Så snakke de ræve for de gæs

Ved læsningen af Svend Andersens lidt udglattende bemærkninger om Dronningens rolle kom jeg til at tænke på det gamle ord: ”Så snakke de ræve for de gæs” men gæs er faktisk kloge fugle, der ikke lader sig besnakke

Paragraf 6 kræver monarkens tilhørsforhold til den evangelisk-lutherske kirke, og om sidstnævnte siger så paragraf 4, at den selvsamme evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke. Hvad er egentlig det juridiske problem, skriver Finn O. Hvidberg-Hansen.
Paragraf 6 kræver monarkens tilhørsforhold til den evangelisk-lutherske kirke, og om sidstnævnte siger så paragraf 4, at den selvsamme evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke. Hvad er egentlig det juridiske problem, skriver Finn O. Hvidberg-Hansen. Foto: Keld Navntoft.

I KRISTELIGT DAGBLAD den 11. juni kommenterer professor Svend Andersen min kommentar sammesteds den 4. juni til hans tidligere fremsatte udtalelser i Berlingske den 19. maj angående Dronningens rolle i folkekirken, i relation til Betænkning 1544 om kirkens styreform.

Svend Andersens udredning af historikken om kirkens stilling i forbindelse med Reformationen skal jeg lade ligge den danner jo blot den historiske baggrund for den aktuelle situation.

Mere betænkelig er jeg ved hans forholden sig til Grundlovens relevante paragraffer, nærmere betegnet paragraf 4, paragraf 6 og paragraf 66, og hans påkalden sig Hans Gammeltoft Hansens ekspertise, som den ifølge Svend Andersen har manifesteret sig ved et nyligt møde i Selskab for Kirkeret.

Herefter skulle det med monarkens forhold til folkekirken og dermed til den evangelisk-lutherske kirke forholde sig sådan ifølge Svend Andersen, at Grundloven ikke kræver, at monarken skal være medlem af folkekirken. Jeg vil jo helst tiltro Gammeltoft-Hansen, at han ikke har formuleret sig som refereret, men man kunne jo i stedet også forsøge sig med lidt ren logik:

Paragraf 4: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Og paragraf 6: Kongen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke.

Se, Svend Andersen, havde der nu i paragraf 6 i stedet for ”kirke” stået ”tro”, kunne man måske argumentere som sket i kommentaren i Kristeligt Dagblad den 11. juni, men det står der heldigvis ikke. Og nu til logikken: Paragraf 6 kræver monarkens tilhørsforhold til den evangelisk-lutherske kirke, og om sidstnævnte siger så paragraf 4, at den selvsamme evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke. Hvad er egentlig det juridiske problem?

JEG HÅBER IKKE, at det er en forudsætning for at være statsretskyndig at kunne dreje forståelsen af forholdet mellem monark og kirke i de to paragraffer derhen, hvor Svend Andersen gerne vil have det. Og til understregning blot endnu dette: Paragraf 4 taler jo om folkekirken som understøttet af staten, men monarken er jo en del af staten, så at sige just hvad hærprovst Thomas H. Beck, som citeret af mig, så udmærket har givet udtryk for.

Svend Andersen tiltror dem, der som jeg holder af den nuværende status i disse ting, ”absolutistiske tilbøjeligheder”. Hvis dette endelig i denne sammenhæng skulle være en dækkende karakteristik, vedkender jeg mig meget gerne sådanne tilbøjeligheder.

Ved læsningen af Svend Andersens lidt udglattende bemærkninger om Dronningens rolle, som den efter hans mening bør være fremover, kom jeg til at tænke på det gamle ord: ”Så snakke de ræve for de gæs” men gæs er faktisk kloge fugle, der ikke lader sig besnakke.