Midt i sommervarmen er der udbrudt en lettere ophedet debat om, hvor meget eller måske rettere: hvor lidt kristendommen må fylde i uddannelsen af fremtidens lærere.
”Læreruddannelser anklages for at sjofle kristendom”, lød det slagkraftigt, da Politiken i begyndelsen af ugen tog sagen op. Samme artikel bragte også vendinger som ”dybt problematisk” og ”stærk kritisabelt”. Og det hele mundede i avisen ud i, at den ansvarlige minister, den radikale Sofie Carsten Nielsen, nu vil have området undersøgt.
Men hvad er det dog, som får det hele til at blusse op om kristendommen i skolesystemet her, mens både de lærerstuderende og deres undervisere holder sommerferie? Svaret er en lun mikstur bestående af en del værdipolitik og en anden del fagpolitik.
Folkeskolen og alt, hvad dertil hører af uddannelser, er grundlæggende en vigtig værdipolitisk arena. Her formes fremtidens værdier. Her videregives ideologier og holdninger. Her gøres børn og unge ikke kun parate til arbejdsmarkedet; de skoles også til demokrati og dansk kultur.
Så langt kan de fleste være med. Værdikampen opstår, når man skal definere, hvad dansk eller kultur er. For mange på venstrefløjen er ord som tolerance og mangfoldighed her meget vigtige. Vi skal i Danmark lære at være fælles om at være forskellige, kunne man også sige.
Flere borgerlige vil gerne tilføje noget med respekt for landets historie og traditioner, herunder den kristne kulturarv. Vi har noget tilfælles i Danmark, fordi vi bærer noget ens med os, lyder tankegangen.
Da læreruddannelserne sidste år skulle reformeres, ønskede regeringen helt at afskaffe det obligatoriske fag KLM, som kristendommen ellers indgik i (KLM står for Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab). Det nægtede de borgerlige forligspartier Venstre og Konservative, som snarere ønskede den kristne kulturarv opprioriteret. Resultatet blev et værdipolitisk kompromis, hvor KLM-faget med kristendom blev bevaret, men som en del af en større pakke med fællesbetegnelsen ”Lærernes grundfaglighed”.
I den nye debat om dette kompromis har fronterne ikke flyttet sig. Det er Charlotte Dyremose (K), der også i andre sager vægter en høj profil i forhold til den kristne kulturarv, som har stillet spørgsmålet om KLM-faget til ministeren.
Og det er Esben Lunde Larsen (V) med grundtvigsk skoling, der til Politiken siger: ”KLM-faget er et bærende fag for os i den nye læreruddannelse. Vi havde en intention om at styrke faget, ikke svække det.” Han tilføjer: ”Men i visse dele af det pædagogiske miljø i Danmark er der åbenbart nogen, der ikke vil have, at kristendom fylder som en del af en uddannelse. Det er stærkt kritisabelt, for det er nu engang det, vi har vedtaget politisk.”
Da politikerne fra regeringen og oppositionen ikke kunne blive enige om kristendommens plads i reformen af læreruddannelserne, ja, så overlod man det i ganske høj grad i praksis til uddannelsesstederne at finde ud af, hvordan KLM-faget kunne gøres til en del af pakken med lærernes grundfaglighed.
Man gjorde med andre ord værdipolitik til fagpolitik. Men det er problemerne så ikke blevet mindre af. Snarere tværtimod.
I forvejen kunne det være svært nok for kristendommen at finde fodfæste sammen med de to andre dele af faget, nemlig livsoplysning og medborgerskab. Men nu skal viden om kristendom så også klemmes sammen med didaktiske overvejelser om tilrettelæggelse af undervisning, teorier om elevers faglige, sociale og personlig læring, udforskning af understøttende og inkluderende undervisning samt øvelser i dannelse, sprog og kultur i en mangfoldig skole.
Det virker nærmest umuligt. Og det er det også, hvis man skal tro en række undervisere i KLM. I et brev til Christiansborg konkluderer de, at ”faget generelt er udhulet i rammer og indhold”. De siger samtidig, at den undervisning, de lærerstuderende nu får, ikke er den, som politikerne vedtog.
”Vi lever op til bekendtgørelsen, men KLM er blevet mindre på den nye uddannelse”, lyder det fra dekan Tove Hvid Persson fra Professionshøjskolen UCC i København.
At et fag bliver ”mindre” betyder fagpolitisk ikke bare, at pensum indskrænkes eller ikke kan nås. Det betyder også, at stillinger og job på sigt kan forsvinde, at fagets anseelse svækkes, og at faget i det hele taget mister synlighed og tiltrækningskraft også over for de studerende.
Når sagen om KLM blusser op nu, ja, så er det som et akut fagpolitisk nødråb efter det første fulde skoleår med de nye læreruddannelser, et nødråb, der samtidig for at få effekt kobler sig direkte på den værdipolitiske dagorden på Christiansborg.
Den ansvarlige minister har nu allerede lovet at få kortlagt undervisningen i KLM på de forskellige uddannelsessteder. Så forliget, kompromiset, der sikrer kristendommen en vis plads, kan følges. Nødråbet er for så vidt blevet hørt.
Men kirkeligt set er det bedre at holde hovedet koldt i sommervarmen end at ånde lettet op. For kristendommen prioriteres i forvejen så lavt mange steder i skolesystemet, at kirken selv må og skal træde til og udbygge sin religionspædagogiske indsats.