Sommertid i landsbykirken og vikarer alle vegne. Ny præst hver søndag, samme organist, for regnskabet skal gå op. Lidt i højmessetid træder præsten ind i kirken, hilser på kordegnen og stiler lige mod alteret. Hilser ikke på organisten. Hun er fast inventar ved orglet. Efter gudstjenesten måske en smule snak med de fremmødte, men ingen kommentarer til organisten, som efter egen mening har båret mindst halvdelen af forestillingen. Det skulle da lige være, hvis der har indsneget sig en forkert melodi i salmeudvalget altså en, som præsten ikke kender .
Ovenstående er en parodi, selvfølgelig, men ikke helt ved siden af .
Hvad ville en højmesse være uden musik? Dér, hvor ordet ikke når ind, gør musikken sin virkning, løfter og bærer, åbner til andre dimensioner, giver fred i sjælen, mætter de hungrige hjerter. Musik er en usynlig kraft, og det er organisten som regel også!
I Danmark har vi en stolt og lang tradition for, at vi ikke blander religion og politik sammen. Som der skrevet står: Giv Gud, hvad Guds er, og kejseren, hvad kejserens er.
Et andet ord for dette kaldes sekulariseringen, adskillelsen mellem stat og religion, og det er noget, vi kan være stolte af.
Derfor er det i høj grad også en skam at se, hvorledes Haderslevs biskop, Marianne Christiansen, igen ytrer sig politisk i pressen, denne gang i forbindelse med Israel/Palæstina-konflikten.
Biskoppen må mene, hvad hun vil. Men hun burde vide bedre end at underskrive med sit kirkelige embede. Hvorfor er det vigtigt for Marianne Christiansen at underskrive med sit kirkelige embede som biskop frem for blot sit navn? Mon ikke, fordi det er vigtigere for Marianne Christiansen at bære korset på maven frem for på ryggen.
Dermed skubber biskoppen kirken foran sig i en politisk debat. Og må det være mig tilladt at spørge: Hvorfor skal folkekirken føre udenrigspolitik og fordømme Israel?
Hvorfor ustandselig bringe en forbryders navn i erindring, når talen er om Utøya?
Det hører kun hjemme i glemmebogen, mens navnet Utøya bør gå over i historien med den rædsel og afsky, det længe vil kunne vække.