Den svenske tv-serie Beck skuffer med totalitær relativisme

Muligheden for ekstrem adfærd hos en såkaldt kristen prædikant kan ikke afvises. Lige så lidt som den kan det hos en smed, en socialdemokrat eller en atomfysiker

"Forleden tirsdag svigtede Beck for én gangs skyld noget så eftertrykkeligt, at det var lige før jeg overvejede mit fanskab," skriver Henrik Højlund.
"Forleden tirsdag svigtede Beck for én gangs skyld noget så eftertrykkeligt, at det var lige før jeg overvejede mit fanskab," skriver Henrik Højlund. Foto: Claus Fisker.

Jeg er Beck-fan. En tirsdag uden Beck er som en bæk uden vand. Ingen over eller ved siden af. Inspector Morse kan gå hjem og lægge sig. Barnaby, Frost, Dicte, ja selv Sarah Lund er ren andensortering i sammenligning. Svenske Martin Beck styrer, punktum.

Godt, at vi tager på sommerferie nu, hvor Beck rinder ud. Og endnu bedre: Jeg har til min glæde læst, at nye afsnit er på vej. Men forleden tirsdag svigtede Beck for én gangs skyld noget så eftertrykkeligt, at det var lige før jeg overvejede mit fan-skab.

Ingredienserne til afsnittet var det fra utallige krimier velkendte: mord, religion og sex. Det handlede om mord på homoseksuelle. De morderiske bagmænd viste sig at være en slags svensk Ku Klux Klan. Gruppen hentede sin ideologiske bagage hos en prædikant af frikirkeligt tilsnit.

Muligheden for ekstrem adfærd hos en såkaldt kristen prædikant kan ikke afvises. Lige så lidt som den kan det hos en smed, en socialdemokrat eller en atomfysiker.

Dér, hvor filmen knækkede, var, da en af filmens ”good guys” i én sætning fik kædet mordene på de homoseksuelle sammen med abortmodstand, kristne friskoler og Evangelisk Alliance. Værsgo og spis.

Den slags glider ubesværet ned hos den uvidende seer. Det lægger sig ligesom reklameindslagene i underbevidstheden, og næste gang, man støder på varen, siger det pling i underbevidstheden. Næste gang man støder på en abortmodstander eller en med børn på en kristen friskole eller bare en, der mener, at homoseksuelle ikke skal kunne vies i kirken, siger det pling i underbevidstheden. Foran dig har du en potentiel homodræber. En ekstremist.

Lad os håbe, det bare er Sverige, der kan servere den slags ekstremistiske sammenkædninger. Noget tyder i al fald på, at det ikke er tilfældigt, at den slags kan serveres ubesværet i en svensk krimi. For nylig kom det for en dag, at Sveriges officielle tv-kanal, SVT, havde lavet hemmelig og selvsagt ulovlig overvågning af præster af teologisk konservativt tilsnit.

Undercover med skjult mikrofon og kamera bestilte en journalist en sjælesorgsamtale hos et par af den slags præster for at søge om hjælp for ”sin homoseksuelle tilbøjelighed”. Derved fik man ”afsløret”, at der er præster i den svenske kirke, der for eksempel kan finde på at bede for en homoseksuel, som finder sin homoseksuelle drift problematisk.

Og SVT har for så vidt kirkelig dækning for sin virksomhed. Den svenske kirke har nemlig udsendt en skrivelse, der forbyder, at præster i en sjælesørgerisk sammenhæng lægger op til mulighed for helbredelse eller omvendelse. Skrivelsen benytter sig i øvrigt af det kønsneutrale ”hen” i stedet for han eller hun.

Det kan man kalde ekstremistisk. Det er relativisme som totalitær ideologi. Men det er jo Sverige, siger vi her i Danmark. Jo, än så länge.