flexblock

Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen om Dansk Folkeparti: ”Dansk Folkeparti er det parti, der nok har stået mest fast på sine oprindelige synspunkter i værdipolitikken de sidste 10 år. Og det har været den samme linie: at man skulle stramme udlændingepolitikken og retspolitikken På øvrige områder, som fordelings- og socialpolitik, ligger partiet tættere på Socialdemokraterne. Det er meget naturligt, fordi Dansk Folkepartis vælgere i høj grad kommer herfra. Men i øjeblikket er det ikke værdipolitikken, der fylder mest i debatten. Andre emner kommer højere op på dagsordenen: Spørgsmål om arbejdsløshed og økonomisk vækst. Derfor bliver partiet udfordret. Dagsordenen er skiftet, og der kan være udsigt til et nyt flertal. I så fald vil Dansk Folkeparti miste den kolossale magt og indflydelse, partiet har haft de sidste 10 år.”

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

Vielse af homoseksuelle Skal der lovgives sådan, at homoseksuelle kan vies i kirken? Nej ”Nej! - Det registrerede partnerskab er en udmærket ordning, men et ægteskab er det ikke og bliver det aldrig. Folketinget kan ikke lovgive sig ud af den virkelighed, at to af samme køn ikke kan få børn sammen. Folketinget er nemlig ikke nogen skabergud. "I Guds billede skabte han dem; som mand og kvinde skabte han dem". De ord fra skabelsesberetningen gentages ved alle vielser, hvormed vi markerer, at gudbilledligheden her i synderes verden findes, hvor to mennesker bliver eet kød, når de forenes for at få børn.” - Jesper Langballe, kirkeordfører for Dansk Folkeparti Staten og folkekirken Skal kirke og stat på sigt adskilles? Nej ”Den danske folkekirkeordning er en meget meget lykkelig ordning. Folketinget sikrer, at folkekirken ikke bliver en politisk kampplads, men vedblivende kan passe sin dont – at evangeliet forkyndes for sognefolket hver søndag. Alternativet er enten et markskrigersk amerikansk kirkeliv eller en svensk kirke, hvis bestyrelse i dag er et spejlbillede af parlamentet. Dog må det tilføjes, at netop det foregående spørgsmål om kirkelig vielse af homoseksuelle kan problematisere denne historisk betingede selvfølge. Det spørgsmål indebærer muligheden for et alvorligt skisma, hvor kirke og stat rives fra hinanden, og hvor folkekirken revner – nemlig hvis et folketingsflertal skulle overtræde sit folkelige mandat ved at gennemtvinge homo-vielser i kirken.” - Jesper Langballe, kirkeordfører for Dansk Folkeparti Folkekirke-forfatning Skal folkekirken have en forfatning? Nej ”Nej! - Begrundelsen fremgår af det foregående svar. Kirken skal ikke i praksis styre sig selv, da det vil politisere kirken og gøre den til de højtråbendes kirke – i stedet for, at den forbliver kirke for det danske folk af barnedøbte. Det vil også være et brud med den tradition, som går helt tilbage til middelalderen, og som siger, at folkekirken ikke er en "juridisk person". Ingen kan tale på folkekirkens vegne, for folkekirken har kun én røst – Jesu Kristi evangelium.” - Jesper Langballe, kirkeordfører for Dansk Folkeparti Religiøse symboler Skal religiøse symboler i det offentlige rum forbydes? Nej ”Selvfølgelig ikke! - Det ville dog være et utåleligt tyranni, som i øvrigt også ville betyde, at vi måtte forbyde Dannebrog. Det ville være at gøre danskerne historieløse - en abstrakt hob uden identitet. Når nogen kan foreslå den slags, er det et udtryk for, at de vil gøre staten til den egentlige gud.” - Jesper Langballe, kirkeordfører for Dansk Folkeparti Halal-slagtning Skal kød, der er halal-slagtet mærkes? Ja ”Jeg og DF så gerne at der ikke var halal-slagtninger i Danmark, men en mærkning ville da være en god mellemløsning.” - Rene Christensen, fødevareordfører for Dansk Folkeparti

