I FN ARBEJDES DER NU med at lave afløseren for FN's otte udviklingsmål, som udløber i 2015, samt at udarbejde globale bæredygtighedsmål.
Den 30. juni fremlagde den nedsatte FN arbejdsgruppe et forslag til de nye mål, der skal gælde 2015-2030. At bringe kloden og vor levevis ind på en bæredygtig bane er en kompleks øvelse. Forslaget med 17 mål og 148 delmål danner afsættet for de næste 14 måneders forhandlinger, der skal ende med vedtagelsen af de nye bæredygtighedsmål i september 2015.
Det prisværdigt ambitiøse mål om at afskaffe ekstrem fattigdom i 2030 står øverst på listen. Fattigdomsproblemet er imidlertid et multidimensionalt problem, som består af langt mere end manglende penge. Udryddelse af ekstrem fattigdom betyder, at ingen mennesker i år 2030 skal bydes at leve for under 1,25 dollar om dagen.
Det er sørgeligt, at der er mennesker i dag og i årene frem mod år 2030, der lever for under 1,25 dollar om dagen. Derfor skal målet hilses velkomment. Det er på høje tid, at verden sætter sig det mål. Det er dog helt afgørende, at vi ikke mister fokus på, at et liv i fattigdom ikke bare er et liv uden penge, men også et liv uden tilstrækkelig adgang til for eksempel mad, vand, energi, uddannelse og sundhed.
Så hvor 39 procent af Etiopiens befolkning opgøres som ”absolut fattige”, fordi de lever for mindre end 1,25 dollar dagligt, opgøres andelen af etiopiere, der lever i ”fattigdom” til omkring 90 procent målt efter et multidimensionalt fattigdomsindeks. Hvis et mål om at udrydde fattigdom har et for snævert økonomisk fokus, vil det aldrig udrydde reel fattigdom.
Også derfor er det foreslåede mål om at afskaffe sult og fremme bæredygtigt landbrug helt centralt. Tal fra FN siger, at 842 millioner mennesker lever i konstant sult. Med udsigten til at blive ni milliarder mennesker på jorden i 2050, skal der ikke alene findes mad til dem, der sulter i dag, men også til de kommende milliarder.
Løsningen er som altid nuanceret. Den handler nemlig ikke kun om at øge produktionen af fødevarer globalt. En tredjedel af alle fødevarer går i dag ifølge FAO (FN's fødevareorganisation) til spilde svarende til 1,3 milliarder ton hvert år. Dette globale fødevarespild anslås at kunne mætte to milliarder mennesker.
Men fødevareproduktionen skal øges, og det skal ske bæredygtigt. Derfor er det vigtigt, at den danske regering arbejder for, at det nye mål kræver, at produktionen sker i de områder, hvor de fattige bor. Det skal fremme en landbrugsproduktion, der ikke belaster klimaet, og hvor miljøregningen ikke sendes videre til andre, men afspejles direkte i prisen på de fødevarer, der forårsager skaden.
Derfor er landbrugsproduktion, som kræver et minimalt eksternt input af for eksempel sprøjtegifte og kunstgødning, men derimod primært brug af lokalt tilgængelige ressourcer, det åbenlyst mest lovende i forhold til at skabe lokal fødevaresikkerhed. Kun derved kan den globale fødevareproduktion blive bæredygtig.
Under ingen omstændigheder må ønsket om at undgå en fødevarekrise føre til jordtyveri, som det er sket over det sidste årti, når store landområder særligt i Afrika og Asien er blevet solgt eller udlejet til internationale investorer.
LOKALE SMÅBØNDER er blandt andet sårbare for jordtyverier. På verdensplan er der omkring 500 millioner smålandbrug, som udgør livsgrundlaget for omkring to milliarder mennesker og i mange udviklingslande står for op mod 80 procent af fødevareforsyningen. Disse iværksættere skal anerkendes og støttes gennem de nye bæredygtighedsmål.
Det foreslåede bæredygtighedsmål nummer syv om at skaffe energi til alle inden 2030 er ligeledes helt centralt i forhold til at skabe modstandsdygtige mennesker. De 1,4 milliarder mennesker på jorden, der fortsat lever uden adgang til elektricitet, har således svært ved at kæmpe sig ud af fattigdom i bred forstand uden en sådan adgang.
Endelig er en af verdens største udfordringer den stigende ulighed mellem lande. Selv en konservativ finansiel institution som IMF har for nylig påpeget, at den stigende ulighed er til skade for samfundenes udvikling. Meget prisværdigt er der i den nuværende tekst et forslag til et mål om at reducere uligheden globalt og i de enkelte lande. Vi vil på det kraftigste opfordre den danske regering til at kæmpe for, at dette mål bevares i den endelige tekst.
Forslaget til nye bæredygtighedsmål er et godt afsæt for de kommende forhandlinger. Men lige så afgørende som målene i sig selv er det selvfølgelig at vise vejen til at nå målene. Hvem skal betale, og hvilke omstillinger skal der til? Af en FN rapport fra 2014 fremgår det, at der på nuværende tidspunkt mangler 2500 milliarder dollars for at indfri målsætningerne i udkastet til bæredygtighedsmålene.
Her har Danmark og EU sammen med resten af den rige verden forpligtelser. Det handler langtfra kun om udviklingsbistand, men om at støtte udviklingslandene i at øge deres egne indtægter, særligt skatteindtægter, og kræve, at multinationale selskaber betaler skat, der hvor de arbejder. Og det handler om omlægning af handelspolitik, landbrugsstøtte og energipolitik og dermed om en grundlæggende omstilling af forbrug og produktion, så markedet arbejder for en bæredygtig verden snarere end det modsatte. Det er en politisk beslutning.