Vælger for mange en gymnasial uddannelse i dag?
JA, mener Allan Kjær Andersen, der er rektor på Ørestad Gymnasium
Hvorfor?
Der er to sider af det. For det første ville nogle af eleverne, som jeg ser det, få en bedre uddannelse, hvis de valgte en uddannelse, som de var motiverede for at få. På Ørestad Gymnasium, hvor jeg er rektor, oplever jeg en del elever, som på forhånd ikke har den fornødne motivation. De har ikke gjort sig det klart, at de har valgt en studieforberedende og dermed boglig uddannelse. De elever har angiveligt valgt gymnasiet, fordi de stadig ikke er bevidst om, hvilken vej i uddannelsessystemet de skal vælge. Dermed bliver gymnasiet i stedet en udsættelse af det valg.
For det andet tror jeg, at hvis man skærper adgangskravene, så vil det have en positiv effekt nedad i skolesystemet, altså ned til folkeskolen. De skærpede krav vil her kunne bruges som et redskab til at vejlede eleverne i den rigtige retning. Eksempelvis hvis en af klassens svagere elever fortæller, at vedkommende gør sig forhåbninger om at begynde i gymnasiet efter folkeskolen. Så kan læreren forklare, at personens præstationer på det givne tidspunkt ikke peger i den retning, men at det selvfølgelig stadig er muligt. Det kræver blot, at eleven opper sig. De skærpede krav vil på denne måde resultere i, at de elever, der vælger gymnasiet, også er rustet til det. Skærpede krav vil være positivt for den enkelte elev, som slipper for at være et sted, hvor vedkommende præsterer dårligt på grund af manglende motivation.
Men lige så afgørende er det, at der ikke længere vil være nogen, der trækker læringsmiljøet i en negativ retning. Har man ikke motivationen til at være til undervisning, har man en større tendens til at bruge tiden på eksempelvis Facebook, og det gør det svært for lærerne at sætte en dagsorden.
Ifølge en ny analyse fra Det Økonomiske Råd har de med kun en gymnasial uddannelse i gennemsnit sandsynligvis en højere indkomst over hele livsforløbet end de med kun en erhvervsuddannelse. Er det ikke et argument for at vælge en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse?
Jeg synes stadig, man bør vælge den uddannelse, som man passer bedst til. Når 7 ud af 10 unge vælger en gymnasial uddannelse, er det for mange. Statistikken er jo ikke et udtryk for, at unge generelt set er blevet mere bogligt orienteret end tidligere. Der er ikke sket en genetisk eksplosion. Og det betyder derfor, at der er for mange unge på gymnasierne, som er fejlplaceret. Det betyder desværre også, at der er risiko for, at gymnasierne bliver nødt til at sænke det faglige niveau for at tilpasse sig situationen. Desuden vil vi også komme til at mangle faglærte, hvis udviklingen fortsætter. Dertil kommer det problem, at 10 procent af studenterne ikke får en videregående uddannelse. Og gymnasierne er nu engang studieforberedende.
Men giver de gymnasiale uddannelser ikke generelle kompetencer, som studenterne senere i livet kan bruge til at tilegne sig nye kundskaber? Heroverfor står for eksempel den nyudlærte smed, som har lært at svejse, men hans specifikke kvalifikationer rækker måske ikke så langt, hvis kravene til hans kunnen ændrer sig i løbet af årene.
Derfor bifalder jeg også den nye reform af erhvervsuddannelserne. Her vil jeg gerne fremhæve EUX, altså kombinationen af erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse. Den gør det muligt at opnå gymnasialt niveau i forbindelse med en erhvervsuddannelse. Man befinder sig i et praktisk miljø, der suppleres med fag, som vi kender dem fra gymnasiet.
Reformen kan være en del af løsningen, da den giver den enkelte elev muligheden for også at ændre kurs senere. Hvis man for eksempel finder ud af, at man vil være ingeniør og ikke tømrer. På den måde behøver man ikke at tage endnu en uddannelse, hvis man først skifter mening efter enten gymnasiet eller erhvervsuddannelsen.
