Hensyntagen til mindretal er hyklerisk selektiv

Hvornår har politikerne fremsat en tilsvarende kritik af det overvældende flertal af menighedsråd landet over, der har foretaget et lige så ensidigt præstevalg, blot med teologisk anderledes farvede præster, spørger formand for Evangelisk Luthersk Netværk i sagen om Kristkirken i Kolding

Henrik Højlund, formand for Evangelisk Luthersk Netværk
Henrik Højlund, formand for Evangelisk Luthersk Netværk. Foto: Claus Fisker DANMARK 2009).

DE SENESTE PAR DAGE er der fra flere politikeres side udtrykt velgørende klare ord om den radikale kirkeordfører og lokalpolitiker Marlene Borst Hansens malplacerede udmelding om Kristkirken i Kolding.

Klogere politikere har belært hende om, at situationen er, som den er, fordi menighedsrådet enstemmigt har brugt sin demokratiske ret til at vælge de præster, de fandt bedst egnede.

På ét punkt synes jeg imidlertid, at de fleste af Marlene Borst Hansens kritikere går helt galt i byen. De fleste af dem har travlt med at lægge afstand til menighedsrådets præstevalg. De betvivler som sagt ikke menighedsrådets ret til at gøre, som det har gjort, men mener, at det havde været langt rigtigere at vælge teologisk bredere.

Jeg får lyst til at spørge: Hvornår har samme politikere fremsat en tilsvarende kritik af det overvældende flertal af menighedsråd landet over, der har foretaget et lige så ensidigt præstevalg, blot med teologisk anderledes farvede præster?

LANDET ER FYLDT med sogne, hvis præster teologisk set ligner hinanden mindst lige så meget som dem i Kolding blot med helt anden teologi. Og aldeles uden hensyntagen til det mindretal af anderledes sindede, som findes de allerfleste steder. Endog i mange tilfælde med mindretallet repræsenteret i menighedsrådet, men hverken flertal eller for den sags skyld provst eller biskop fandt det betimeligt at efterkomme mindretallets indstilling.

Birthe Rønn Hornbech (V) skriver ubegribelig dumt om et menighedsråd ved Kristkirken, der ”ikke ønsker at være menighedsråd for hele sognet, men kun for sig selv og egne tilhængere”.

Vel gør de da så! Altså ønsker at være menighedsråd for hele sognet. Det gør de lige præcis med det præstevalg, de har foretaget. De tror nemlig, at de med det valg fandt frem til de præster, der bedst muligt kan nå flest mulige med mest muligt af det bedste evangelium.

Som Rønn Hornbech selv skriver så glimrende om nogle konfirmandforældres fravalg af Kristkirkens præster: ”Som om det at blive konfirmeret drejer sig om at være enig med præsterne.” Som om det at få evangeliet forkyndt for hele sognet drejer sig om at være enig med præsterne.