flexblock

flexblock

flexblock

Abort Grænsen for den fri abort er i dag 12 uger. Skal den hæves, sænkes eller bevares? Bevares ”Abortgrænsen skal ikke ændres, den ligger fint hvor den ligger nu, blot bør vi gøre en større indsats for at folk ikke misbruger abortloven.” - Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Aktiv dødshjælp Skal vi have aktiv dødshjælp i Danmark? Nej ”I Dansk Folkeparti vil vi ikke acceptere, at døende danskere og deres pårørende skal have det pres hængende over sig, som det er, at skulle forholde sig til, om man vil tages af dage. Vi går i stedet en anden vej, og det er, at vi støtter opførelsen og driften af flere hospicer, hvor terminale patienter og deres pårørende kan få en anstændig og værdig død. Vi frygter ganske enkelt, at retten til aktiv dødshjælp af nogle vil blive opfattet som en pligt til at yde eller modtage aktiv dødshjælp. Derfor er den rette vej at støtte de terminale patienter, meget gerne på hospicer, samt deres pårørende, så de sammen kan få en smuk afsked med livet frem for en afsked med en sprøjte. Man skal også huske på, at de pårørende altid vil risikere at kunne føle sig som "bødler", hvis de vælger at indgå i en pagt om aktiv dødshjælp, og det er et meget, meget tungt kors at bære efterfølgende.” - Marlene Harpsøe, medlem af retsudvalget for Dansk Folkeparti Organdonation I dag skal danskere aktivt give tilsagn til organdonation. Skal danskerne i stedet automatisk være tilmeldt donorregistret med mulighed for at vælge det fra? Nej ”Organdonation har vi lige fremsat et beslutningsforslag om en målsætning, vi skal ikke automatisk være tilmeldt, da vi ikke er en statsejendom, samt at vi har brug for den dialog som er blandt pårørende, så de ved hvad man vil og ikke siger nej, selvom man er donor.” - Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti

flexblock

flexblock

flexblock

Barnløshed Skal brugerbetaling for behandling af barnløshed, som blev indført 1. januar 2011, afskaffes igen? Nej ”Brugerbetaling er nu indført, da vi står med mange andre sundhedsmæssige problemstillinger i fremtiden kan vi ikke se at det er muligt, da vi er nødt til at prioritere.” - Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Barselsorlov Skal mere af barselsorloven øremærkes til mænd? Nej ”I Dansk Folkeparti mener vi, at det bør være op til forældrene at beslutte hvem, der skal tage barslen. Det er familien, der bedst ved, hvordan hverdagen bedst hænger sammen i forbindelse med barsel. Derfor er den nuværende måde, man kan tilrettelægge barselsorloven på, glimrende.” - Pia Adelsteen, ligestillingsordfører for Dansk Folkeparti

