HVORFOR ER VESTEN så uvillig til at vide noget reelt om islams ideologi og dens 1400 års krigeriske ekspansion? Hvad er forklaringen på, at det mest succesfulde imperium i verdenshistorien er udeladt i historiebøgerne?
Det er frygt, og frygt skaber uvidenhed. Ingen har lyst til at vide noget reelt om det islamiske imperium, dets 1400 års historie og praksis, fordi den er så skræmmende forskellig fra, hvad vi kender til.
Den irrationelle frygt for det uforståelige. En rædsel over disse hensynsløse, hellige krigere, der elsker døden, som vi elsker livet. Frygt og skam var/er den underliggende forklaring for tavshed og fornægtelse.
Det er skamfuldt, at nogle primitive, arabiske ørkenstammer kunne erobre og undertvinge sig det halve Europa, det kristne Nordafrika, Lilleasien og Mellemøsten, og det buddhistiske Centralasien samt det meste af hindu-Indien?
Enhver ved, hvor mange jøder Hitler dræbte, men find en vantro, der kan fortælle, hvor mange der blev slået ihjel under de seneste 1400 års islamiske erobringstogter.
DER ER IKKE ET ORD om jihads tårer i skolebøgerne, ingen oplysning om de største folkedrab i verdenshistorien. Ingen trang til at afdække det religiøse slør over en ideologi, der er mere totalitær end nazismen, fascismen eller kommunismen. Frygten og skammen afbildes rammende af de tre aber, der holder sig for øjnene, ørerne og munden.
I dagens Danmark er aberne repræsenteret af de feje intellektuelle, de bange kunstnere og de forløjede ledere. Fornylig har vi forundret set præster gå i front for at få opført stormoskéer i Danmark, mens kristne i Mellemøsten systematisk forfølges, og kirker brændes ned.
I 1989 skrev den mexicansk-libanesiske forfatter og demograf Eduardo Farah (dansk gift) artikler med spørgsmålet: ”Er Europa ved at begå selvmord?”.
Jeg kan huske, at hans artikler gjorde indtryk på mig, men jeg slog det hen som så mange andre danskere. Integrationsproblemer ville nok ordne sig over tid. Vi grinede af politikeren Mogens Glistrups advarsler om muhamedanerne og solede os i vores ”progressive” indvandringspolitik.
Eduardo Farah havde været politisk fange på Cuba, men fik asyl i Danmark. Han forudså for 25 år siden korrekt stadierne af den voksende, muslimske indvandring og de voldsomme demografiske forskydninger mellem de højfertile ikke-vestlige indvandrere og det faldende fødselstal blandt etniske danskere.
OMKRING ÅR 2050, når Danmark er blevet fossilfri, vil danske skolebørn være i absolut mindretal. Børn fra Mellemøsten og Afrika vil være i flertal. Det handler ikke om integration, men om demografi. Danmark vil blive muslimsk i menneskerettighedernes hellige navn.
Den libyske leder og oberst Gaddafi forudså for længe siden, at det vil være muslimske barnevogne ikke tanks, som erobrede det aldrende Europa. Frygt er en fabelagtig basis for uvidenhed, men dertil kommer, at al vor politik og etik er baseret på en enhedsetik, der bedst kan formuleres som den gyldne regel: ”Behandl andre, som du selv ønsker at blive behandlet.”
I alle store religioner findes denne grundlæggende regel, men ikke i islam. Muslimer skal behandles på én måde og de vantro på en anden måde. Herre-slave-forholdet er grundfæstet i Koranen. Begrebet “menneskelighed” giver ingen mening i islam, kun dualismen mellem de troende og de vantro. En kvantitativ analyse af Koranens skrifter viser, at fem procent handler om religion, 95 procent om behandlingen af de vantro.
Vestens kolonisering stoppede i et par århundreder den muslimske ekspansion. Efter afkoloniseringen er der frit spillerum for profetens krav om verdensherredømmet.