Skal den kristne tro have særstatus på danske hospitaler?

For og imod: Skal der bygges kristne kirkerum eller multireligiøse rum på de danske hospitaler? Det er der stor uenighed om. Vi har talt med en fortaler og en modstander for, at den kristne tro får særstatus på hospitaler

Skal den kristne tro have særstatus på danske hospitaler?

Et flertal i regionsrådet i Region Syddanmark har besluttet, at der på de nye sygehuse, der er under opførsel i Odense og Aabenraa, ikke skal bygges et kristent kirkerum. Der skal i stedet indrettes et multireligiøst rum. Planen er, at bederummet skal huse alle trosretninger. Fortalere for det religionsneutrale bederum siger, at der skal være plads til, at tilhængere af alle trosretninger kan praktisere deres tro, når de er indlagt. Modstanderne mener, at kristendommen i kraft af at være landets største religion og indskrevet i Gundloven bør have sit eget kirkerum. 

Her har vi spurgt en fortaler og en modstander af, at den kristne tro får særstatus på danske hospitaler:

Skal den kristne tro have særstatus på danske hospitaler?
JA, mener Nana Hauge, valgmenighedspræst i Høve Valgmenighedskirke på Sjælland

Hvorfor er det vigtigt med et specifikt kristent kirkerum?

Det er det, fordi Danmark er et kristent land. Det er netop indskrevet i Grundloven, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og den skal understøttes af staten. Vi skal have faste kristne symboleri hospitalernes bederum, fordi det skal sende et signal om netop det. Det sjove er, at så mange kirkefolk hele tiden snakker om, at kirken skal ud blandt befolkningen. Den skal i Politikens boghal, på Roskilde Festival, Folkemøde og gøre sig synlig overalt. Men af en eller anden grund er der ikke den samme iver for, at kirken skal være synlig på hospitalerne. Det, synes jeg, er meget underligt. At lave religionsneutrale rum giver ingen mening, når hen ved 80 procent af befolkningen er medlem af folkekirken.

Der lægges op til, at der kan installeres religiøse symboler i rummene afhængig af brugerens religion. Hvorfor er det nødvendigt med faste, kristne symboler i rummet?

Fordi der er noget essentielt forskelligt i religionerne. Der er jo en grund til, atkirker og moskéer ser forskellige ud. Selvfølgelig kan man holde kirke og gudstjeneste, hvor og når som helst, men det er signalet i, at man laver rum, der er religionsneutrale. Det kan ingen jo være tjent med. Jeg gad godt vide, hvem det er, der taler for det? Det må være en lille minoritet af ateister, for hvem skulle ellers være så forskrækkede over konfessionelle rum? Det er jo ikke, fordi der har været en kæmpe offentlig opbakning til det, og jeg har samtidig svært ved at forestille mig, at mange muslimer skulle agitere for det. Det virker som et ønske om at sætte en kulturradikal dagsorden og om at vise, at man er tolerant og moderne.

Hvor skal muslimer på hospitalerne praktisere deres tro, hvis bederummet bliver et kirkerum?

Det kunne man jo løse ved at have et seperat bederum udover at have et traditionelt kirkerum.

Hvordan er dette spørgsmål principielt?

Det er det, fordi vi skal huske på, at vi har religionsfrihed, ikke religionslighed, i Danmark. Man kan jo frygte, at kristendommen ikke blot mister sin forrang, når man er på hospitalet, men også andre steder i vores samfund. For eksempel i folkeskolen, hvor man naturligvis ikke forkynder kristendommen, men hvor der er fokus på kundskab om den protestantiske kristendom, fordi vi er et kristent land. Grund-lovens bestemmelser om forholdet mellem stat og kirke bør naturligvis på alle områder fremgå klart ogtydeligt.

Hvorfor er de kristne symboler vigtige i et bederum på et hospital?

Det er vigtigt, at der er et kors i et kirkerum. Korset adskiller kristendommen fra de to andre monoteistiske religioner, for det er gennem korset, vi som kristne kender Gud.

Skal den kristne tro have særstatus på danske hospitaler?
NEJ, mener Kristian Grønbæk Andersen (R), der er næstformand i Region Syddanmarks sundhedsudvalg og medlem af regionsrådet

Hvorfor skal man fravælge et kirkerum på danske sygehuse?

Et multireligiøst rum kan også være et kirkerum. Når kristne benytter rummet, vil det indeholde de symboler, der hører sig til i kirkerum. På samme måde som det vil indeholde muslimske symboler, når rummet benyttes af muslimer. I dag har vi et stort kirkerum på Odense Universitetshospital, som også bruges til konferencer. Når der er konferencer, dækkes de religiøse symboler af et gardin. Jeg synes, det er mere respektfuldt at køre symbolerne ud af rummet end at dække dem til.

procent af danskerne er medlemmer af folkekirken, som også har en særstatus i Grundloven. Er det ikke rimeligt at indrette et kirkerum og så finde andre løsninger for det mindretal, som dyrker andre religioner?

Går der skår af kristne, hvis deres kirkerum danner ramme om et andet indhold, når kristne ikke benytter det? Det mener jeg ikke. Hvis det fremstår som et kristent rum, når kristne bruger det, hvad vil man så mere have? Et flertals sande ansigt kendes på, hvordan det behandler mindretallet.

Er der nogen trosretninger, der vil være tilfredse med et religionsneutralt rum?

Når rummet bruges, er det ikke religionsneutralt. Planen er, at det skal indeholde den grad af symbolik, som de forskellige trosretninger ønsker. Hvad det indebærer, vil vi tale om med biskoppen såvel som repræsentanter fra andre trosretninger. Alternativt skal vi lave to rum og bruge dobbelt så mange kvadratmeter på det. Så mange gange i løbet af et døgn bruges kirkerummet ikke, og vi har i årevis dækket de kristne symboler til, når rummet skulle bruges til andre ting. Det har vi aldrig fået klager over.

Biskop Tine Lindhardt har foreslået, at folkekirken kan betale for opførelsen af et kirkerum på det nye sygehus i Odense. Skal alle trosretninger have lov til selv at betale for et separat bederum?

Biskoppen skal konkretisere sit forslag. Er det et engangsbeløb, eller er det driftstilskud? Jeg ser hellere, at regionen betaler for bederummet på linje med sygehusets andre faciliteter. Det kan eksempelvis være, at man om ti år finder ud af, at rummet af forskellige årsager skal flyttes, og det gøres nemmere, hvis det er regionen, der har finansieret det. Men hvis vi ender med at sige ja til, at folkekirken selv betaler for et bederum, kan vi få meget svært ved at sige nej til andre trosretninger. Det ville være en opdeling af befolkningen, som ikke passer ind i min måde at tænke på. En muslim kan være et lige så godt menneske som en kristen.