flexblock

flexblock

flexblock

Regulering Skal der være lavere moms på sunde fødevarer? Nej ”Vi har undersøgt lavere moms på sunde fødevarer, og der er alt for indviklet og svært (hvilket vi ser på fedtafgiften) at se hvad der er sundt for den ene og usundt for den anden.” - Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Alkoholreklamer Skal alkoholreklamer forbydes? Nej ”Vi mener ikke, at alkoholreklamer skal forbydes.” - Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Narkotikaafvænning Skal stofmisbrugere i endnu videre omfang tilbydes stoffer i forbindelse med afvænning? Nej ”Nej, da vi ikke kender evalueringen af lægeordineret heroin. Narkomaner skal afvænnes og have bedre tilbud dertil, eventuelt ved at se på den lægeordinerede heroin, og om den skal ændres/udvides.” - Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Kriminel lavalder Skal den kriminelle lavalder hæves fra 14 år? Nej ” I Dansk Folkeparti er vi af den overbevisning, at unge under femten år ofte bruges og især misbruges til at begå kriminalitet, fordi de ældre bandemedlemmer ved, at de unge under femten år, førhen, nu under fjorten år, altid vil kunne undgå straf. Vi ønsker derfor, at den kriminelle lavalder sænkes til 12 år, hvilket naturligvis ALDRIG vil kunne føre til fængsel for de unge, men derimod socialpædagogiske anbringelser lig dem man sætter i værk, når et barn tvangsfjernes. Og man må helt åbent erkende, at børn på 12-13 år, der får lov at drive rundt på gaderne og begå kriminalitet af deres forældre, reelt er udsat for et omsorgssvigt. Det burde ikke kunne forekomme. Disse meget unge mennesker burde være i skole, i klub til fodbold eller hjemme og lave lektier, men aldrig i færd med at begå personfarlig kriminalitet. Vi er samtidig sikre på, at en sænkelse af den kriminelle lavalder til 12 år, rent faktisk vil føre til et kraftigt fald i ungdomskriminaliteten i takt med, at banderne finder ud af, at de ikke kan misbruge de yngste medlemmer længere til at begå det beskidte arbejde. Endvidere vil dette tiltag gøre, at kommunerne vil være tvunget til at reagere, når et ungt menneske modtager en dom med dertil hørende anbringelse på en pædagogisk institution. Dog er det yderst vigtigt at pointere, at vi i Dansk Folkeparti langt hellere så, at kommunerne prioriterede den forebyggende indsats overfor de yngste rødder, så de blev fjernet fra gader og stræder lang tid før, de begik deres første kriminelle handling. Så forebyggelse er vigtigt.” - Marlene Harpsøe, medlem af retsudvalget for Dansk Folkeparti Fattigdomsgrænse Skal Danmark have en officiel fattigdomsgrænse? Nej ”Først og fremmest er der spørgsmålet om, hvordan en sådan grænse skal lægges. Der er jo flere partier i Folketinget, der er for en officiel fattigdomsgrænse, men de tør/kan/vil ikke sige, hvor denne skal lægges. Desuden mener vi i Dansk Folkeparti ikke, at en eller anden kunstig sat fattigdomsgrænse hjælper de socialt og økonomisk udsatte borgere. Vi kan se, at de lande, der har en fattigdomsgrænse, også har problemer med fattigdom. I Dansk Folkeparti mener vi, at vi i stedet for at have en pseudodiskussion om en fattigdomsgrænse skal koncentrere os om, hvordan vi gør noget ved problemet. Det er Dansk Folkepartis politik løbende at forbedre den konkrete indsats overfor økonomisk og socialt udsatte borgere. Jeg mener ikke, at en fattigdomsgrænse medvirker til dette.” - Martin Henriksen, socialordfører for Dansk Folkeparti

flexblock

flexblock

flexblock

24-års-reglen Skal 24-års-reglen hæves, sænkes eller afskaffes? Bevares ”Dansk Folkeparti har indgået en aftale med regeringen om at smidiggøre 24-års-reglen, hvilket betyder, at unge under 24 år kan komme hertil, hvis de ellers er højt kvalificerede og kan sproget, mens familiesammenføringer for udlændinge over 24 år betinges af integrationsparathed, hvilket vil sikre Danmark en langt bedre tilgang af kvalificerede indvandrere i fremtiden og gøre det vanskeligere for ukvalificerede indvandrere at komme hertil. Skal Danmark i fremtiden hænge socialt, økonomisk og kulturelt sammen kræver det at der stilles klare krav samt at nyankomne, herunder også ægtefæller, bidrager til samfundet.” - Martin Henriksen, medlem af integrationsudvalget for Dansk Folkeparti Flygtninge Skal Danmark tage imod flere FN-kvoteflygtninge end de 500, man er forpligtet på i dag? Nej ”Der er i Dansk Folkepartis øjne ingen grund til at øge antallet af flygtninge til Danmark, så længe integrationen af tidligere tiders flygtninge ikke går bedre end den gør. Der er sket fremskridt, men der er stadig lang vej endnu. Til gengæld ser vi gerne, at Danmark i højere grad hjælper flygtninge i nærområdet.” - Martin Henriksen, medlem af integrationsudvalget for Dansk Folkeparti Asylansøgere Skal asylansøgere have lov til at arbejde, mens de venter på at få afgjort deres sag? Nej ”Det duer ikke at give asylansøgere falsk håb, om at få lov at blive, så længe deres sag behandles. Hvis asylansøgere for eksempel etablerer sig med fast arbejde i Danmark vanskeliggør det eventuel udsendelse, såfremt der gives afslag. Asylsystemet skal heller ikke være en adgang til det danske arbejdsmarked. Her findes andre ordninger. Desuden skal man ikke som asylansøger kunne snuppe job foran danskerne, når man ikke har et reelt opholdsgrundlag.” - Martin Henriksen, medlem af integrationsudvalget for Dansk Folkeparti

