ARTIKLEN I KRISTELIGT DAGBLAD om selvtægt den 18. juli kredser om problemet som katten om den varme grød.
For almindelige borgere er der ikke den store forskel på de forskellige love. Loven er loven, og love er noget, som Folketinget og regeringen laver. De finere nuancer er ikke noget, som hr. og fru Svendsen kender til, endsige kan forstå.
Når regering og folketing derfor gang på gang laver love, der strider imod almindelig sund fornuft og imod den almindelige borgers syn på retfærdighed, så er det ikke så mærkeligt, at borgerens vilje til at overholde alle love forsvinder, og så er det, at ”selvtægten” eller viljen til at bryde en lov, basalt set fordi borgeren selv ved bedre, breder sig.
Knivloven, hvor ganske almindelige borgere blev straffet, fordi der tilfældigvis lå en kniv i bagagerummet eller handskerummet i deres bil, er et eksempel. At så Folketinget, alt for sent, ændrede loven, således at borgerne ikke skulle i fængsel, men kunne ”nøjes” med en bøde, var kun at føje spot til skade.
Forbuddet mod at tale i håndholdt mobiltelefon, som overtrædes af tusinder af bilister hver eneste dag, er også et godt eksempel, fordi den danske borger ikke er dummere, end politiet tillader.
Borgeren ved da godt, at det ikke er selve det at holde en telefon, som er det farlige i trafikken det er den manglende opmærksomhed.
Den ”håndholdte” del af forbuddet er jo kun indført for at gøre politiets arbejde nemmere, og det kan borgeren sagtens gennemskue.
Så hvorfor overholde en lov, som egentlig kun forbyder ”symptomet”, men ikke selve ”sygdommen”?
Og sådan kunne jeg blive ved.
Indtil politikerne holder op med at lave, populært sagt, idiotisk hovsalovgivning, der alene skal forsøge at illustrere politikernes handlekraft, vil befolkningen gennemskue politikerne og gøre det, som den almindelige borger nu engang er bedst til: at bruge sin sunde fornuft.