Forstemmende, at åbning af stormoské druknede i udtalelser om homoseksuelle

Homofobi er udansk, men omvendt er åbenhed over for islam ikke en særlig kvalitet ved danskheden. Når islamister taler over sig, så svælger både medier og det småborgerlige Danmark i det føler man sig ramt her, så er der måske noget om det, skriver gymnasielærer

Hvilken front den nye stormoské trækker op, vides endnu ikke. Det ville være dejligt, hvis der slet ikke var tale om en front, men snarere en fælle, skriver læser. Her ses den nye stormoské
Hvilken front den nye stormoské trækker op, vides endnu ikke. Det ville være dejligt, hvis der slet ikke var tale om en front, men snarere en fælle, skriver læser. Her ses den nye stormoské. Foto: Thomas Lekfeldt.

SÅ BLEV LANDETS FØRSTE stormoské indviet med udtalelser om, at homoseksuelle er syge mennesker. Timingen var katastrofal: To dage før åbningen slyngede moskéens talsmand tåbelighederne ud, og man kan spørge, hvordan det egentlig gik til: Blev han kontaktet af pressen og nærmest lokket i en fælde, eller var der tale om en demonstrativ erklæring?

Skaden er i hvert fald sket, og mosképrojektet har fået en elendig start.

At byggeriet er finansieret af den islamistisk-kapitalistiske oliestat Qatar, det ved man og prøvede måske at se bort fra i håb om, at stormoskéen kunne begrænse sin fundamentalisme og i stedet give islam plads og respekt i Danmark. Vi kender ikke moskéens fremtid, men er det her begyndelsen til enden på frisind i bedehusene, eller er der tale om poppet pressevinkling, så det eneste, vi hører fra moskéverdenen og islamisk råd, er de forstenede, yderliggående holdninger?

AT VÆRE IMOD homoseksualitet, det er man vel i sin ret til, men at postulere, at homoseksuelle er syge, det er slemt, det er ubegavet, og det vækker minder om retorik fra 1930'ernes Tyskland. Så er det sagt! Ja, betonkonservative danske præster har luftet lignende holdninger over for homoseksuelle, men islam er et langt mere følsomt område. Muslimer, som vil det danske samfund, er ikke tjent med at der bliver set skævt til dem, fordi nogle islamister udtaler sig åndssvagt.

Homoseksualitet er en sygdom var det virkelig alt, hvad vi fik at vide i forbindelse med åbningen? Er der ikke sagt andet om islam, om de opbyggelige sider af religionen? Kunne det ikke være grebet anderledes an? Kunne ikke også stormoskéens talsmænd ønske sig en bedre start på det færdige byggeri?

Eller er der tale om et stille islamistisk oprør midt i danskheden: Bag disse hellige mure gælder vores, og kun vores love? Det må man ikke håbe, fordi nok rummer islam og Koranen dybt forældet tænkning, men også eviggyldige moralske passager, som ingen kan være imod.

VIL MAN FORARGES? Vil danskere forarges over homofobien, fordi det føles godt at have ret, at have humanismen på sin side? Eller er der virkelig noget at være forarget over? Hvor dybt stikker homofobien i den nye stormoské, hvor dybt stikker den i Dansk Islamisk Råd, som administrerer projektet, i hvilken grad vil der blive prædiket homofobi i moskéen, i moskeer generelt? Vi ved det ikke.

Homoseksuelle muslimer har allerede været på banen og taget afstand fra udtalelserne, skønt islamisterne tvinger de moderne muslimer til at blande sig i debatten, så vi ikke kun skal trækkes med den fundamentalistiske dårskab. Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi har så religiøst-konservative kræfter i samfundet, men på den anden side giver det hver gang mulighed for, at skarpe og kritiske muslimer kan træde i karakter.

Homofobi er udansk, men omvendt er åbenhed over for islam ikke en særlig kvalitet ved danskheden. Når islamister taler over sig, så svælger både medier og det småborgerlige Danmark i det føler man sig ramt her, så er der måske noget om det. På den anden side har vi det frelste Danmark, som maler væggen fuld af undertrykkende kapitalister, men forstummer, når det drejer sig om til islamister, af frygt for at blive kaldt racister.

Hvilken front den nye stormoské trækker op, vides endnu ikke. Det ville være dejligt, hvis der slet ikke var tale om en front, men snarere en fælle.