Vælger for mange en gymnasial uddannelse i dag?
NEJ, mener Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er overvismand i Det Økonomiske Råd
Hvorfor?
Man skal være påpasselig med at sige, at for mange vælger gymnasiet. I Det Økonomiske Råd har vi lavet en undersøgelse, hvor vi sammenligner to grupper. Den ene gruppe er det såkaldte studenterproletariat, altså dem, der får en gymnasial uddannelse, men som ikke tager en videregående uddannelse derefter.
Den anden gruppe er dem, der som højeste uddannelse tager en erhvervsuddannelse, som jo er en kompetencegivende uddannelse, der ikke lægger op til, at man læser videre, når man er færdig.
I løbet af de første otte år efter endt uddannelse har de faglærte en højere indkomst end studenterproletariatet, men derefter vender billedet, og de gymnasialt uddannede tjener mere. Det vil sige, at de studenter, som ikke får en videregående uddannelse, faktisk klarer sig godt, selvom de ikke bruger gymnasiet til det, institutionen er beregnet til at være, nemlig en studieforberedende uddannelse. Set i det lys bør man være varsom med at sige, at vi har for mange studenter.
I øjeblikket vælger 7 ud af 10 unge en gymnasial uddannelse efter folkeskolen. Er det ikke for mange?
Det kommer vel an på, hvordan de klarer sig. I Det Økonomiske Råd har vi også en fornemmelse for, at Danmark muligvis kommer til at mangle faglærte. Men vi må samtidig bøje os for tallene i undersøgelsen, som viser, at det går størstedelen af studenterne ganske udmærket, selv når de ikke læser videre.
Selvfølgelig skal vi også have faglærte. Men i stedet for over en bred kam at tvinge unge væk fra gymnasierne ved at skærpe adgangskravene for meget bør der måske være mere fokus på at gøre erhvervsuddannelserne bedre og mere attraktive.
Her kan nævnes, at vi i undersøgelsen opdelte gymnasieuddannelserne mellem de almene gymnasiale og de erhvervsgymnasiale, hvor de sidste er rettet mod handel og teknik. Og det var tydeligt, at det går studenterproletariatet fra de erhvervsgymnasiale uddannelser markant bedre end dem med de almene gymnasiale uddannelser. Så hvis der endelig skal skærpes på adgangskravene til gymnasierne, bør man nok starte med de almene gymnasiale uddannelser.
Kritikere peger på, at når en så stor andel af unge vælger gymnasiet, vil det medføre et stort skel mellem de svage og de stærke elever. Er det ikke et problem?
Det er klart, at der er forskel på, om man vælger at læse atomfysik efter gymnasiet, eller om man vælger ikke at læse videre. Det er ikke udgangspunktet for undersøgelsen, som i stedet fokuserer på de elever, der ikke læser videre.
Mange bruger gymnasiet til at udsætte livets alvor. Når man er færdig med folkeskolen, kan det være svært at sige, at man skal være tømrer resten af sit liv. Vælger man gymnasiet, giver det tre år ekstra, hvor man kan tænke over det. Og selvom man ikke får det bedste karaktergennemsnit eller læser videre bagefter, har man stadig fået nogle almene kundskaber, der kan bruges videre i livet, og som også kan bruges til at tilegne sig nye egenskaber. For eksempel faget engelsk, som man kan bruge til at kommunikere på tværs af landegrænser og fagområder.
Når det er sagt, er undersøgelsen selvfølgelig ikke en undskyldning for dem, der ikke følger med i undervisningen, hverken på gymnasierne eller erhvervsskolerne. Det er jo spild. Undersøgelsen viser bare, at studenter, der gennemfører en gymnasieuddannelse og ikke læser videre, hvilket må formodes at være de svagere studenter, ikke nødvendigvis klarer sig dårligere end de faglærte. Det har ikke nødvendigvis været en fejl at begynde i gymnasiet for dem.
