Bibelselskabets jubilæum. Fasthold fokus på kerneydelsen!

Illustration: Peter M. Jensen
Illustration: Peter M. Jensen.

Bibelselskabet fylder 200 år. Og fortjener stor ros for den måde, jubilæet er blevet vinklet på. Stort fokus på kerneydelsen Bibelen gennem arrangementer og udgivelser. Lille grænsende til intet fokus på organisationen og historien. Det er sådan, man laver et jubilæum, der peger fremad.

Jeg læste i foråret en bog om Bibelselskabets tidlige historie: Felix Olafssons ”Ebenezer Henderson Bibelselskabets stifter” (Det Danske Bibelselskab 1989). Så for mig er der blevet en del historisk eftertanke, og bogen blev på flere punkter en øjenåbner.

For at begynde et sted: Den måde at fejre jubilæet på er i god overensstemmelse med selskabets dna. Bibelselskabet er sat i verden for én ting: bibeludgivelser og bibellæsning. I lovene af 29. februar 1816 står der i paragraf 2:

”Det (Bibelselskabet) vil derfor anskaffe sig, og søge uddelt, til billige Priser eller aldeles frit, saavel hele Bibler, som Aftryk af det Nye Testamente, eller og af enkelte Skrifters bøger, alt i de autoriserede Oversættelser, uden Anmærkninger eller Fortolkninger. Det befatter sig derimod ikke med at foranstalte noget Udtog af de hellige Skrifter.”

Sagt på nudansk: Bibeloversættelser og ikke andet ...

Dette meget præcise fokus er baggrunden for, at Bibelselskabet helt fra starten blev en meget bred alliance i dansk kirkeliv. Henderson var skotsk missionær, egentlig på vej til Indien, men endte som Bibelselskabstifter i blandt andet Danmark. Han var kongregationalist og evangelikal og yderst kritisk over for den kirke, han mødte, da han ankom til Danmark i 1805. Han havde i sine rapporter hjem syrlige beskrivelser af kirkegang og forkyndelse i rationalismens Danmark og citerede med tilslutning en vurdering om, at der på hele Sjælland kun var to præster, som forkyndte evangeliet.

Alligevel indgik denne evangelikale vækkelsesmand i årene omkring 1814 en række unaturlige alliancer med blandt andre rationalistiske biskopper og universitetsfolk om bibelsagen. Om det så var datidens svar på Kjeld Holm odensebiskoppen Frederik Plum der polemiserede stærkt mod ydre mission, så fandt de hinanden om denne opgave: at sprede bibeler.

Den ene på grund af ønsket om folkeoplysning på nuværende aarhusiansk kaldet ”livsoplysning” den anden, fordi han ville drive mission.

Den slags unaturlige alliancer lod sig gøre, fordi de koncentrerede sig om kerneydelsen og valgte at drive forkyndelse, sjælesorg og bibeludlægning fra hver deres platforme.

Og her er vi inde i Bibelselskabets nuværende problematik. For denne linje er blevet forladt for årtier siden (jeg ved faktisk ikke hvornår), med udgivelse af kommentarer, studiebibler og andet materiale.

Endog debatbøger. Og inden nogen minder mig om det, tilstår jeg selv at have skrevet én af dem: ”To om Tro” sammen med Benedicte Hammer Præstholm i 2012.

I og for sig er denne udvikling forståelig nok, al den stund man ikke bare vil udbrede Bibelen, men også holde interessen for den i live.

Alligevel er den problematisk, fordi den udvikling slår kiler ind i den gode men kirkeligt unaturlige alliance, som Bibelselskabet er.

I min optik kan man i dag skelne mellem tre typer udgivelser.

Først dem, der er færrest problemer i: bibeludgaver af mange slags på papir, elektronisk, med og uden billeder, børnebibeler, genfortællinger med videre.

Så dem med flere problemer: bibelkommentarer, debatbøger og lignende. Her er risikoen, for at Bibelselskaber opfattes som part i den kirkelige polarisering, til stede.

Endelig er der de mest problematiske: Når de to ovennævnte genrer blandes, som det for eksempel er sket i ”Den nye aftale” med de til tider temmelig bibelkritiske indledninger og i ”Skolebibelen”, som lugter langt væk af den tilgang til Bibelen, som jeg selv sled med på universitetet i 1970'erne. Her får man Bibelen og de teologiske særmeninger i ét.

Mit fødselsdagsønske til Bibelselskabet er: Drop den sidste gruppe udgivelser, begræns den mellemste og sæt turbo på den første. Kerneydelsen. Bibeler af mange slags og til mange målgrupper herunder blinde, døve og it-nørder gerne i nye oversættelser. Til fælles og individuel brug.

Og lad os få gang i arbejdet med en ny autoriseret oversættelse. Den nuværende er over 20 år gammel. Den blev til på et tidspunkt, hvor den sproglige trend var lidt konservativ på bagkant af ungdomsoprøret og omtales af mange unge nu som ”den gamle oversættelse”. Den nye i hvert fald i de unges mund, jeg omgås er ”Bibelen på hverdagsdansk.” Den er øvrigt ikke udgivet af Bibelselskabet.