flexblock

flexblock

flexblock

Biblioteker Skal antallet af bibliotekslukninger bremses? Ja ”Ja som udgangspunkt, da det er vigtigt med gode tilbud på biblioteksområdet. Såfremt der er sket erstatning af filialer med for eksempel bogbus, mener jeg ikke det er en forringelse.” - Karin Nødgaard, kulturordfører for Dansk Folkeparti DR Skal DR1 og DR2 sende flere kulturprogrammer i bedste sendetid? Ja ”Jeg mener, at vi i det nye medieforlig netop har været opmærksomme på, at der er kulturelle områder, der skal styrkes. DR-K er også en mulig kanal at sende på. Disse krav skal DR leve op til.” - Karin Nødgaard, kulturordfører for Dansk Folkeparti Forfatterstøtte Skal forfattere have mere støtte end i dag? Nej ”I forbindelse med finansloven sikrede regeringen og Dansk Folkeparti, at litteraturpuljen kunne fortsætte og det er vi tilfredse med. Det vil ikke være realistisk, at der kan findes ekstra ressourcer på nuværende tidspunkt.” - Karin Nødgaard, kulturordfører for Dansk Folkeparti

flexblock

flexblock

flexblock

Friskoler Skal den økonomiske støtte til friskoler øges? Ja ”Det er sådan, at friskoleområdet, som mange andre områder, er blevet berørt af den genopretningspakke, som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om i maj 2010. Dansk Folkeparti ser gerne, at den økonomiske støtte til friskolerne bliver øget, når der er økonomi til det.” - Marlene Harpsøe, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti Konfirmation Skal konfirmationsundervisning ligge i skoletiden? Ja ”Hvis vi lægger konfirmationsundervisningen uden for skoletiden, så er det endnu et skridt på vejen i forhold til, at kirken kommer ud af folkeskolen og dermed ude af det kulturelle liv og elevernes dannelsesproces. Det er et skridt i den forkerte retning. Kristendommen er en stor del af det, der gør os til danskere. Derfor skal konfirmationsundervisningen fortsat ligge i skoletiden.” - Marlene Harpsøe, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti

flexblock

flexblock

flexblock

Efterløn Skal efterlønnen bevares eller afskaffes? Bevares ”Dansk Folkeparti står ved forliget fra 2006. Det er ikke et ønske fra Dansk Folkeparti, at afskaffe efterlønnen. Det ændrer dog ikke ved at Dansk Folkeparti mener, at efterlønnen sagtens kan gøres mere fleksibelt. Det kunne ske ved en ordning med en forenklet tilgang, man kunne skubbe efterlønnen foran sig, eller den kunne sættes på standby, hvis man fik et arbejde efter man var gået på efterløn. Den store gevinst er jo, hvis arbejdsgiverne virkelig ønskede at beholde seniorerne på arbejdsmarkedet.” - Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti Indkomstskat Skal indkomstskatten sænkes? Nej ”Dansk Folkeparti ønsker hverken at hæve eller sænke indkomstskatten. Skatteomlægningerne, som blev aftalt mellem Dansk Folkeparti og regeringen i foråret 2009, udtrykker hvordan Dansk Folkeparti mener, skattesystemet skal se ud. Med de aktuelle udfordringer for landets økonomi, herunder statsunderskuddet, er skattelettelser udelukket. Betingelsen for at der kunne gives skattelettelser er enten et statsoverskud, hvilket ikke er til stede, eller velfærdsforringelser. Dansk Folkeparti ønsker ikke at foretage velfærdsforringelser for at finansiere skattelettelser.” - Mikkel Dencker, skatteordfører for Dansk Folkeparti Ældrechecken Skal ældrechecken afskaffes? Nej ”Klart nej! Dansk Folkeparti har jo fået indført netop ældrechecken for at sikre at de økonomisk dårligst stillede ældre får et tilskud til dagligdagen. Vi har i løbet af årene hævet checken, så den i dag er på 10.700 kroner pr. år, og vi får mange henvendelser fra ældre medborgere, som med pengene får mulighed for at få sig de helt afgørende fornødenheder.” - Kristian Thulesen Dahl, formand for Folketingets Finansudvalg (Dansk Folkeparti) Børnepenge Skal børnepenge gøres indkomstbetingede? Ja ”Dansk Folkeparti foreslog faktisk i forbindelse med forhandlingerne om genopretningspakken i maj 2010 at indkomstbetinge børnepengene, således at de familier med rigtig høje indtægter ikke længere skulle modtage ydelsen.” - Kristian Thulesen Dahl, formand for Folketingets Finansudvalg (Dansk Folkeparti) Den økonomiske krise Skal den økonomiske krise løses ved offentlige besparelser? Nej ”Nej. Ikke som udgangspunkt og i hvert fald ikke ved besparelser på kernevelfærden! Andre europæiske lande er nødsaget til at lave store offentlige besparelser som følge af krisen. Sådan er situationen heldigvis ikke i Danmark, idet vi i de seneste mange år har betalt af på den offentlige gæld. Med genopretningspakken fandt vi 24 milliarder kroner uden at foretage kommunale besparelser eller skære i overførselsindkomsterne. Og som fremtidige kriseinitiativer har vi blandt andet foreslået at reformere førtidspension og SU, samt de videregående uddannelser.” - Kristian Thulesen Dahl, formand for Folketingets Finansudvalg (Dansk Folkeparti)

