, hvad vi præsterer, så er det her endnu et tegn på, at vi lever i et samfund, hvor man hele tiden skal vise, hvad man er god til, og hvad man er værd. Og det er med selvværdet som indsats.
Vi ser det jo allerede udspille sig på de sociale medier på internettet, hvor børnene hele tiden skal føre sig frem som succesfulde, smukke mennesker, der hviler i sig selv. Og det er jo med til konstant at true deres selvværd, uanset hvor meget ballast, de så har med hjemmefra. Og i skolerne kræves der nu også mere af børnene, siger han.
Krav kan påvirke selvværdet, mener også psykolog ved børne-og ungdomspsykiatrisk afdeling på Psykiatrisk Hospital i Risskov Eva Kirketerp.
Hun henviser til den amerikanske psykolog William James, som i 1890erne lavede en selvværdsligning, som hed selvværd er lig med succes divideret med krav. Altså mængden af succesoplevelser hænger sammen med, hvilke krav man stiller til sig selv.
Hvis man bliver ved at skrue op for kravene, kan det påvirke selvværdet. For hvis jeg skal være verdensmester, bliver det jo sværere at få succes, end hvis jeg bare skal nå nogle delmål. Men måske skal vi se selvværdsdiskussionen i et andet lys og stille anerkendende krav, som kan anspore til en udvikling, hvor det ikke bare handler om at være, siger Eva Kirketerp.
familieliv side 15