Ældre borgere svigtes

Det ansigtsløse Danmark er kommet for tidligt

Hvornår er man ikke længere 'ældre', men 'gammel'?
Hvornår er man ikke længere 'ældre', men 'gammel'?. Foto: Iris.

TAK TIL Sørine Gotfredsen for hendes deltagelse i den offentligt debat i vort samfund. Lørdag den 14. december reflekterede hun under overskriften: Længslen efter det konkrete liv over den teknologiske umenneskeliggørelse af den enkelte grupper eller mangfoldige i dagens Danmark.

Vi har lige haft kommunalvalg, hvor mange partier, især på fløjene, talte om de ældres ve og vel.

LÆS OGSÅ: Aktiv aldring er ikke for alle

Hvornår er man ikke længere ældre, men gammel? Er det når man er 80 år, når man går med rollator, eller når man mister sit kørekort hvis man nogensinde har haft sådan et eller er det, når man ikke vil anskaffe sig en computer og gå til undervisning på biblioteket, hvis et sådant findes i nærheden? Det seneste teknologiske udspil har medført, at bankerne ikke længere udleverer kontanter til deres gamle kunder hvor som helst og når som helst, men henviser dem til NemKonto.

Det er også værd at nævne, da posthusene flyttede væk fra nærområderne, så man ikke længere kunne betale sine regninger ej heller købe frimærker.

JEG BOR PÅ 20. ÅR i en andelsboligforening i Hjerting ved Esbjerg. Halvdelen af beboerne er 80 år eller derover. Kun få af de pågældende har computer, og deres jyske stædighed fortæller dem, at det skal de sandelig heller ikke have. Jeg er enig! Det ansigtsløse Danmark, som Kristeligt Dagblad tidligere på året bragte en artikelserie om, er kommet en eller to generationer for tidligt.

I disse dage modtager vi jo julekort fra nær og fjern, også jeg, og de er alle skrevet med skråskrift, så jeg allerede på forsiden af kuverten kan se, hvem de kommer fra. Skråskriften afspejler personligheden.

Jeg er selv i gang med skriveriet. Jeg gruer for den dag, hvor også postvæsenet lukker ned, de røde postkasser forsvinder, og vi ikke længere kan gå turen i vejret, som det nu er, og sende håndskrevne breve til venner og bekendte.

Hvad det ellers betyder for vores åndelige, menneskelige kommunikation, når vi skal begraves bag ved maskiner, iPad, tv og lignende, kan jeg nærmest ikke forestille mig

Jeg håber på og forventer som Sørine Gotfredsen en modreaktion.

Vibeke Frederiksen, pensioneret folkeskolelærer, Hjertingparken 171, Esbjerg V