flexblock

flexblock

flexblock

EU-forbehold Skal Danmarks EU-forbehold afskaffes? Nej ”Retsforbeholdet – Dansk Folkeparti vil bevare retsforbeholdet. Dansk Folkeparti mener, at det er Folketinget, der skal bestemme, hvordan Danmarks udlændingepolitik skal være. Vi risikerer, at kontrollen med, hvem der har lov til at komme til og bosætte sig i Danmark overgår til EU, og at de stramninger vi har indført på udlændingeområdet siden 2001 forsvinder, hvis retsforbeholdet ophæves. Vi ønsker at træde ud af Schengen-samarbejdet og genindføre grænsekontrollen for at stoppe tilstrømningen af – primært østeuropæiske – kriminelle. På de retspolitiske områder, hvor det kan være relevant for Danmark at indgå i et tættere samarbejde med de andre EU-lande, må vi forhandle os frem til en aftale om, hvordan det kan lade sig gøre.(En såkaldt parallelaftale). Det har vi før gjort med succes. Forsvarsforbeholdet – Dansk Folkeparti vil bevare forsvarsforbeholdet. Det må til enhver tid være det danske Folketing, der beslutter, om danske soldater skal indsættes i verdens brændpunkter. Vi ønsker ikke en EU-hær, hvor beslutningen om dette sker i EU. Euro-forbeholdet – Dansk Folkeparti ønsker at bevare den danske krone. EU-medlemslandenes økonomier er for forskellige til at have fælles valuta – fælles valuta kræver ensretning af finans-, arbejdsmarkeds-, skattepolitik med videre, samt ensretning i forhold til sociale ydelser. Den øgede økonomiske centralisering er et skridt imod Europas Forenede Stater. Med medlemskab af euroen vil Danmark ikke længere kunne føre sin egen pengepolitik, og Nationalbanken vil ikke længere selv kunne justere den danske rente. Den danske økonomi er solid i forhold til resten af EU. Mange Eurolande er langt hårdere ramt af finanskrisen end Danmark. Det er blandt andet et udtryk for, at euroen ikke har haft en disciplinerende effekt. Tværtimod har udsigten til hjælpepakker fra EU bidraget til, at regeringer som eksempelvis den græske, har kunnet fortsætte med at føre en uansvarlig økonomisk politik. Sverige er derimod et glimrende eksempel på, at man kan klare sig fint uden euro og fastkurspolitik.” - Pia Adelsteen, EU-ordfører for Dansk Folkeparti U-landsbistand Skal Danmark øge u-landsbistanden? Nej ”Danmark skal ikke øge sin u-landsbistand. Tværtimod er det klart, at når vi som samfund skal spare mange milliarder kroner, så kan man ikke undgå også at se på om der kan findes besparelser på u-landsbistanden. Dansk Folkeparti har foreslået, at det danske bidrag reduceres til 0,7 % af BNP som FN anbefaler: Til gengæld kan man overveje at have færre programsamarbejdslande og dermed koncentrere den mindre støtte på færre lande.” - Tine Petersen, udviklingsordfører for Dansk Folkeparti Militær Skal Danmark fortsat bruge militær magt i udlandet? Ja ”Fordi Danmark støtter en aktivistisk udenrigspolitik til gavn for Danmarks sikkerhed” - Ib Poulsen, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock

flexblock